Sag anlagt den 8. juni 2012 - Vakili mod Rådet

(Sag T-255/12)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Bahman Vakili (Teheran, Iran) (ved advokat J.-M. Thouvenin)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Rådets afgørelse om at optage sagsøgeren på den liste over de personer, der er pålagt sanktioner, som følger af afgørelse 2011/783/FUSP, Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1245/2011 af 1. december 2011 og Rådets skrivelse af 23. marts 2012 annulleres.

Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EU) nr. 961/2010 annulleres, for så vidt som sagsøgeren er optaget på listen over de personer, der er pålagt sanktioner.

Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført seks anbringender.

Første anbringende om en manglende begrundelse, idet begrundelsen for den sanktion, der er pålagt sagsøgeren, ikke indeholder nogen specifik og konkret grund, der begrunder denne sanktion.

Andet anbringende om en tilsidesættelse af retten til forsvar og retten til effektiv domstolsbeskyttelse, idet sagsøgeren ikke er blevet hørt under den procedure, der førte til, at han blev pålagt en sanktion, for så vidt som Rådet ikke har oplyst ham om de omstændigheder, som er foreholdt ham, og for så vidt som sagsøgeren ikke har været i stand til at gøre sine synspunkter gældende i denne forbindelse.

Tredje anbringende om en retlig fejl, idet Rådet ikke har kompetence til at pålægge en person en sanktion alene af den grund, at vedkommende er formand for forretningsudvalget og administrerende direktør for en enhed, der i øvrigt er pålagt sanktioner.

Fjerde anbringende om, at der foreligger en faktisk vildfarelse, for så vidt som sagsøgte ikke kan holdes ansvarlig for det, der foreholdes Export Development Bank of Iran, før sagsøgeren tiltrådte sin stilling som leder af selskabet. Sagsøgeren har endvidere bestridt rigtigheden af de faktiske omstændigheder, som foreholdes det selskab, som han leder.

Femte anbringende om en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, idet den pålagte sanktion ikke er egnet til at nå de mål, som forfølges hermed.

Sjette anbringende om en tilsidesættelse af ejendomsretten, idet sagsøgeren ikke har været i stand til effektivt at gøre sine rettigheder gældende, og idet han er pålagt en sanktion på et ikke-eksisterende retsgrundlag.

____________