Language of document : ECLI:EU:T:2021:718

RETTENS DOM (Tiende Afdeling)

20. oktober 2021 (*)

»EF-design – ugyldighedssag – registreret EF-design, der gengiver en spiralformet hårelastik – offentliggørelse af tidligere design – offentliggørelse på internettet – artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 6/2002 – processuel ligestilling – beviser fremlagt for første gang for Retten«

I sag T-823/19,

JMS Sports sp. z o.o., Lódź (Polen), ved advokaterne D. Piróg og J. Słupski,

sagsøger,

mod

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) ved E. Śliwińska og D. Walicka, som befuldmægtigede,

sagsøgt,

den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient for Retten:

Inter-Vion S.A., Warszawa (Polen), ved advokaterne T. Grucelski og T. Gawliczek,

angående søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 13. september 2019 af Tredje Appelkammer ved EUIPO (sag R 1573/2018-3) vedrørende en ugyldighedssag mellem Inter-Vion og JMS Sports,

har

RETTEN (Tiende Afdeling),

sammensat af afdelingsformanden, A. Kornezov, og dommerne E. Buttigieg (refererende dommer) og K. Kowalik-Bańczyk,

justitssekretær: fuldmægtig R. Ūkelytė,

under henvisning til stævningen, der blev indleveret til Rettens Justitskontor den 4. december 2019,

under henvisning til EUIPO’s svarskrift, der blev indleveret til Rettens Justitskontor den 31. marts 2020,

under henvisning til intervenientens svarskrift, der blev indleveret til Rettens Justitskontor den 23. marts 2020,

under henvisning til Rettens skriftlige spørgsmål til parterne og parternes svar på disse spørgsmål, der blev indleveret til Rettens Justitskontor den 25. og 30. november og den 1. december 2020,

og efter retsmødet den 15. januar 2021,

afsagt følgende

Dom

 Tvistens baggrund

1        Sagsøgeren, JMS Sports sp. z o.o., er indehaver af et EF-design, som blev indgivet til Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) den 24. juni 2010, og som i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 6/2002 af 12. december 2001 om EF-design (EFT 2002, L 3, s. 1) blev registreret under nr. 1723677-0001 for produkter, der defineres som »hårspænder« i klasse 28.03 som omhandlet i Locarnoarrangementet af 8. oktober 1968 vedrørende oprettelse af en international klassifikation af industrielle design.

2        Det omtvistede design gengives som følger:

Image not found

3        Den 3. januar 2017 indgav intervenienten, Inter-Vion S.A., ugyldighedsbegæring vedrørende det omtvistede design i henhold til artikel 25, stk. 1, litra b), i forordning nr. 6/2002, sammenholdt med samme forordnings artikel 5 og 6. Intervenienten hævdede, at det omtvistede design ikke var nyt og savnede individuel karakter i forhold til navnlig følgende to design:

–        designet Fancy Fane, som blev offentliggjort den 29. november 2009 på hjemmesiden »http://faneaccessories.blogspot.fr/2009/11« (herefter hjemmesiden eller bloggen »faneaccessories.blogspot«), og som gengives som følger:

Image not found

Image not found

–        designet SwirliDo, som blev offentliggjort den 1. november 2009 på hjemmesiden »http://nouveaucheap.blogspot.com/2009/11« (herefter hjemmesiden eller bloggen »nouveaucheap.blogspot«), og som ligeledes nævnes på et skærmdump af hjemmesiden »facialwork.com« af 10. juli 2009 tilvejebragt gennem hjemmesidearkivet »https://archive.org«, der ligeledes kendes under navnet Wayback Machine. Designet SwirliDo gengives som følger:

Image not found

Image not found

4        Ved afgørelse af 26. juni 2018 erklærede ugyldighedsafdelingen det omtvistede design ugyldigt med den begrundelse, at det ikke var nyt som omhandlet i artikel 5 i forordning nr. 6/2002 i forhold til designet SwirliDo.

5        Den 13. august 2018 indgav sagsøgeren i henhold til artikel 55-60 i forordning nr. 6/2002 en klage med påstand om annullation af ugyldighedsafdelingens afgørelse.

6        Ved afgørelse af 13. september 2019 (herefter »den anfægtede afgørelse«) afslog Tredje Appelkammer den klage, hvortil der henvises i præmis 5 ovenfor. Appelkammeret fandt, at det var blevet behørigt godtgjort, at de tidligere design var blevet offentliggjort, og at det omtvistede design på baggrund af disse design ikke kunne anses for nyt. Appelkammeret fastslog i denne henseende navnlig dels, at det ikke var lykkedes sagsøgeren at rejse tvivl om troværdigheden af beviset for, at de tidligere design Fancy Fane og SwirliDo var blevet offentliggjort på i det mindste de to hjemmesider, hvortil der henvises i præmis 3 ovenfor, dels, at det omtvistede design var identisk med disse tidligere design og følgelig ikke var nyt som omhandlet i artikel 5 i forordning nr. 6/2002. Appelkammeret anførte i den forbindelse, at sagsøgeren ikke på noget tidspunkt under den administrative procedure havde fremført argumenter med henblik på at påvise forskellene mellem det omtvistede design og ovennævnte to design.

 Parternes påstande

7        Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

–        Den anfægtede afgørelse annulleres.

–        EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne, herunder de af sagsøgeren afholdte omkostninger i forbindelse med sagens behandling for appelkammeret ved EUIPO

–        Intervenienten tilpligtes at betale sine egne sagsomkostninger.

8        EUIPO og intervenienten har nedlagt følgende påstande:

–        Frifindelse.

–        Sagsøgeren tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

 Retlige bemærkninger

 Formaliteten med hensyn til bilag A.5 til A.16 til stævningen

9        EUIPO har, støttet af intervenienten, gjort gældende, at bilag A.5 til A.16 til stævningen udgør beviser, som ikke blev fremlagt under den administrative procedure, og som følgelig er blevet fremlagt for første gang for Retten. EUIPO har påpeget, at sagsøgeren kunne have forelagt beviserne under den administrative procedure, men at sagsøgeren undlod at gøre dette. EUIPO har udledt heraf, at disse beviser skal afvises.

10      Sagsøgeren har repliceret, at bilag A.5 til A.16 til stævningen ikke udgør beviser, som ikke kan antages til realitetsbehandling, og at de ikke ændrer tvistens genstand. Ifølge sagsøgeren udgør bilagene ikke beviser, men har kun til formål at lette forståelsen af sagsøgerens argumentation navnlig vedrørende mulighederne for at manipulere oplysninger hidrørende fra hjemmesider såsom blogs. Sagsøgeren har nærmere anført, at de dokumenter, som er indeholdt i ovennævnte bilag, kan skabes når som helst ved at anvende alment tilgængelige IT-værktøjer.

11      Det bemærkes, at en ved Retten anlagt sag har til formål at prøve lovligheden af de af EUIPO’s appelkamre trufne afgørelser som omhandlet i artikel 61 i forordning nr. 6/2002, og at lovligheden skal bedømmes på grundlag af de oplysninger, hvortil appelkamrene havde adgang, da de traf afgørelserne (jf. i denne retning kendelse af 13.9.2011, Wilfer mod KHIM, C-546/10 P, ikke trykt i Sml., EU:C:2011:574, præmis 41 og den deri nævnte retspraksis). Heraf følger, at Rettens opgave ikke er at foretage en fornyet undersøgelse af de faktiske omstændigheder i lyset af dokumenter, der for første gang fremlægges for Retten (jf. dom af 27.2.2018, Gramberg mod EUIPO – Mahdavi Sabet (Beskyttelseshylster til mobiltelefon), T-166/15, EU:T:2018:100, præmis 17 og den deri nævnte retspraksis).

12      Det fremgår af sagens akter, at de dokumenter, som er vedføjet ovennævnte bilag A.5 til A.16, ikke blev fremlagt for appelkammeret på trods af, at sagsøgeren havde mulighed for at gøre dette, men er blevet fremlagt for første gang for Retten. Heraf følger, at disse dokumenter i medfør af den retspraksis, hvortil der henvises i præmis 11 ovenfor, må afvises, eftersom de ikke udgør en del af de faktiske omstændigheder i tvisten, således som den forelå for appelkammeret, og følgelig ikke kan tages i betragtning ved prøvelsen af den anfægtede afgørelses lovlighed.

13      Sagsøgerens anbringende, hvorefter de nævnte dokumenter er blevet tilvejebragt ved anvendelse af værktøjer som søgemaskinen Google og Wayback Machine, som er frit tilgængelige, og som kan downloades når som helst, kan ikke rejse tvivl om denne konklusion. Denne af sagsøgeren påberåbte omstændighed ændrer nemlig ikke det forhold, at Retten, hvis den tog de nævnte beviser i betragtning ved sin prøvelse, ville foretage en fornyet behandling af de faktiske omstændigheder i lyset af dokumenter, som ikke var blevet fremlagt for appelkammeret, og dermed overskride grænserne for den prøvelse af lovligheden af den anfægtede afgørelse, som det påhviler den at foretage i medfør af artikel 61 i forordning nr. 6/2002.

14      På grundlag af ovenstående betragtninger må bilag A.5 til A.16 til stævningen afvises.

 Realiteten

15      Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat tre anbringender, der vedrører tilsidesættelse af henholdsvis artikel 5, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 6/2002, betragtet under et, reglen om fordeling af bevisbyrden og princippet om processuel ligestilling.

 Det første anbringende om tilsidesættelse af artikel 5, stk. 1, i forordning nr. 6/2002, sammenholdt med nævnte forordnings artikel 7, stk. 1

16      Inden for rammerne af dette anbringende har sagsøgeren bestridt, at der før offentliggørelsen af det omtvistede design blev offentliggjort et design, som er identisk med dette design som omhandlet i artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 6/2002. Sagsøgeren har nærmere bestemt anfægtet beviskraften af de beviser, som intervenienten har fremlagt for at godtgøre, at denne offentliggørelse fandt sted på et tidligere tidspunkt. Derimod har sagsøgeren ikke bestridt, at de omhandlede design, som består i spiralformede hårelastikker, er identiske som omhandlet i artikel 5 i forordning nr. 6/2002.

17      EUIPO og intervenienten har bestridt sagsøgerens argumentation.

18      Artikel 25, stk. 1, litra b), i forordning nr. 6/2002 bestemmer bl.a., at et EF-design skal erklæres ugyldigt, hvis det ikke opfylder den i forordningens artikel 5 fastsatte betingelse om at være nyt.

19      Ifølge artikel 5, stk. 1, litra b), i forordning nr. 6/2002 anses et registreret design for nyt, hvis intet identisk design er blevet offentliggjort inden den dato, hvor ansøgningen om registrering af det design, for hvilket der påberåbes beskyttelse, er indgivet, eller, hvis der begæres prioritet, inden prioritetsdagen.

20      Endvidere angives det i artikel 5, stk. 2, i forordning nr. 6/2002, at design anses for at være identiske, hvis deres karakteristiske træk kun adskiller sig fra hinanden på uvæsentlige punkter.

21      Ifølge artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 6/2002 anses et design med henblik på anvendelsen af bl.a. samme forordnings artikel 5, stk. 1, litra b), for at være blevet offentliggjort, hvis det er blevet bekendtgjort i forbindelse med registreringen eller på anden måde, eller det er udstillet, benyttet kommercielt eller på anden måde blevet kendt inden den dato, hvorpå ansøgningen om registrering af det design, for hvilket der påberåbes beskyttelse, er indgivet, undtagen i tilfælde hvor fagkredsene inden for den pågældende sektor i Den Europæiske Union ikke med rimelighed kan have fået kendskab til de pågældende arrangementer som led i deres normale forretningsførelse. Designet anses dog ikke for at være blevet offentliggjort, blot fordi tredjemand har fået kendskab til det under et eksplicit eller implicit krav om fortrolighed.

22      Ifølge fast retspraksis anses et design for at være blevet offentliggjort, når den part, der påberåber sig offentliggørelsen, har ført bevis for de arrangementer, hvorved offentliggørelsen foretages (jf. dom af 27.2.2018, Beskyttelseshylster til mobiltelefon, T-166/15, EU:T:2018:100, præmis 22 og den deri nævnte retspraksis).

23      Offentliggørelsen af et tidligere design kan ikke bevises ved hjælp af sandsynlighedsbetragtninger eller formodninger, men skal hvile på konkrete og objektive omstændigheder, der godtgør en faktisk offentliggørelse af designet på markedet (jf. dom af 27.2.2018, Beskyttelseshylster til mobiltelefon, T-166/15, EU:T:2018:100, præmis 23 og den deri nævnte retspraksis).

24      Det fremgår ligeledes af retspraksis, at de beviser, der er fremlagt af indgiveren af ugyldighedsbegæringen, skal vurderes i forhold til hinanden. Selv om en del af disse beviser i sig selv kan være utilstrækkelige i forhold til at godtgøre, at et tidligere design er blevet offentliggjort, forholder det sig ikke desto mindre således, at de, når de sammenholdes med andre dokumenter eller oplysninger, kan udgøre bevis for, at der er sket offentliggørelse (jf. dom af 27.2.2018, Beskyttelseshylster til mobiltelefon, T-166/15, EU:T:2018:100, præmis 24 og den deri nævnte retspraksis).

25      Endvidere fremgår det af retspraksis, at det for at vurdere et dokuments bevisværdi er nødvendigt at efterprøve sandsynligheden og ægtheden af dets indhold. Der skal bl.a. tages hensyn til dokumentets oprindelse, omstændighederne ved dets udarbejdelse, modtageren af dokumentet og til spørgsmålet, om dokumentet efter sit indhold forekommer fornuftigt og troværdigt (jf. dom af 27.2.2018, Beskyttelseshylster til mobiltelefon, T-166/15, EU:T:2018:100, præmis 25 og den deri nævnte retspraksis).

26      Hverken forordning nr. 6/2002 eller Kommissionens forordning (EF) nr. 2245/2002 af 21. oktober 2002 om gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 6/2002 (EFT 2002, L 341, s. 28) specificerer en fast måde, hvorpå indgiveren af begæringen om ugyldighed skal føre bevis med henblik på at godtgøre offentliggørelsen af det tidligere design inden datoen for indgivelsen af ansøgningen om registrering af det omtvistede design. Heraf følger dels, at indgiveren af ugyldighedsbegæringen frit kan vælge at føre det bevis, som den pågældende anser for relevant at forelægge EUIPO til støtte for ugyldighedsbegæringen, dels, at EUIPO har pligt til at vurdere alle de fremlagte oplysninger med henblik på at afgøre, om de faktisk udgør bevis for, at det tidligere design er blevet offentliggjort (jf. dom af 13.6.2019, Visi/one mod EUIPO – EasyFix (Informationstavler til fartøjer), T-74/18, EU:T:2019:417, præmis 21 og den deri nævnte retspraksis).

27      I det foreliggende tilfælde fremgår det af den anfægtede afgørelses punkt 4 og 24, at appelkammeret først og fremmest støttede sin konklusion om, at de tidligere design var blevet offentliggjort, på følgende af intervenienten fremlagte beviser:

–        et skærmdump af hjemmesiden »faneaccessories.blogspot« dateret den 29. november 2009, hvorpå designet Fancy Fane vises (jf. præmis 3, første led, ovenfor)

–        et skærmdump af hjemmesiden »nouveaucheap.blogspot« dateret den 1. november 2009, hvorpå designet SwirliDo vises (jf. præmis 3, andet led, ovenfor)

–        et skærmdump af hjemmesiden »facialwork.com« dateret den 10. juli 2009 tilvejebragt ved hjælp af Wayback Machine, hvorpå designet SwirliDo nævnes (jf. præmis 3, andet led, ovenfor).

28      Endvidere tog appelkammeret, således som det fremgår af den anfægtede afgørelses punkt 33, ligeledes yderligere beviser i betragtning, som intervenienten havde fremlagt for at godtgøre ægtheden af skærmdumpene af hjemmesiden »nouveaucheap.blogspot« vedrørende designet SwirliDo. Disse yderligere beviser bestod i:

–        indlæg offentliggjort i 2009 på hjemmesiden »nouveaucheap.blogspot« vedrørende andre skønhedsprodukter end hårelastikker

–        et skærmdump, der viser resultaterne af en Google-søgning, som bekræfter, at indlægget »SWIRLIDO OR SWIRLIDON’T?« blev offentliggjort på bloggen »nouveaucheap.blogspot« den 1. november 2009

–        et dokument fra Wayback Machine, der bekræfter, at hjemmesiden »nouveaucheap.blogspot« var aktiv i 2009.

29      Appelkammeret anførte i den anfægtede afgørelses punkt 25, at visningen af et billede af et design på internettet udgør en hændelse, der kan kvalificeres som »offentliggørelse« som omhandlet i artikel 7 i forordning nr. 6/2002, og som følgelig godtgør, at en sådan har fundet sted, medmindre fagkredsene inden for den pågældende sektor ikke med rimelighed kan have fået kendskab til den. I den anfægtede afgørelses punkt 26 bemærkede appelkammeret, at sagsøgeren ikke havde bestridt, at en online offentliggørelse kan udgøre en offentliggørelse, men at sagsøgeren havde bestridt »troværdigheden« eller »pålideligheden« af skærmdumpene af hjemmesiderne »faneaccessories.blogspot« og »nouveaucheap.blogspot«.

30      Appelkammeret konkluderede i den anfægtede afgørelses punkt 39, at det ikke var lykkedes sagsøgeren at rejse tvivl om troværdigheden af beviset for, at det tidligere design var blevet offentliggjort på i det mindste hjemmesiderne »faneaccessories.blogspot« og »nouveaucheap.blogspot«.

31      Appelkammerets konklusion i denne henseende er ikke fejlbehæftet.

32      Det bemærkes i denne henseende for det første, at artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 6/2002 kun indeholder eksempler på potentielle tilfælde af offentliggørelse (ved anvendelse af udtrykkene »bekendtgjort i forbindelse med registreringen eller på anden måde«, »udstillet«, »benyttet kommercielt«), men ikke en udtømmende liste (»på anden måde blevet kendt«). Endvidere er det tidligere blevet påpeget, at der ikke er nogen grænser for, hvor en offentliggørelse skal have fundet sted, for at et design kan anses for at være offentliggjort (jf. i denne retning dom af 13.2.2014, H. Gautzsch Großhandel, C-479/12, EU:C:2014:75, præmis 33). På grundlag af disse omstændigheder må appelkammerets betragtning i den anfægtede afgørelses punkt 25, hvorefter visningen af et billede på internettet udgør en hændelse, der kan kvalificeres som »offentliggørelse«, og som følgelig udgør en »offentliggørelse« som omhandlet i artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 6/2002, godkendes.

33      For det andet bemærkes, at skærmdumpene af hjemmesiderne »faneaccessories.blogspot« og »nouveaucheap.blogspot« klart viste designene Fancy Fane og SwirliDo, som var identiske med det omtvistede design. Endvidere viste skærmdumpene klart de fulde URL’er (Uniform Resource Locator) for begge hjemmesider samt offentliggørelsesdatoen, nærmere bestemt henholdsvis den 29. november og den 1. november 2009. Disse datoer er tidligere end datoen for indgivelse af ansøgningen om registrering af det omtvistede design, nemlig den 24. juni 2010.

34      For det tredje bemærkes, at skærmdumpet af hjemmesiden »nouveaucheap.blogspot« indeholdt andre oplysninger med tidsangivelse, som viste, at designet SwirliDo var blevet offentliggjort den 1. november 2009. Disse andre oplysninger med tidsangivelse bestod i kommentarer fra internetbrugere, som var dateret den 1. og den 2. november 2009 og forsynet med en angivelse af offentliggørelsestidspunktet, til indlægget »SWIRLIDO OR SWIRLIDON’T?«, der bestod i en bedømmelse af hårelastikker med handelsnavnet SwirliDo.

35      For det fjerde er bemærkningen i den anfægtede afgørelses punkt 22 om, at hjemmesiderne »faneaccessories.blogspot« og »nouveaucheap.blogspot« var blogs, som særligt omhandlede skønhedstilbehør, og som indeholdt præsentationer og kritik af produkter, således at det interesserede publikum kunne se produkterne og udveksle meninger om dem, ikke blevet bestridt. Konstateringen i den anfægtede afgørelses punkt 31 af, at de nævnte to blogs var særskilte i forhold til hinanden, er heller ikke blevet bestridt. Den omstændighed, at de to i forhold til hinanden særskilte blogs særligt drejer sig om skønhedstilbehør, styrker, henset til de omhandlede produkters art, bevisværdien af de skærmdumps af dem, som intervenienten har fremlagt som beviser.

36      For det femte underbygger følgende tre for appelkammeret forelagte beviser, at designet SwirliDo blev offentliggjort i 2009. Dette underbygges for det første af et skærmdump af hjemmesiden »www.facialwork.com« af 10. juli 2009 tilvejebragt ved hjælp af Wayback Machine, hvorpå produktet SwirliDo hårelastikker nævnes. For det andet underbygges det af resultatet af en søgning med søgemaskinen Google, som forbinder designet SwirliDo med året 2009. For det tredje underbygges det af resultatet af en søgning udført ved hjælp af Wayback Machine, som viser, at hjemmesiden »nouveaucheap.blogspot« var aktiv i 2009.

37      De i præmis 33-36 ovenfor fremstillede beviser, bedømt under et, godtgør i tilstrækkeligt omfang, at designene Fancy Fane og SwirliDo, som er identiske med det omtvistede design, blev offentliggjort senest i november 2009 ved at blive udbredt på to hjemmesider, der særligt omhandlede skønhedstilbehør.

38      Denne konklusion ændres ikke af sagsøgerens argumenter.

39      For det første har sagsøgeren gjort gældende, at skærmdumps af hjemmesider har begrænset beviskraft med hensyn til at godtgøre, at et design er blevet offentliggjort, og at de for at kunne godtgøre dette må underbygges af mere troværdige beviser. Til støtte for dette anbringende har sagsøgeren påberåbt sig punkt 5.5.1.5 i EUIPO-dokumentet »Retningslinjer for undersøgelse af registrerede EF-design« (herefter »EUIPO’s retningslinjer for design«) af 1. oktober 2017.

40      Denne af sagsøgeren fremførte argumentation kan ikke tiltrædes.

41      Som tidligere nævnt kan indgiveren af ugyldighedsbegæringen nemlig frit kan vælge at føre det bevis, som den pågældende anser for relevant at forelægge EUIPO til støtte for ugyldighedsbegæringen, og EUIPO har pligt til at vurdere alle de fremlagte oplysninger med henblik på at afgøre, om de faktisk udgør bevis for, at det tidligere design er blevet offentliggjort (jf. præmis 26 ovenfor). Det må derfor fastslås, at hverken de retsforskrifter, som finder anvendelse, eller retspraksis underbygger sagsøgerens antagelse om skærmdumps begrænsede beviskraft.

42      Endvidere støtter, i modsætning til hvad sagsøgeren har hævdet, heller ikke EUIPO’s retningslinjer for design i den version af 1. oktober 2018, som var gældende på det tidspunkt, hvor den anfægtede afgørelse blev vedtaget, sagsøgerens antagelse om skærmdumps begrænsede beviskraft. Det anførtes i retningslinjernes punkt 5.5.1.5, at information offentliggjort på internettet eller i onlinedatabaser ansås for at være offentligt tilgængelig på den dato, hvor informationen blev offentliggjort. Endvidere anførtes det ganske vist i retningslinjerne, at internettets karakter kan gøre det vanskeligt at fastslå, på hvilken konkret dato informationen faktisk blev offentliggjort. Imidlertid blev det angivet i retningslinjerne, at datoen for offentliggørelse på internettet ansås for pålidelig, hvis en af følgende fire situationer forelå:

–        Hjemmesiden giver information fra tidsstemplet vedrørende historikken over de ændringer, der er foretaget i en fil eller på en webside (f.eks. som de forelå for Wikipedia, eller som de automatisk er blevet tilføjet indholdet, som f.eks. hvis der er tale om forumbeskeder og blogs).

–        Søgemaskiner har forsynet websiden med indekseringsdatoer.

–        Et skærmbillede af en webside er forsynet med en bestemt dato.

–        Information vedrørende opdateringerne af en webside er tilgængelig fra en internetarkivtjeneste, f.eks. »Wayback Machine«.

43      Det fremgår således, at EUIPO’s retningslinjer for design i deres version af 1. oktober 2018 ikke på nogen måde rejste tvivl om bevisværdien af skærmdumpene af de pågældende hjemmesider, men indeholdt en række præciseringer vedrørende fastslåelsen af den rigtige dato for offentliggørelsen på internettet. Den anfægtede afgørelse er i overensstemmelse med disse retningslinjer, i det omfang den bl.a. bygger på skærmdumpene af hjemmesiderne »faneaccessories.blogspot« og »nouveaucheap.blogspot«, der, som nævnt i præmis 33 ovenfor, indeholdt specifikke datoer, nærmere bestemt henholdsvis den 29. november og den 1. november 2009, således at de i overensstemmelse med retningslinjerne (jf. præmis 42, tredje led, ovenfor) godtgjorde, på hvilken dato offentliggørelsen af de tidligere design Fancy Fane og SwirliDo havde fundet sted.

44      Det fremgår af bemærkningerne i præmis 41-43 ovenfor, at sagsøgerens antagelse vedrørende den begrænsede bevisværdi af skærmdumps af hjemmesider må forkastes.

45      For det andet har sagsøgeren gjort gældende, at der er vide muligheder for at ændre indholdet af blogs offentliggjort på underdomænet »blogspot.com« på platformen »Blogger.com«, såsom »faneaccessories.blogspot« og »nouveaucheap.blogspot« i det foreliggende tilfælde. Ifølge sagsøgeren er det på platformen »Blogger.com« ikke alene muligt at oprette blogindlæg ex nihilo og forsyne dem med en tidligere dato, men også at ændre offentliggørelsesdatoen for et allerede eksisterende indlæg ved at udskifte den med en tidligere dato. Denne dato kan derpå ifølge sagsøgeren blive indekseret af søgemaskinen Google og optræde blandt søgeresultaterne, hvilket giver indtryk af, at indlægget er blevet offentliggjort før den faktiske offentliggørelsesdato. Sagsøgeren har tilføjet, at muligheden for at foruddatere indhold ligeledes omfatter kommentarer til indlæg offentliggjort på platformen »Blogger.com«. Sammenfattende har sagsøgeren anført, at et simpelt skærmdump af en hjemmeside, som viser et indlæg på platformen »Blogger.com«, og som ikke er forsynet med en bekræftelse eksempelvis hidrørende fra Wayback Machine, må anses for et mindre troværdigt bevis end et lignende skærmdump af en anden hjemmeside, der ikke giver lige så vide muligheder for at ændre væsentlige elementer.

46      Sagsøgeren har ligeledes gjort gældende, at det forhold, at hjemmesiden Wikipedia ifølge praksis ved Unionens retsinstanser ikke kan betragtes som en fuldt troværdig kilde på grund af de vide muligheder for ændre koden, underbygger sagsøgerens antagelse om, at simple skærmdumps af indlæg offentliggjort på platformen »Blogspot.com« skal behandles yderst forsigtigt hvad deres beviskraft angår.

47      Desuden har sagsøgeren hævdet, at der i det foreliggende tilfælde er tungtvejende og konkrete faktorer, som giver anledning til at betvivle troværdigheden af skærmdumpene af hjemmesiderne »faneaccessories.blogspot« og »nouveaucheap.blogspot«.

48      Sagsøgeren har i denne henseende i det væsentlige anført, at en søgning med søgemaskinen Google efter indlægget »TC0100201 – Thick telephone coil rubber band«, der optræder på skærmdumpet af hjemmesiden »faneaccessories.blogspot«, og indlægget »SWIRLIDO OR SWIRLIDON’T?«, der optræder på skærmdumpet af hjemmesiden »nouveaucheap.blogspot«, ikke giver noget resultat, hvis søgningen begrænses til datoer tæt på de angivelige offentliggørelsesdatoer for de to indlæg. Efter sagsøgerens opfattelse rejser denne mangel på resultat af søgningen med søgemaskinen Google tvivl om den reelle dato for offentliggørelsen af indlæggene og dermed om offentliggørelsen af designene Fancy Fane og SwirliDo, eftersom de to indlæg, hvis de rent faktisk var blevet offentliggjort henholdsvis den 29. november 2009 og den 1. november 2009, efter al sandsynlighed ville være blevet indekseret af søgemaskinen Google på tidspunkter tæt på deres angivelige offentliggørelsesdatoer og følgelig optræde i resultaterne af den udførte Google-søgning. Til støtte for denne argumentation har sagsøgeren fremlagt bilagene A.9 til A.13 til stævningen.

49      Det bemærkes med hensyn til den af sagsøgeren fremførte argumentation, der er fremstillet i præmis 45 ovenfor, at den tilsigter at vise, på abstrakt og teoretisk måde, mulighederne for at manipulere indholdet af blogs. Imidlertid udgør – således som appelkammeret med rette påpegede i den anfægtede afgørelses punkt 29 – den blotte abstrakte mulighed for, at indholdet af eller datoen for en hjemmeside er manipuleret, ikke en tilstrækkelig grund til at rejse tvivl om troværdigheden af det bevis, som et skærmdump af den nævnte hjemmeside udgør. Kun en påberåbelse af faktiske omstændigheder, der konkret tyder på manipulation, kan rejse tvivl om denne troværdighed (jf. i denne retning dom af 27.2.2018, Beskyttelseshylster til mobiltelefon, T-166/15, EU:T:2018:100, præmis 90, og af 27.2.2020, Bog-Fran mod EUIPO – Fabryki Mebli »Forte« (Møbler), T-159/19, ikke trykt i Sml., EU:T:2020:77, præmis 28 og 29). Ifølge appelkammerets bemærkninger i den anfægtede afgørelses punkt 29 kan sådanne omstændigheder omfatte tydelige tegn på forfalskning, ubestridelige uoverensstemmelser mellem de viste oplysninger eller åbenbare mangler på sammenhæng, der med rimelighed kan begrunde, at der hersker tvivl om ægtheden af de pågældende skærmdumps af hjemmesider.

50      Det forholder sig således, at sagsøgeren ikke har påberåbt sig sådanne konkrete omstændigheder, der rejser tvivl om troværdigheden af skærmdumpene af bloggene »faneaccessories.blogspot« og »nouveaucheap.blogspot«, men kun redegjort for de teoretiske muligheder for at ændre indholdet af og datoen for indlæg offentliggjort i blogs på platformen »Blogger.com« og af kommentarer, som er knyttet dertil. Denne argumentation kan derfor ikke tiltrædes.

51      Det bemærkes ligeledes i denne sammenhæng, at den af sagsøgeren fremførte argumentation, der er fremstillet i præmis 47 og 48 ovenfor, og hvorefter der angiveligt er »tungtvejende og konkrete« faktorer, som giver anledning til at betvivle troværdigheden af skærmdumpene af hjemmesiderne »faneaccessories.blogspot« og »nouveaucheap.blogspot«, må forkastes, uden at det er fornødent at tage stilling til, om den kan antages til realitetsbehandling, hvilket EUIPO har anfægtet. Det er nemlig ubestridt, at denne argumentation bygger på bilag, der skal afvises (jf. præmis 9-14 ovenfor), og at dens rigtighed derfor under alle omstændigheder ikke kan anses for godtgjort. Navnlig bygger argumentationen på den forudsætning, at søgemaskinen Google indekserer hjemmesider (i det foreliggende tilfælde bloggene »faneaccessories.blogspot« og »nouveaucheap.blogspot«) på et tidspunkt tæt på datoen for deres angivelige fremkomst på internettet. Sagsøgeren har ikke ført bevis for denne forudsætning.

52      Med hensyn til det af sagsøgeren fremførte argument, der bygger på retspraksis ved Unionens retsinstanser vedrørende hjemmesiden Wikipedia (jf. præmis 46 ovenfor), bemærkes, at det fremgår af denne retspraksis, at et uddrag fra Wikipedia udgør en usikker oplysning, eftersom det hidrører fra en på internettet oprettet kollektiv encyklopædi, hvis indhold kan ændres når som helst og i visse tilfælde af enhver besøgende, endog anonymt (dom af 16.6.2016, Fútbol Club Barcelona mod EUIPO – Kule (KULE), T-614/14, ikke trykt i Sml., EU:T:2016:357, præmis 47). Såvel EUIPO som intervenienten har imidlertid anført, uden at sagsøgeren har bestridt det, at indholdet af blogs, i modsætning til indholdet af hjemmesiden Wikipedia, som kan redigeres når som helst af webstedets brugere, kun kan redigeres af bloggenes forfattere og ikke af tredjemand. I betragtning af de langt mere begrænsede muligheder for at ændre indholdet af blogs i forhold til mulighederne i forbindelse med indholdet af hjemmesiden Wikipedia underbygger det af sagsøgeren fremførte argument, der er baseret på retspraksis vedrørende denne hjemmeside, ikke sagsøgerens antagelse om den begrænsede beviskraft af skærmdumps af blogindlæg. Under alle omstændigheder har sagsøgeren ikke påberåbt sig noget tungtvejende og konkret forhold, der kan rejse tvivl om troværdigheden af skærmdumpene af bloggene »faneaccessories.blogspot« og »nouveaucheap.blogspot«.

53      For det tredje har sagsøgeren rejst tvivl om pålideligheden af de af Wayback Machine genererede søgeresultater. Sagsøgeren har i denne henseende bl.a. påberåbt sig en præsentation fra 2017, hvori et medlem af et af EUIPO’s appelkamre anførte, at anvendelsen af Wayback Machine som redskab til at dokumentere en tidligere offentliggørelse af et design giver anledning til en vis usikkerhed, navnlig hvad de på hjemmesider offentliggjorte billeder angår, som arkiveres af Wayback Machine. Usikkerheden hænger sammen med den omstændighed, at den dato, som er angivet for de hjemmesideversioner, der arkiveres af Wayback Machine, kun vedrører indholdet af HTML-filen på hjemmesiden og ikke de billeder, der er knyttet til hjemmesiderne som eksternt indhold. Det kan derfor forekomme, at billeder, der optræder på skærmdumpet af en hjemmeside, ikke er arkiveret på samme dato som HTML-filen. Heraf følger, at det for at vide, hvornår et billede er blevet arkiveret, er nødvendigt at kende dets URL. Endvidere forekommer det ligeledes, at datoen for et billede ikke fremgår, f.eks. hvis det ikke er blevet arkiveret.

54      Sagsøgeren har i denne sammenhæng anfægtet bevisværdien af skærmdumpet af hjemmesiden »www.facialwork.com« af 10. juli 2009 tilvejebragt ved hjælp af Wayback Machine, hvorpå designet SwirliDo nævnes (jf. præmis 3, andet led, og præmis 27, tredje led, ovenfor). Sagsøgeren har påpeget, at dette skærmdump hverken indeholder et fotografi eller et billede, som gør det muligt at vide, hvilket design der henvises til, hvorfor det ikke kan anvendes som bevis for, at der i forhold til det omtvistede design tidligere er blevet offentliggjort et design, som er identisk med dette.

55      Den af sagsøgeren fremførte argumentation, der er fremstillet i præmis 53 og 54 ovenfor, kan ikke tiltrædes.

56      Hvad dette angår er det tilstrækkeligt at bemærke, at appelkammeret, uanset bevisværdien af de af Wayback Machine genererede resultater, ikke udelukkende støttede sig på dette bevis, men tog skærmdumpet fra Wayback Machine (jf. den anfægtede afgørelses punkt 4, andet led) i betragtning som et bevis, der underbygger de fra skærmdumpet af hjemmesiden »nouveaucheap.blogspot« hidrørende oplysninger, hvorefter designet SwirliDo blev offentliggjort på denne hjemmeside i november 2009. Appelkammeret bedømte således ikke skærmdumpet fra Wayback Machine isoleret, men i sammenhæng med andre beviser.

57      I denne forbindelse må det af sagsøgeren fremførte argument, som er fremstillet i præmis 54 ovenfor, forkastes. På det skærmdump fra Wayback Machine, hvortil der henvises i dette argument, henvises der nemlig udtrykkeligt til produktet SwirliDo, som nævnes på skærmdumpet af hjemmesiden »nouveaucheap.blogspot«, og som beskrives som en hårelastik. De priser, der angives på de to skærmdumps, er ligeledes de samme. Desuden indeholder skærmdumpet fra Wayback Machine udtryk som »neutral colors«, »jelly colors« og »no pony lines«, der ligeledes kan læses på skærmdumpet af hjemmesiden »nouveaucheap.blogspot«.

58      Selv om skærmdumpet fra Wayback Machine ikke indeholder noget billede af produktet SwirliDo, kan det følgelig udledes af de i præmis 57 ovenfor angivne beviser, betragtet under et, at der i dette skærmdump henvises til det samme SwirliDo-produkt som det, der vises på skærmdumpet af hjemmesiden »nouveaucheap.blogspot«. Heraf følger, at skærmdumpet fra Wayback Machine udgør en relevant informationskilde, som underbygger pålideligheden af skærmdumpet af hjemmesiden »nouveaucheap.blogspot«, og at det var med føje, at appelkammeret tog det i betragtning ved vurderingen af, om et med det omtvistede design identisk tidligere design var blevet offentliggjort.

59      For det fjerde har sagsøgeren anfægtet bevisværdien af det skærmdump, der viser resultaterne af en søgning med søgemaskinen Google, som forbinder designet SwirliDo med året 2009 (jf. præmis 28, andet led, ovenfor). Til støtte for sit anbringende har sagsøgeren på generel måde anfægtet troværdigheden af beviser, der består i resultater af søgninger med søgemaskinen Google. Sagsøgeren har i det væsentligt anført, at sådanne søgeresultater viser datoen for offentliggørelse af en hjemmeside på det tidspunkt, hvor siden blev indekseret af søgemaskinen Google, og ikke den faktiske offentliggørelsesdato. Ifølge sagsøgeren gør resultater af søgninger med søgemaskinen Google det ikke muligt at kontrollere, om den faktiske offentliggørelsesdato for en hjemmeside er blevet manipuleret, og en datoangivelse i resultaterne af søgninger med søgemaskinen Google udgør følgelig ikke et troværdigt bevis for, at en hjemmeside er blevet skabt på denne dato.

60      Heller ikke denne argumentation kan tiltrædes. Det skal således bemærkes, at sagsøgeren ved sin argumentation har påberåbt sig den abstrakte og teoretiske mulighed for, at det resultat af en søgning med søgemaskinen Google, hvortil der henvises i præmis 28, andet led, ovenfor, ikke viser den reelle offentliggørelsesdato for indlægget »SWIRLIDO OR SWIRLIDON’T?«, men ikke har fremlagt konkrete beviser, der rejser tvivl om troværdigheden og beviskraften af dette søgeresultat. Desuden bemærkes, at søgeresultatet støttes af andre beviser, der viser, at designet SwirliDo blev offentliggjort på bloggen »nouveaucheap.blogspot« den 1. november 2009, herunder navnlig ovennævnte skærmdump af bloggen (jf. præmis 27, andet led, ovenfor).

61      For det femte har sagsøgeren for at anfægte troværdigheden af skærmdumpet af bloggen »faneaccessories.blogspot« (jf. præmis 3, første led, og præmis 27, første led, ovenfor) gjort gældende, at bloggen i sig selv savner troværdighed. Til støtte for denne antagelse har sagsøgeren for det første påberåbt sig, at alle udgivelser af bloggen daterer sig fra november eller december 2009, og at bloggen hverken fungerede før eller efter disse tidspunkter. Der er således tale om en kortvarig blog. For det andet har sagsøgeren anført, at en søgning med søgemaskinen Google efter søgetermen »www.faneaccessories.blogspot.com«, der er begrænset til perioden fra den 1. november 2009 til den 27. juni 2010, ikke giver noget resultat, således som det bekræftes af bilag A.16 til stævningen. For det tredje har sagsøgeren gjort gældende, at de i bloggen indeholdte indlæg er kortfattede og kun består i et eller flere fotografier af et produkt og en beskrivelse på nogle få ord. Bloggen indeholder heller ikke nogen kommentarer. For det fjerde har sagsøgeren gjort gældende, at bloggen og indlægget med overskriften »TC0100201 – Thick telephone coil rubber band« ikke var blevet indekseret af Wayback Machine før 2013 for bloggens vedkommende og før 2017 for indlæggets. Til støtte for sidstnævnte argument har sagsøgeren fremlagt bilag A.14 og A.15 til stævningen.

62      Den af sagsøgeren fremførte argumentation, der er fremstillet i præmis 61 ovenfor, kan ikke tiltrædes, idet det er ufornødent at tage stilling til, om den kan antages til realitetsbehandling, hvilket EUIPO har anfægtet. Argumentationen bygger nemlig i det væsentlige på antagelser, der ikke støttes af et bevis, idet bilag A.14, A.15 og A.16 desuden er blevet afvist (jf. præmis 9-14 ovenfor). Mere specifikt udgør argumentet om, at bloggen »faneaccessories.blogspot« på grund af sin kortvarige karakter, kortfattetheden af de på bloggen offentliggjorte indlæg og manglen på kommentarer fra internetbrugerne ikke er troværdig, en antagelse. De argumenter, der bygger på søgningen med søgemaskinen Google og søgningen med Wayback Machine, er ligeledes baseret på den antagelse, at søgemaskinen Google og Wayback Machine indekserer hjemmesiderne og deres indhold på et tidspunkt tæt på datoen for deres angivelige fremkomst på internettet. Denne antagelse om søgemaskinen Googles og Wayback Machines måde at fungere på støttes imidlertid ikke af noget bevis (jf. ligeledes præmis 51 ovenfor). Det må derfor fastslås, at sagsøgerens argumenter ikke kan rejse tvivl om beviskraften af skærmdumpet af bloggen »faneaccessories.blogspot«, der som tidligere nævnt (jf. præmis 33 ovenfor) klart viser bloggens URL og designet Fancy Fane samt – hvilket er betydningsfuldt – den dato, hvorpå indlægget »TC0100201 – Thick telephone coil rubber band« blev offentliggjort, og dermed den dato, hvorpå ovennævnte design blev det.

63      For det sjette bemærkes, at sagsøgeren ikke har gjort gældende, at fagkredsene inden for den pågældende sektor i Den Europæiske Union ikke med rimelighed kan have fået kendskab til de af intervenienten påberåbte arrangementer, hvorved offentliggørelsen af designene Fancy Fane og SwirliDo blev foretaget, som led i deres normale forretningsførelse, som omhandlet i artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 6/2002.

64      I betragtning af det ovenfor anførte er appelkammerets konklusion om, at intervenienten havde ført bevis for de arrangementer, hvorved offentliggørelsen af designene Fancy Fane og SwirliDo blev foretaget, ikke fejlbehæftet. Det første anbringende må følgelig forkastes.

 Det andet anbringende om tilsidesættelse af reglen om fordeling af bevisbyrden

65      Sagsøgeren har med udgangspunkt i den antagelse, at det påhviler indgiveren af ugyldighedsbegæringen vedrørende et design at påvise, at der tidligere er blevet offentliggjort et design, som er identisk med det pågældende design, gjort gældende, at appelkammeret i det foreliggende tilfælde tilsidesatte denne regel om fordeling af bevisbyrden, eftersom det anerkendte beviskraften af simple skærmdumps af hjemmesider og krævede, at sagsøgeren modbeviste disses beviskraft. Med denne fremgangsmåde overførte EUIPO retsstridigt den bevisbyrde, som påhvilede intervenienten, til sagsøgeren.

66      Sagsøgeren har i denne henseende gjort gældende, at appelkammeret overtrådte artikel 63, stk. 1, i forordning nr. 6/2002, sammenholdt med artikel 28, stk. 1, litra b), nr. v) og vi), i forordning nr. 2245/2002, af hvilke bestemmelser det fremgår, at det påhviler den, der begærer det omhandlede EF-design erklæret ugyldigt, at fremlægge beviser, som dokumenterer de omstændigheder, der begrunder ugyldighedserklæringen.

67      Inden for rammerne af dette anbringende har sagsøgeren ligeledes anfægtet den af appelkammeret anlagte betragtning, som er indeholdt i den anfægtede afgørelses punkt 29, og hvorefter der ikke kan rejses tvivl om beviskraften af et udskrevet uddrag af en hjemmeside alene på grundlag af den abstrakte mulighed for, at datoen for eller indholdet af den pågældende hjemmeside er manipuleret. Efter sagsøgerens opfattelse undergraver appelkammerets holdning den pågældende designindehavers retssikkerhed og rettigheder, eftersom det er meget vanskeligt for denne at påvise en vel skjult manipulation af en hjemmeside. Sagsøgeren har forklaret, at indehaveren af det design, som det drejer sig om, ikke kan få adgangsret til hjemmesiden i egenskab af eksempelvis administrator eller blogejer. Det ville nemlig være nødvendigt at sikre sig brugerens navn og password, der kun kendes af de ansvarlige for en given hjemmesides indhold, dvs. oplysninger, som designindehaveren praktisk taget aldrig har eller kan få adgang til.

68      Sagsøgeren har konkluderet, at appelkammeret ved at basere sig på de af intervenienten fremlagte lidet troværdige beviser og ved at pålægge sagsøgeren uopfyldelige krav for at modbevise disse beviser pålagde denne en tungere bevisbyrde end intervenienten. Denne omstændighed giver anledning til at annullere den anfægtede afgørelse.

69      EUIPO og intervenienten har bestridt sagsøgerens argumentation.

70      Det bemærkes, at det, som tidligere nævnt, påhviler indgiveren af ugyldighedsbegæringen – i det foreliggende tilfælde intervenienten – at føre bevis for de arrangementer, hvorved den tidligere offentliggørelse blev foretaget, og at denne offentliggørelse ikke kan bevises ved hjælp af sandsynlighedsbetragtninger eller formodninger, men skal hvile på konkrete og objektive omstændigheder (jf. præmis 22 og 23 ovenfor). Ligeledes kan indgiveren af ugyldighedsbegæringen som tidligere nævnt frit vælge at føre det bevis, som den pågældende anser for relevant at forelægge EUIPO (jf. præmis 26 ovenfor).

71      Med hensyn til beviskraften af skærmdumps af hjemmesider (og generelt af beviser hidrørende fra internettet) kan der som tidligere nævnt rejses tvivl om denne ved påberåbelse af faktiske omstændigheder, der konkret tyder på manipulation (jf. præmis 49 ovenfor).

72      I det foreliggende tilfælde fremlagde intervenienten – således som det blev fastslået inden for rammerne af det første anbringende – pålidelige beviser til støtte for sit anbringende om offentliggørelsen af de tidligere design Fancy Fane og SwirliDo. Disse beviser, hvis indhold og dato var underbygget af flere kilder, gav ikke anledning til alvorlig tvivl hvad deres pålidelig og troværdighed angår, og desuden fremførte sagsøgeren intet konkret, som viste, at der forelå en sådan tvivl. Under den administrative procedure for EUIPO begrænsede sagsøgeren sig til på abstrakt måde at påberåbe sig, at hjemmesider og i særdeleshed blogs kan manipuleres.

73      På den baggrund må det konkluderes, at reglen om fordeling af bevisbyrden ikke blev tilsidesat i det foreliggende tilfælde. Eftersom intervenienten nemlig havde fremlagt beviser hidrørende fra internettet, som viste, at de tidligere design Fancy Fane og SwirliDo var blevet offentliggjort, og som ikke gav anledning til alvorlig tvivl hvad deres pålidelighed og troværdighed angår, påhvilede det sagsøgeren (som påberåbte sig, at disse beviser savnede troværdighed) på konkret måde at påvise denne mangel på troværdighed, hvilket sagsøgeren ikke gjorde.

74      Endvidere viser sagsøgerens argumentation ikke, at de bestemmelser, hvortil der henvises i præmis 66 ovenfor, blev tilsidesat. I artikel 63, stk. 1, i forordning nr. 6/2002 præciseres det således bl.a., at EUIPO’s prøvelse i sager vedrørende ugyldighed er begrænset til de af parterne fremførte kendsgerninger, beviser og argumenter og de af parterne fremsatte anmodninger. Artikel 28, stk. 1, litra b), i forordning nr. 2245/2002 udgør en processuel bestemmelse, hvori de formelle krav til ugyldighedsbegæringen fastsættes. Det foreskrives i nr. v) i denne bestemmelse, at begæringen skal indeholde oplysninger om og afbildning af tidligere design, som ligger til grund for begæringen, samt dokumenter, der godtgør eksistensen af disse tidligere design. I bestemmelsens nr. vi) fastsættes det, at der i begæringen skal angives de kendsgerninger, beviser og argumenter, som fremføres til støtte for den.

75      Hvad endvidere angår den af sagsøgeren fremførte argumentation, der er fremstillet i præmis 67 ovenfor, bemærkes, således som EUIPO ligeledes har gjort, at det, som krævedes, at sagsøgeren gjorde, ikke var at bevise, at de omhandlede hjemmesider var blevet manipuleret, men at anføre konkrete omstændigheder, der kunne udgøre troværdige indikatorer for manipulation. Appelkammeret henviste i punkt 29 i den anfægtede afgørelse til »tydelige tegn på forfalskning«, »ubestridelige uoverensstemmelser mellem de angivne oplysninger« og »åbenbare mangler på sammenhæng«, der med rimelighed kunne begrunde, at der herskede tvivl om ægtheden af de udskrevne uddrag. Det fremgår således, at appelkammeret ikke krævede, at sagsøgeren påviste, at en hjemmeside, herunder særligt en blog, var blevet manipuleret. Heraf følger, at den af sagsøgeren fremførte argumentation, der er fremstillet i præmis 67 ovenfor, må forkastes, eftersom den bygger på en fejlagtig fortolkning af den anfægtede afgørelse.

76      Ydermere bemærkes, at en tiltrædelse af sagsøgerens argumentation ville indebære, at indehaveren af et design ville kunne bestride enhver behørigt dokumenteret offentliggørelse på internettet alene på grundlag af generelle og abstrakte antagelser om, at hjemmesider teoretisk set kan manipuleres.

77      I betragtning af det ovenfor anførte må det andet anbringende forkastes.

 Det tredje anbringende: tilsidesættelse af princippet om processuel ligestilling

78      Sagsøgeren har gjort gældende, at appelkammeret ved at finde, at de af intervenienten fremlagte beviser var troværdige, og ved at pålægge sagsøgeren en forpligtelse, som var umulig at opfylde i praksis, nemlig at påvise på konkret måde, at indholdet af skærmdumpene af blogs var blevet manipuleret, tilsidesatte princippet om processuel ligestilling. Sagsøgeren har nærmere anført, at appelkammeret forårsagede mangel på balance mellem parterne, eftersom det pålagde sagsøgeren en tungere bevisbyrde end den, der påhvilede intervenienten.

79      EUIPO og intervenienten har bestridt sagsøgerens argumentation.

80      Det bemærkes, at det fremgår af Domstolens faste praksis, at princippet om processuel ligestilling, der følger af selve begrebet en retfærdig rettergang og har til formål at sikre ligevægt mellem sagens parter, indebærer en forpligtelse til at give begge parter rimelig mulighed for at fremlægge deres sag, herunder deres beviser, under betingelser, der ikke stiller parterne i en situation, som er til deres ugunst i forhold til modparten (jf. dom af 28.7.2016, Ordre des barreaux francophones og germanophone m.fl., C-543/14, EU:C:2016:605, præmis 40 og den deri nævnte retspraksis).

81      Dette princip har til formål at sikre den processuelle ligevægt mellem parterne i en retssag og således sikre ligheden mellem disse parters rettigheder og forpligtelser, bl.a. med hensyn til de bestemmelser, der regulerer bevisoptagelsen og den kontradiktoriske forhandling for retten (jf. dom af 28.7.2016, Ordre des barreaux francophones og germanophone m.fl., C-543/14, EU:C:2016:605, præmis 41 og den deri nævnte retspraksis).

82      Princippet om ligestilling af parterne finder analogt ligeledes anvendelse i inter partes-procedurer som den foreliggende for EUIPO’s instanser (jf. i denne retning og analogt dom af 10.5.2012, Rubinstein og L’Oréal mod KHIM, C-100/11 P, EU:C:2012:285, præmis 102, af 8.5.2017, Les Éclaires mod EUIPO – L’éclaireur International (L’ECLAIREUR), T-680/15, ikke trykt i Sml., EU:T:2017:320, præmis 23, og af 10.6.2020, Louis Vuitton Malletier mod EUIPO – Wisniewski (Gengivelse af et skakternmønster), T-105/19, ikke trykt i Sml., EU:T:2020:258, præmis 50).

83      Med hensyn til det foreliggende tilfælde bemærkes, at de af sagsøgeren fremførte klagepunkter, der er fremstillet i præmis 78 ovenfor, i det væsentlige udgør en gentagelse af de klagepunkter, som er blevet fremført inden for rammerne af det andet anbringende, der er blevet forkastet. Det er således blevet fastslået, at det var med føje, at appelkammeret fandt, at de beviser, intervenienten havde påberåbt sig med henblik på at påvise, at der var blevet offentliggjort tidligere design i forhold til det omtvistede design, var troværdige, at appelkammeret havde overholdt reglen om fordeling af bevisbyrden, og at der ikke var blevet pålagt sagsøgeren nogen bevismæssig forpligtelse, som var umulig at opfylde.

84      Da sagsøgeren ikke har fremført andre argumenter til støtte for det tredje anbringende, og da der ikke foreligger nogen omstændighed, som viser, at princippet om parternes processuelle ligestilling blev tilsidesat under den administrative procedure for EUIPO, må dette anbringende forkastes, og EUIPO følgelig frifindes i det hele.

 Sagsomkostninger

85      I henhold til artikel 134, stk. 1, i Rettens procesreglement pålægges det den tabende part at betale sagsomkostningerne, hvis der er nedlagt påstand herom. Sagsøgeren har tabt sagen og bør derfor pålægges at bære sine egne omkostninger og at betale EUIPO’s og intervenientens omkostninger i overensstemmelse med disses påstande herom.

På grundlag af disse præmisser

udtaler og bestemmer

RETTEN (Tiende Afdeling):

1)      Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)      JMS Sports sp. z o.o. bærer sine egne omkostninger og betaler de af EUIPO og af Inter-Vion S.A. afholdte omkostninger.

Kornezov

Buttigieg

Kowalik-Bańczyk

Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 20. oktober 2021.

Underskrifter


*      Processprog: polsk.