Sag T-54/14

Goldfish BV m.fl.

mod

Europa-Kommissionen

»Konkurrence – karteller – det belgiske, det tyske, det franske og det nederlandske marked for nordsørejer – afgørelse, som fastslår en overtrædelse af artikel 101 TEUF – prisfastsættelse og fordeling af salgsmængder – bevisers antagelighed – anvendelse af hemmelige optagelser af telefonsamtaler som bevis – bedømmelse af betalingsevnen – fuld prøvelsesret«

Sammendrag – Rettens dom (Niende Afdeling) af 8. september 2016 –

1.      Konkurrence – administrativ procedure – kommissionsafgørelse, der fastslår en overtrædelse – bevismateriale, som kan lægges til grund – oplysninger, som var lovligt indhentet af Kommissionen, og som tredjemand forinden havde opnået ulovligt – lovlig – betingelser – overholdelse af princippet om en retfærdig rettergang og retten til forsvar

(Art. 101 TEUF og 263 TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 7 og 47; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 2 og 20)

2.      Konkurrence – administrativ procedure – kommissionsafgørelse, der fastslår en overtrædelse – bevisbyrden for en overtrædelse og dennes varighed påhviler Kommissionen – graden af præcision, der kræves af de beviser, som Kommissionen har lagt til grund – en række indicier – bevismæssige forpligtelser for virksomheder, der bestrider overtrædelsens eksistens

(Art. 101 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 2; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02)

3.      Konkurrence – administrativ procedure – kommissionsafgørelse, der fastslår en overtrædelse – princippet om fri bevisbedømmelse – grænser – overholdelse af de grundlæggende rettigheder og de almindelige retsgrundsætninger – søgsmål, som er begrænset til regler og retlige begreber, der findes i national ret

(Art. 101 TEUF)

4.      Konkurrence – administrativ procedure – kommissionsafgørelse, der fastslår en overtrædelse – anvendelse af erklæringer fra andre virksomheder, der har deltaget i overtrædelsen, som bevismidler – lovlig – bevisværdi af frivillige erklæringer fra hoveddeltagerne i et ulovligt kartel med henblik på at være omfattet af samarbejdsmeddelelsens anvendelse

(Art. 101, TEUF; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02)

5.      Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – forpligtelse til at tage hensyn til, at den pågældende virksomhed befinder sig i en økonomisk underskudssituation – foreligger ikke – virksomhedens reelle betalingsevne i en given social og økonomisk kontekst – hensyn taget hertil – betingelser – domstolskontrol, der hører under den fulde prøvelsesret

(Art. 101 TEUF og 261 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2 og 3, og art. 31; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02, punkt 35)

1.      Eftersom der ikke findes EU-retlige bestemmelser om bevisbegrebet, kan i princippet alle de bevismidler anvendes, som efter de processuelle bestemmelser i medlemsstaterne kan anvendes i lignende sager.

Visse beviser kan imidlertid udgå fra en sags akter, navnlig når der hersker tvivl såvel om et omstridt dokuments art som om spørgsmålet, om den part, der påberåber sig dokumentet, lovligt er kommet i besiddelse af det.

Endvidere fjerner en undersøgelse af de anfægtede beviselementers lovlighed ikke institutionernes forpligtelse til at overholde de berørte parters grundlæggende rettigheder. Det er som følge heraf uforeneligt med EU-retten at anvende beviser, der er indsamlet i klar modstrid med den procedure, som gælder for tilvejebringelse af beviser, og som skal beskytte de pågældendes grundlæggende rettigheder. Anvendelsen af denne procedure skal derfor anses for en væsentlig formforskrift som omhandlet i artikel 263, stk. 2, TEUF.

I denne forbindelse udgør optagelser af telefonsamtaler, som Kommissionen dels fik adgang til i forbindelse med en kontrolundersøgelse i lokalerne hos en af de virksomheder, der var involveret i et kartel, og som ikke blev foretaget af hverken Kommissionen eller en anden offentlig myndighed, men af en privatperson, der deltog i de nævnte samtaler, og som Kommissionen dels indsamlede lovligt, beviser, som Kommissionen har indsamlet lovligt, og som i princippet kan anvendes i forbindelse med en undersøgelse af, om der foreligger en overtrædelse af konkurrenceretten.

Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt Kommissionen kan anvende de beviser, som den har indsamlet lovligt, selv om disse beviser oprindeligt blev indhentet af en tredjemand og muligvis ulovligt f.eks. i strid med retten til respekt for den persons privatliv, der høres på de omtvistede optagelser, er anvendelsen af en ulovlig optagelse som bevismiddel ikke i sig selv i strid med de lighedsprincipper, der er fastsat i artikel 6, stk. 1, i den europæiske menneskerettighedskonvention og dermed i artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, herunder når et sådant beviselement er opnået i strid med kravene i konventionens artikel 8, der svarer til artikel 7 i chartret om grundlæggende rettigheder, såfremt sagsøgeren ikke er blevet frataget adgangen til en retfærdig rettergang eller retten til forsvar, og såfremt dette bevis ikke udgør det eneste bevismiddel, der er anvendt for at begrunde domfældelsen.

(jf. præmis 43-45, 47, 57-60, 62, 73 og 76)

2.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 71, 91-95, 112-114 og 127)

3.      Kommissionens bevisbedømmelse i konkurrencesager reguleres af EU-retten. I denne forbindelse skal der, selv om der gælder et princip om fri bevisbedømmelse, tages hensyn til de grundlæggende rettigheder og EU-rettens almindelige retsprincipper.

Det er i denne sammenhæng korrekt, at Unionens retsinstanser også kan hente inspiration i medlemsstaternes lovgivninger. Dette indebærer imidlertid ikke, at det er et krav, at lovgivningen i den medlemsstat, der har de strengeste regler om bevisførelse, skal finde anvendelse, så meget desto mere som såvel de nationale retsordener som EU-retten har pligt til at integrere de i den europæiske menneskerettighedskonvention fastsatte garantier.

Når der ikke kan identificeres en dominerende tendens vedrørende et retligt spørgsmål i retsordenerne i Unionens medlemsstater, er den ensartede fortolkning og anvendelse af princippet om den frie bevisførelse på EU-plan således uomgængelig nødvendig for, at Kommissionens kontrolundersøgelser i kartelsager kan afvikles under betingelser, der sikrer ligebehandling af de berørte virksomheder. Hvis dette ikke var tilfældet, ville anvendelsen af regler eller retlige begreber, der findes i national ret og er omfattet af lovgivningen i en medlemsstat, skade EU-rettens enhed.

(jf. præmis 77-79)

4.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 96-100, 123 og 125)

5.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 134-148)