Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 15. juli 2005 af Idoia Bengoa Geisler og to andre tjenestemænd mod De Europæiske Fællesskabers Domstol

(Sag T-287/05)

(Processprog: fransk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 15. juli 2005 anlagt sag mod De Europæiske Fællesskabers Domstol af Idoia Bengoa Geisler, Christina López Roca og Maria Manuela Farrajota, Luxembourg, ved avocats Sébastien Orlandi, Xavier Martin, Albert Coolen, Jean-Noël Louis og Etienne Marchal, og med valgt adresse i Luxembourg.

Sagsøgerne har nedlagt følgende påstande:

Annullation af afgørelserne om at udnævne sagsøgerne som tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber, for så vidt som de fastsætter sagsøgernes indplacering ved ansættelsen i henhold til artikel 12 og 13 i vedtægtens bilag XIII.

Domstolen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgerne, som er tjenestemænd ved Domstolen, blev ansat efter den 1. maj 2004 efter at have bestået udvælgelsesprøver. Meddelelserne om udvælgelsesprøverne blev offentliggjort inden denne dato, og sagsøgerne anfægter den forskelsbehandling, der følger af, at vilkårene for deres indplacering i henhold til artikel 12 i bilag XIII til forordning (EF, Euratom) nr. 723/2004 om ændring af vedtægten for tjenestemænd er forskellige fra de vilkår, der gælder for beståede ansøgere fra de samme udvælgelsesprøver, der blev ansat før vedtægtsændringen. Sagsøgerne har til støtte for søgsmålet påberåbt de samme søgsmålsgrunde og argumenter, som er påberåbt AF sagsøgerne i sag T-130/05 1.

____________

1 - EUT C 93 af 16.4.2005, s. 38.