Language of document :

Rettens dom af 3. juli 2018 – Keramag Keramische Werke m.fl. mod Kommissionen

(Forenede sager T-379/10 RENV og T-381/10 RENV) 1

(Konkurrence – karteller – det franske marked for badeværelsesudstyr og -inventar – afgørelse, som fastslår en overtrædelse af artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 – visse enheders deltagelse i et kartel – fornyet vurdering af beviserne)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere i sag T-379/10 RENV: Keramag Keramische Werke GmbH, tidligere Keramag Keramische Werke AG (Ratingen, Tyskland) og de fem øvrige sagsøgere, hvis navne fremgår af bilaget til dommen. Sagsøger i sag T-381/10 RENV: Sanitec Europe Oy (Helsinki, Finland) (ved advokaterne P. Lindfelt og K. Struckmann samt barrister J. Killick)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved F. Castillo de la Torre, F. Ronkes Agerbeek og J. Norris-Usher, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand støttet på artikel 263 TEUF om dels delvis annullation af Kommissionens afgørelse K(2010) 4185 endelig af 23. juni 2010 om en procedure efter artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/39092 – badeværelsesudstyr og –inventar), dels nedsættelse af størrelsen af den bøde, der blev pålagt sagsøgerne i denne afgørelse.

Konklusion

1)    Kommissionen frifindes.

2)    Keramag Keramische Werke GmbH og de øvrige sagsøgere, hvis navne fremgår af bilaget til dommen, betaler deres egne omkostninger og bærer de af Europa-Kommissionen i sag C-613/13 P, T-379/10 RENV og T-381/10 RENV afholdte omkostninger.

____________

1 EUT C 301 af 6.11.2010.