Foreløbig udgave
FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT
M. CAMPOS SÁNCHEZ-BORDONA
fremsat den 8. maj 2024 (1)
Sagerne C-717/22 og C-372/23
SISTEM LUX OOD
og
VU
mod
Teritorialna direktsia Mitnitsa Burgas
(anmodninger om præjudiciel afgørelse indgivet af Rajonen sad Svilengrad (kredsdomstolen i Svilengrad, Bulgarien) og Administrativen sad Haskovo (forvaltningsdomstolen i Haskovo, Bulgarien))
»Præjudiciel forelæggelse – toldunion og fri bevægelighed for varer – forordning (EU) nr. 952/2013 – overtrædelse af toldlovgivningen – administrative sanktioner – effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner – national lovgivning, som fastsætter konfiskation af genstanden for overtrædelsen af toldlovgivningen – formuegoder, der tilhører en tredjemand«
1. Ved disse to anmodninger om præjudiciel afgørelse har to bulgarske retter forelagt Domstolen deres tvivlsspørgsmål angående fortolkningen af den ordning for overtrædelser og sanktioner, som er fastsat i forordning (EU) nr. 952/2013 (2).
2. Med deres spørgsmål ønsker de nærmere bestemt oplyst, a) om forsæt udgør et nødvendigt element i den overtrædelse, der består i ikke at give toldmyndighederne de oplysninger, der er anført i toldkodeksens artikel 15, og b) om EU-retten er til hinder for en national lovgivning, der under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede fastsætter konfiskation af varerne som en sanktion for manglende overholdelse af forpligtelser i henhold til toldlovgivningen.
I. Retsforskrifter
A. EU-retten
1. Rammeafgørelse 2005/212/RIA (3)
3. I henhold til artikel 1 (»Definitioner«), fjerde led, forstås ved »»konfiskation«: en sanktion eller en foranstaltning, der pålægges af en domstol efter en retssag vedrørende en eller flere kriminelle handlinger, og som medfører en endelig berøvelse af formuegoder« (4).
2. Toldkodeksen
4. I 38. betragtning anføres følgende:
»Det er rimeligt, at der tages hensyn til god tro i de tilfælde, hvor der opstår toldskyld som følge af manglende overholdelse af toldlovgivningen, og at forsømmelighed får så lille en virkning som muligt for debitor.«
5. I 45. betragtning anføres følgende:
»Det er hensigtsmæssigt, at der på EU-plan fastlægges regler for toldmyndighedernes tilintetgørelse eller bortskaffelse på anden måde af varer, eftersom disse spørgsmål tidligere har krævet national lovgivning.«
6. Artikel 15 (»Oplysninger til toldmyndighederne«) fastsætter følgende:
»1. Enhver person, som er direkte eller indirekte involveret i opfyldelsen af toldformaliteter eller i toldkontrol, skal på toldmyndighedernes forlangende inden for en nærmere angivet tidsfrist stille alle nødvendige dokumenter og oplysninger til rådighed for disse myndigheder i en passende form og yde al den bistand, der er nødvendig for opfyldelsen af disse formaliteter eller for denne kontrol.
2. En person, der indgiver en toldangivelse, en angivelse til midlertidig opbevaring, en summarisk indpassageangivelse, en summarisk udpassageangivelse, en reeksportangivelse eller en reeksport meddelelse til toldmyndighederne, eller indgiver en ansøgning om en bevilling eller en anden afgørelse, er ansvarlig for samtlige følgende:
a) rigtigheden og fuldstændigheden af oplysningerne i angivelsen, meddelelsen eller ansøgningen
b) ægtheden, rigtigheden og gyldigheden af alle dokumenter til støtte for angivelsen, meddelelsen eller ansøgningen
c) hvor det er relevant, overholdelsen af alle forpligtelser, der gælder i forbindelse med henførsel af varerne under den pågældende toldprocedure eller udførelsen af de tilladte transaktioner.
Første afsnit gælder også alle oplysninger i enhver anden form, som kræves af eller gives til toldmyndighederne.
Hvis det er en toldrepræsentant for den pågældende person, jf. artikel 18, der indgiver angivelsen, meddelelsen eller ansøgningen eller giver oplysningerne, er den pågældende toldrepræsentant også omfattet af de forpligtelser, der er anført i nærværende artikels første afsnit.«
7. Artikel 42 (»Anvendelse af sanktioner«) har følgende ordlyd:
»1. Hver enkelt medlemsstat indfører sanktioner for manglende overholdelse af toldlovgivningen. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
2. Hvis administrative sanktioner anvendes, kan de eksempelvis antage en af eller begge følgende former:
a) et pengekrav fra toldmyndighederne, herunder, hvor det er relevant, et forlig i stedet for en strafferetlig sanktion
b) tilbagekaldelse, suspension eller ændring af enhver bevilling, som indehaves af den pågældende person.
[…]«
8. Artikel 79 (»Toldskyld, der opstår som følge af en manglende efterlevelse«), stk. 1, fastsætter følgende:
»For så vidt angår varer, der er importafgiftspligtige, opstår der toldskyld ved import ved manglende overholdelse af:
a) en af forpligtelserne i toldlovgivningen ved import af ikke-EU-varer i Unionens toldområde, ved deres fjernelse fra toldtilsyn eller ved transport, forædling, oplagring, midlertidig opbevaring, midlertidig import eller bortskaffelse af sådanne varer inden for dette område
b) en af forpligtelserne i toldlovgivningen om varers særlige anvendelsesformål inden for Unionens toldområde
c) en betingelse for at henføre ikke-EU-varer under en toldprocedure eller for at indrømme afgiftsfritagelse eller en nedsat importafgift på grund af varernes særlige anvendelsesformål.«
9. Artikel 158 (»Toldangivelse af varer og toldtilsyn med EU-varer«) fastsætter følgende:
»1. For alle varer, som skal henføres under en toldprocedure, bortset fra frizoneproceduren, skal der indgives en toldangivelse, som passer til den særlige procedure.
2. I specifikke tilfælde bortset fra dem, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2, kan en toldangivelse indgives ved hjælp af andre midler end edb.
3. EU-varer, som angives til eksport, intern EU-forsendelse eller passiv forædling, er undergivet toldtilsyn fra antagelsen af den i stk. 1 nævnte toldangivelse og indtil det tidspunkt, hvor de føres ud af Unionens toldområde eller afstås til staten eller tilintetgøres, eller indtil toldangivelsen erklæres ugyldig.«
10. Artikel 198 (»Foranstaltninger, som skal træffes af toldmyndighederne«) har følgende ordlyd:
»1. Toldmyndighederne træffer alle nødvendige foranstaltninger, herunder konfiskering og salg eller tilintetgørelse, for at bortskaffe varer i følgende tilfælde:
a) hvis en af forpligtelserne i toldlovgivningen med hensyn til at føre ikke-EU-varer ind i Unionens toldområde ikke er opfyldt, eller varerne er blevet unddraget toldtilsyn
[…]«
11. Artikel 233 (»Forpligtelser, der påhviler den person, der er ansvarlig for proceduren for EU-forsendelse og en transportør eller modtager af varer, der forsendes under proceduren for EU-forsendelse«), stk. 3, fastsætter følgende:
»En transportør eller varemodtager, der accepterer varerne med kendskab til, at det er varer, der forsendes under proceduren for EU-forsendelse, er ligeledes ansvarlig for frembydelse af dem i intakt stand for bestemmelsestoldstedet inden for den fastsatte frist og under iagttagelse af de af toldmyndighederne trufne foranstaltninger til varernes identificering.«
B. National ret. Zakon za mitnitsite (toldloven)
12. Artikel 231 fastsætter, at afgørelser om administrative sanktioner træffes af direktøren for toldmyndigheden eller af de embedsmænd, som denne har udpeget.
13. Artikel 233 har følgende ordlyd:
»1. Den, som bringer eller transporterer varer over statens grænser eller forsøger at gøre dette uden toldmyndighedernes viden eller tilladelse, straffes, når den begåede handling ikke udgør en straffelovsovertrædelse, med en bøde for toldsmugleri på mellem 100% og 200% af varernes toldværdi eller, i tilfælde af eksport, af varernes værdi.
[…]
6. Produkter, som er genstand for toldsmugleri, konfiskeres til fordel for staten, uanset hvem der ejer dem, og når de mangler eller er blevet unddraget, tilpligtes [gerningsmanden] at betale et beløb svarende til deres toldværdi eller, i tilfælde af eksport, af varernes værdi.
[…]«
II. Faktiske omstændigheder, tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål
14. Den 28. maj 2021 ankom VU, en serbisk statsborger, som førte en lastbil med sættevogn, der var lastet med aluminiumsprofiler, til et bulgarsk toldkontrolsted, da han var på vej fra Tyrkiet mod Serbien.
15. Ved kontrollen af tolddokumenterne og vejningen af køretøjet blev det konstateret, at mængden af varer var betydeligt større end den, der var angivet i disse dokumenter.
16. Ved en inspektion blev der fundet 13 paller med aluminiumsprofiler. 5 af disse svarede i henhold til papirerne fuldstændig til forsendelsen fra en bestemt afsendelsesvirksomhed. Profilerne i de 8 øvrige paller, som var sendt af en anden virksomhed, var ikke blevet angivet.
17. Disse omstændigheder har givet anledning til to retssager, hvor hver enkelt af de kompetente retter har besluttet at indgive en anmodning om præjudiciel afgørelse til Domstolen.
A. Sag C-717/22
18. Den 28. maj 2021 indledte Teritorialna direktsia »Juzjna morska« (områdedirektoratet »Juzjna morska«) en administrativ straffesag mod føreren af lastbilen med sættevogn for overtrædelse af toldlovens artikel 233, stk. 1. De aluminiumsplader, der ikke var blevet angivet, og sættevognstoget blev konfiskeret.
19. Den administrative straffesag blev udsat efter indledningen af en strafferetlig efterforskning vedrørende de samme faktiske omstændigheder.
20. Efter at det i sidste ende blev vurderet, at der ikke var begået en straffelovsovertrædelse, og den administrative straffesag var blevet genoptaget, fastslog den administrative myndighed, at chaufførens handling (dvs. transporten af aluminiumspladerne uden toldmyndighedens viden og tilladelse over den nationale grænse) opfyldte gerningsindholdet i den overtrædelse, der omhandles i toldlovens artikel 233, stk. 1.
21. På denne baggrund
– pålagde den administrative myndighed chaufføren en administrativ sanktion i form af en bøde på 73 140,06 bulgarske leva (BGN) (ca. 37 400 EUR), svarende til 100% af varernes toldværdi
– påbød den administrative myndighed i henhold til toldlovens artikel 233, stk. 6, sammenholdt med artikel 233, stk. 1, heri, konfiskation af aluminiumspladerne og tilbagelevering af lastbilen med sættevogn til dens ejer, en tredjemand, som ikke var indblandet i handlingerne.
22. Selskabet Sistem Lux, ejeren af de konfiskerede varer, har anlagt søgsmål til prøvelse af denne afgørelse ved Rajonen sad Svilengrad (kredsdomstolen i Svilengrad, Bulgarien), som har besluttet at forelægge Domstolen tre præjudicielle spørgsmål, hvoraf jeg gengiver de to første:
»1) Skal [toldkodeksens] artikel 42, stk. 2, […] som udtømmende opregner de former for administrative sanktioner, der kan pålægges for manglende overholdelse af toldlovgivningen, sammenholdt med artikel 17, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder [(herefter »chartret«)], fortolkes således, at en national bestemmelse såsom [toldlovens] artikel 233, stk. 6, […] der som en supplerende administrativ sanktion fastsætter konfiskation (inddragelse af ejendom til fordel for staten) af genstanden for overtrædelsen, er ulovlig? Er en konfiskation af genstanden for overtrædelsen lovlig i tilfælde, hvor det konfiskerede formuegode tilhører en anden person end lovovertræderen?
2) Skal [toldkodeksens] artikel 42, stk. 1, […] sammenholdt med chartrets artikel 49, stk. 3, fortolkes således, at en national bestemmelse såsom toldlovens artikel 233, stk. 6, der ud over sanktionen »bøde« som en supplerende sanktion fastsætter konfiskation (inddragelse af ejendom til fordel for staten) af genstanden for overtrædelsen, er ulovlig, idet den udgør et uforholdsmæssigt indgreb i ejendomsretten, der står i misforhold til det tilstræbte legitime formål, i følgende tilfælde: generelt i tilfælde, hvor det konfiskerede formuegode, som var genstanden for overtrædelsen, tilhører lovovertræderen, og i tilfælde, hvor formuegodet tilhører en tredjemand, der ikke er lovovertræderen, og navnlig i tilfælde, hvor gerningsmanden ikke har begået overtrædelsen forsætligt, men derimod uagtsomt?«
B. Sag C-372/23
23. VU, den chauffør, som er omhandlet i sag C-717/22, anlagde søgsmål ved Rajonen sad Svilengrad (kredsdomstolen i Svilengrad) til prøvelse af både den bøde, han var blevet pålagt, og konfiskeringen af varerne. Hans søgsmål blev forkastet ved dom af 17. januar 2022.
24. VU har iværksat appel til prøvelse af dommen i første instans ved Administrativen sad Haskovo (forvaltningsdomstolen i Haskovo, Bulgarien), som har besluttet at forelægge Domstolen fem præjudicielle spørgsmål, hvoraf jeg gengiver de fire første:
»1) Skal artikel 15, sammenholdt med artikel 42, stk. 1, i [toldkodeksen,] fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for en national bestemmelse som [toldlovens] artikel 233, stk. 1, […] i forbindelse med artikel 7 i Zakon za administrativnite narusjenia i nakazania (lov om forvaltningsretlige forseelser og administrativt pålagte straffe) […] hvorefter der i tilfælde af en toldovertrædelse, der begås som følge af manglende omhu på grund af manglende overholdelse af den foreskrevne form for angivelse af varer, der transporteres over den nationale grænse, pålægges en sanktion for uforsætlig smugling? Er en national ordning, der i sådanne tilfælde gør det muligt at kvalificere overtrædelsen som et uagtsomt smugleri, lovlig, eller er det nødvendigt, at der foreligger forsæt til toldsmugleri?
2) Skal [toldkodeksens] artikel 42, stk. 1, fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for en national bestemmelse som [toldlovens] artikel 233, stk. 1, sammenholdt med […] artikel 7 [i lov om forvaltningsretlige forseelser og administrativt pålagte straffe], hvorefter der for første gang for en overtrædelse, der er omfattet af begrebet »toldsmugling«, uanset om overtrædelsen er begået forsætligt eller uagtsomt, kan pålægges en sanktion af samme art og størrelse, dvs. en »bøde« på mellem 100% og 200% af toldværdien af genstanden for overtrædelsen?
3) Skal [toldkodeksens] artikel 42, stk. 2, […] fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for en national bestemmelse som [toldlovens] artikel 233, stk. 6, hvorefter der som en supplerende administrativ sanktion kan ske inddragelse (konfiskation af ejendom til fordel for staten) af de varer eller formuegoder, der har været genstand for lovovertrædelsen, og hvis besiddelse ikke er forbudt? Er en konfiskation af genstanden for overtrædelsen lovlig i tilfælde, hvor det konfiskerede formuegode tilhører en anden person end lovovertræderen?
4) Skal [toldkodeksens] artikel 42, stk. 1, […] sammenholdt med [chartrets] artikel 49, stk. 3, […] fortolkes således, at en national bestemmelse, såsom [toldlovens] artikel 233, stk. 6, der ud over sanktionen »bøde« som en supplerende sanktion fastsætter konfiskation (inddragelse af ejendom til fordel for staten) af genstanden for overtrædelsen, er ulovlig, idet den udgør et uforholdsmæssigt sanktionerende indgreb i ejendomsretten, der står i misforhold til det tilstræbte legitime formål, i følgende tilfælde: generelt i tilfælde, hvor det konfiskerede formuegode, som var genstand for overtrædelsen, tilhører lovovertræderen, og i tilfælde, hvor formuegodet tilhører en tredjemand, der ikke er lovovertræderen, og navnlig i tilfælde, hvor gerningsmanden ikke har begået overtrædelsen forsætligt, men derimod uagtsomt?«
III. Retsforhandlingerne for Domstolen
25. Den anmodning om præjudiciel afgørelse, som ligger til grund for sag C-717/22, indgik til Domstolen den 23. november 2022.
26. Sistem Lux, Teritorialna direktsia Mitnitsa Burgas (områdedirektoratet ved toldkontoret i Burgas, Bulgarien), den bulgarske, den italienske og den lettiske regering samt Europa-Kommissionen har indgivet indlæg i denne sag.
27. Den anmodning om præjudiciel afgørelse, som ligger til grund for sag C-372/23, indgik til Domstolen den 13. juni 2023.
28. Teritorialna direktsia Mitnitsa Burgas (områdedirektoratet ved toldkontoret i Burgas, Bulgarien), den belgiske, den bulgarske, den spanske og den italienske regering samt Kommissionen har indgivet indlæg i denne anden sag.
29. De to sager er som følge af deres sammenhæng blevet forenet med henblik på den mundtlige forhandling og dommen.
30. Domstolen, som ikke har fundet det nødvendigt at afholde et åbent retsmøde, har henstillet til, at forslaget til afgørelse fokuserer på de to første spørgsmål i sag C-717/22 (som i det væsentlige er sammenfaldende med det tredje og det fjerde spørgsmål i sag C-372/23) og de to første spørgsmål i sag C-372/23.
IV. Bedømmelse
31. De to første spørgsmål i sag C-717/22 vedrører foreneligheden mellem EU-retten og en national lovgivning, som i et specifikt tilfælde af toldovertrædelse fastsætter konfiskation af de varer, der er genstand for overtrædelsen.
32. De to første spørgsmål i sag C-372/23 vedrører foreneligheden mellem EU-retten og en national lovgivning, som fastsætter, at der skal pålægges en bestemt sanktion for overtrædelser i form af toldsmugleri.
33. Jeg vil indledningsvis drøfte de præjudicielle spørgsmål vedrørende hovedsanktionen (sag C-372/23) og herefter behandle de spørgsmål, der er forelagt vedrørende konfiskationen (sagerne C-717/22 og C-372/23).
34. Jeg vil ikke drøfte betydningen af chartrets artikel 17, stk. 1, og artikel 49, stk. 3, eftersom de forelæggende retter ikke har redegjort for de grunde, der konkret har givet dem anledning til at anmode om fortolkning af disse bestemmelser.
A. Sanktion for manglende opfyldelse af forpligtelsen til at give toldoplysninger (det første og det andet spørgsmål i sag C-372/23)
35. Den forelæggende ret anmoder om afklaring af, om en national lovgivning, som fastsætter en sanktion for en toldovertrædelse, som er begået uagtsomt, og som kvalificeres som utilsigtet smugleri, er forenelig med EU-retten (nærmere bestemt toldkodeksens artikel 15, sammenholdt med artikel 42, stk. 1, heri).
36. Den ønsker nærmere bestemt oplyst,
– om det er nødvendigt, at der foreligger forsæt til toldsmugleri (det første spørgsmål)
– om der for toldsmugleri kan pålægges en sanktion »af samme art og størrelse« i tilfælde af en forsætlig som i tilfælde af en uagtsom overtrædelse (det andet spørgsmål).
37. Jeg minder om, at VU er blevet pålagt en sanktion for overtrædelse af toldlovens artikel 233, stk. 1. Denne bestemmelse omhandler i Bulgarien transport af varer over statens grænse uden toldmyndighedernes viden og tilladelse. Dette omfatter manglende opfyldelse af forpligtelsen til at give toldmyndighederne de oplysninger, der er opført i toldkodeksens artikel 15 (5). Denne forpligtelse er ikke overholdt, hvis de meddelte oplysninger er ukorrekte, fordi de ikke svarer til varernes faktiske indhold.
38. Selv om dette ikke anføres udtrykkeligt i forelæggelseskendelsen, synes de transporterede varer, som stammede fra Tyrkiet, at have været bestemt for Serbien, således at Bulgarien blot var et transitland. I dette tilfælde er den EU-retlige bestemmelse, der primært finder anvendelse, toldkodeksens artikel 158.
39. I henhold til denne artikel skal der for alle varer, som skal henføres under en toldprocedure (bortset fra frizoneproceduren), indgives en toldangivelse, som passer til den særlige procedure (stk. 1), og de er undergivet toldtilsyn fra antagelsen af denne toldangivelse og indtil det tidspunkt, hvor de forlader Unionens toldområde eller afstås til staten eller tilintetgøres, eller indtil toldangivelsen erklæres ugyldig (stk. 3).
40. I henhold til toldkodeksens artikel 233, stk. 3, er transportøren eller varemodtageren ansvarlig for frembydelse af dem i intakt stand for bestemmelsestoldstedet inden for den fastsatte frist og under iagttagelse af de af toldmyndighederne trufne foranstaltninger til varernes identificering (6).
41. Den manglende opfyldelse af forpligtelserne til pålidelig angivelse af de varer, som VU transporterede som led i proceduren forsendelse, udgjorde efter den forelæggende rets vurdering, som ingen har bestridt, og som ikke skal efterprøves i denne sag, en overtrædelse af toldkodeksens artikel 15 begået af denne person (7).
42. I henhold til toldkodeksens artikel 15, stk. 1, er en person, som er direkte eller indirekte involveret i opfyldelsen af toldformaliteter eller i toldkontrol, forpligtet til på toldmyndighedernes forlangende inden for en nærmere angivet tidsfrist at stille alle nødvendige dokumenter og oplysninger til rådighed for disse myndigheder i en passende form og yde al den bistand, der er nødvendig for opfyldelsen af disse formaliteter eller for denne kontrol.
43. I henhold til toldkodeksens artikel 15, stk. 2, er en person, der indgiver en toldangivelse til toldmyndighederne, ansvarlig for rigtigheden og fuldstændigheden af oplysningerne i angivelsen, og for ægtheden, rigtigheden og gyldigheden af alle dokumenter til støtte for angivelsen.
44. I henhold til toldkodeksens artikel 42 skal medlemsstaterne for enhver manglende overholdelse af toldlovgivningen pålægge sanktioner, som er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning.
45. Den forelæggende ret anmoder nærmere bestemt Domstolen om at afklare, hvad der afgør, om den pålagte sanktion er forenelig med toldkodeksens artikel 15 for så vidt angår spørgsmålet om forsæt i forbindelse med overtrædelsen og med toldkodeksens artikel 42, stk. 1, for så vidt angår denne sanktions forholdsmæssighed.
46. Ved besvarelsen af det første af disse spørgsmål skal det tages i betragtning, at Domstolen har fastslået, at:
– Tilsidesættelse af den forpligtelse, der er fastsat i toldkodeksens artikel 15, stk. 1, udgør »manglende overholdelse af toldlovgivningen« som omhandlet i toldkodeksens artikel 42, stk. 1.
– »[Begrebet »manglende overholdelse af toldlovgivningen«] tilsigter […] ikke alene, at der pålægges sanktioner for svigagtige aktiviteter, men for enhver overtrædelse af Unionens toldlovgivning, uanset om denne tilsidesættelse har været forsætlig eller uagtsom, eller hvis den pågældende aktør ikke har udvist en culpøs adfærd« (8).
47. Det samme gælder navnlig, som Kommissionen har anført, manglende opfyldelse af den i toldkodeksens artikel 158 fastsatte forpligtelse til at indgive en toldangivelse, som passer til den særlige procedure.
48. Heraf følger, at det ikke er nødvendigt, at der foreligger forsæt til toldsmugleri. I tilfælde af en overtrædelse af toldkodeksens artikel 15, stk. 1, som er begået uagtsomt, skal medlemsstaterne pålægge en sanktion i henhold til toldkodeksens artikel 42.
49. Sanktionen skal i alle tilfælde – og for så vidt som det er relevant i den foreliggende sag – stå i rimeligt forhold til overtrædelsen som omhandlet i toldkodeksens artikel 42, stk. 1.
50. Den problemstilling, som den forelæggende ret rejser med sit andet spørgsmål i sag C-372/23, vedrører således ikke forholdsmæssighed i snæver forstand, men derimod på ny betydningen af spørgsmålet om forsæt for udmålingen af sanktionen.
51. Den forelæggende ret fokuserer nemlig på spørgsmålet om forsæt, som her rejses i forbindelse med toldkodeksens artikel 42, stk. 1, dvs. i henseende til sanktionen og ikke i henseende til definitionen af gerningsindholdet i overtrædelsen.
52. Det grundlæggende spørgsmål er fortsat det samme, nemlig foreneligheden mellem toldkodeksen og en national lovgivning, som kvalificerer en uagtsom adfærd (det første spørgsmål) som en toldovertrædelse, for hvilken den fastsætter en sanktion, som ikke sondrer mellem uagtsom og forsætlig adfærd (det andet spørgsmål).
53. Det drejer sig således ikke om at afgøre, om den i hovedsagen omtvistede sanktion var forholdsmæssig eller ej, henset til sit konkrete omfang eller andre omstændigheder, men derimod om den var forholdsmæssig, henset til overtrædelsens forsætlige eller uagtsomme karakter.
54. Den forelæggende ret lægger faktisk vægt på, at handlingerne »uanset om overtrædelsen er begået forsætligt eller uagtsomt, kan pålægges en sanktion af samme art og størrelse«. Ifølge den forelæggende ret vil det reelt »uforholdsmæssige« være ikke at sondre mellem forsætlige og uagtsomme overtrædelser.
55. Den perifere henvisning til den pålagte sanktions proportionalitet bør ikke aflede opmærksomheden. Den problemstilling, der faktisk rejses med disse spørgsmål, er som før nævnt, om der kun kan pålægges en sanktion for overtrædelsen toldsmugleri, og under hvilke betingelser, når den følger af en forsætlig adfærd.
56. Ifølge Domstolens faste praksis må de repressive foranstaltninger, der er tilladt i en national lovgivning, ikke overskride grænserne for, hvad der er nødvendigt for gennemførelsen af de formål, der lovligt forfølges med denne lovgivning, og heller ikke være uforholdsmæssige i forhold til de pågældende formål (9).
57. Derfor skal »toldmyndighederne […] både ved den retlige kvalificering af den eventuelt begåede overtrædelse og med henblik på i givet fald at fastlægge de sanktioner, der skal pålægges for den manglende overholdelse af toldlovgivningen, tage hensyn til alle relevante forhold, herunder om fornødent klarererens gode tro, med henblik på at sikre, at sanktionerne er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning« (10).
58. Betydningen af den gode tro i forbindelse med overvejelserne om sanktionernes rækkevidde indebærer ikke, at disse sidstnævnte kun kan pålægges for forsætlige overtrædelser. Som før nævnt omfatter begrebet »manglende overholdelse af toldlovgivningen« som omhandlet i toldkodeksens artikel 42, stk. 1, enhver overtrædelse af denne lovgivning, uanset om overtrædelsen var forsætlig eller uagtsom.
59. Alt i alt er jeg af den opfattelse, at det andet præjudicielle spørgsmål i sag C-372/23 bør besvares på samme måde som det første: Idet det ikke er nødvendigt, at der foreligger forsæt til toldsmugleri, og idet en overtrædelse af toldkodeksens artikel 15, stk. 1, i sig selv er tilstrækkelig til at kvalificere adfærden således, at den kan sanktioneres i henhold til toldkodeksens artikel 42, udelukker EU-retten ikke, at der kan pålægges sanktioner for ikke-forsætlige overtrædelser.
60. Domstolen har bekræftet denne fortolkning af toldkodeksens artikel 42, stk. 1, idet den har fastslået, at det i tilfælde af afgivelse af fejlagtige oplysninger i en toldangivelse er muligt at pålægge en administrativ bøde uanset den pågældende aktørs gode tro (11).
61. Denne besvarelse er ikke til hinder for, at der ved fastlæggelsen af den passende sanktion skal tages hensyn til alle relevante forhold (herunder lovovertræderens gode tro) inden for den af den nationale lovgiver fastsatte skala, som kan anvendes til at graduere sanktionen og gøre den strengere eller mildere (12).
B. Konfiskation i tilfælde af manglende opfyldelse af pligten til at give toldmyndighederne oplysninger (det første og det andet præjudicielle spørgsmål i sag C-717/22, som er sammenfaldende med det tredje og det fjerde spørgsmål i sag C-372/23)
62. Med disse spørgsmål ønsker de forelæggende retter nærmere bestemt oplyst,
– om konfiskation kan påbydes som en supplerende administrativ sanktion i tilfælde af »toldsmugleri«
– om et formuegode, der tilhører en tredjemand, som ikke er lovovertræderen, i så fald kan konfiskeres, navnlig når denne sidstnævnte ikke har handlet forsætligt.
63. Toldkodeksens artikel 42, stk. 2, fastsætter ikke på udtømmende vis de »former« (modaliteter), som de af medlemsstaterne fastsatte administrative sanktioner kan antage. Dette følger af bestemmelsens ordlyd, som anvender udtrykket eksempelvis (13) eller lignende i forbindelse med opregningen af disse former.
64. Det følger af Domstolens faste praksis, at »så længe der ikke er gennemført nogen harmonisering af EU-lovgivningen på området for sanktioner ved manglende opfyldelse af betingelserne i en ved denne lovgivning indført ordning, er medlemsstaterne beføjet til at træffe bestemmelser om de sanktioner, som de finder rimelige«. Medlemsstaterne skal dog logisk nok »udøve deres beføjelser på dette område under iagttagelse af EU-retten og dennes almindelige grundsætninger« (14).
65. På denne baggrund ser jeg ingen grund til, at konfiskation ikke kan fastsættes som en supplerende administrativ sanktion i tilfælde som dem, der er omtvistet i denne sag, dvs. for overtrædelse af toldkodeksens artikel 15, stk. 1 (15).
66. Toldkodeksen selv (artikel 198) pålægger de nationale myndigheder en forpligtelse til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at bortskaffe varer i tilfælde af manglende opfyldelse af forpligtelserne i toldlovgivningen. Bestemmelsen nævner udtrykkeligt konfiskering og salg eller tilintetgørelse af de pågældende varer blandt disse foranstaltninger.
67. Hvad enten der er tale om en administrativ sanktion (toldkodeksens artikel 42) eller en nødvendig foranstaltning i tilfælde af manglende opfyldelse af en forpligtelse i henhold til toldlovgivningen (toldkodeksens artikel 198), er konfiskation af de beslaglagte varer således i situationer som i hovedsagen tilladt i EU-retten (16).
68. Det kan diskuteres, i hvilke konkrete tilfælde konfiskation er lovlig, men det kan naturligvis ikke diskuteres, at der er tale om en foranstaltning, der som sådan er forenelig med EU-retten.
69. Hvad angår konfiskation af formuegoder, der tilhører en tredjemand i god tro, som ikke er lovovertræderen, har Domstolen allerede klart fastslået følgende: »Henset til den væsentlige påvirkning af personers rettigheder, som konfiskation af et formuegode medfører, nemlig den endelige fratagelse af ejendomsretten til dette, bemærkes […], at hvad angår en tredjemand i god tro, som ikke vidste og ikke kunne vide, at hans formuegode blev anvendt til at begå en lovovertrædelse, indebærer en sådan konfiskation, når henses til det forfulgte formål, et uforholdsmæssigt og uantageligt indgreb over for det centrale indhold af denne persons ejendomsret« (17).
70. De oplysninger, som de forelæggende retter har fremlagt, gør det ikke muligt at udlede med sikkerhed, om de konfiskerede varer faktisk tilhørte en tredjemand, som handlede i god tro i den netop anførte forstand.
71. Alt tyder på, at disse varer ikke tilhører VU (dvs. den sanktionerede chauffør), selv om det ikke fremgår, at hans søgsmålskompetence til at anfægte deres konfiskation er blevet bestridt. De synes derimod at tilhøre Sistem Lux, sagsøgeren i den sag, der ligger til grund for den præjudicielle forelæggelse i sag C-717/22.
72. Ifølge toldmyndighedernes (18) og den bulgarske regerings (19) indlæg er Sistem Lux imidlertid den hovedforpligtede i den transportprocedure, som de konfiskerede varer var undergivet. Hvis dette er tilfældet, hvilket det tilkommer de forelæggende retter at efterprøve, kan Sistem Lux ikke i streng forstand kvalificeres som »tredjemand«.
73. Det fremgår af toldmyndighedens argumenter, som gengives i forelæggelseskendelsen i sag C-717/22 (20), at den administrative afgørelse om konfiskation skyldtes Sistem Lux’ manglende opfyldelse af selskabets forpligtelser i henhold til toldlovgivningen i forbindelse med de beslaglagte varer. Hvis den forelæggende ret anerkender dette synspunkt, kan en sådan manglende opfyldelse i henhold til toldkodeksens artikel 198 føre til iværksættelse af foranstaltningen konfiskation.
74. Selv hvis Sistem Lux ikke har begået den konkrete overtrædelse, som er blevet tilskrevet VU, har selskabet i sidste ende selv begået en tilsidesættelse, som er egnet til at begrunde en konfiskation.
V. Forslag til afgørelse
75. På baggrund af ovenstående betragtninger foreslår jeg Domstolen, at den svarer Rajonen sad Svilengrad (kredsdomstolen i Svilengrad, Bulgarien) og Administrativen sad Haskovo (forvaltningsdomstolen i Haskovo, Bulgarien) således:
»Artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen, sammenholdt med forordningens artikel 42, stk. 1 og 2,
skal fortolkes således, at
1) det ikke er nødvendigt, at der foreligger forsæt til toldsmugleri
2) national lovgivning kan fastsætte konfiskation af varerne som en supplerende sanktion, der pålægges de personer, som har begået en administrativ overtrædelse ved ikke at opfylde forpligtelserne i toldlovgivningen.«