Language of document :

Rettens dom af 13. juni 2012 - Organismos Kypriakis Galaktokomikis Viomichanias mod KHIM - Garmo (GAZI Hellim)

(Sag T-535/10) 

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-figurmærket GAZI Hellim - det ældre EF-ordfællesmærke HALLOUMI - relativ registreringshindring - lighed mellem tegnene - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Organismos Kypriakis Galaktokomikis Viomichanias (Nicosia, Cypern) (først ved advokaterne C. Milbradt og H. Van Volxem, derefter ved advokaterne C. Milbradt og A. Schwarz)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved G. Schneider, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret: Garmo AG (Stuttgart, Tyskland)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 20. september 2010 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1497/2009-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Organismos Kypriakis Galaktokomikis Viomichanias og Garmo AG.

Konklusion

Afgørelse truffet den 20. september 2010 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1497/2009-4) annulleres.

Harmoniseringskontoret betaler sagens omkostninger, herunder de omkostninger, der er opstået under sagen for appelkammeret.

____________

1 - EUT C 30 af 29.1.2011.