Language of document :

Sag anlagt den 18. juni 2014 – ZZ mod Kommissionen

(Sag F-56/14)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokat M. Casado García-Hirschfeld)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af to forslag om beregning vedrørende overførsel af sagsøgerens pensionsrettigheder til Den Europæiske Unions pensionsordning, der anvender de almindelige gennemførelsesbestemmelser vedrørende artikel 11 og 12 i bilag VIII til vedtægten for tjenestemænd.

Sagsøgerens påstande

Afgørelserne af 20. september 2013 vedrørende to forslag til beregning af de pensionsgivende tjenesteår, der skal tages i betragtning i Den Europæiske Unions institutioners pensionsordning vedrørende ansøgning n. 1 A112-BE-ONP og ansøgning n. 2 BE-CPIE-1 (tidligere henvisning), der blev stadfæstet ved ansættelsesmyndighedens afslag af 20 marts 2014, annulleres.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.