Language of document : ECLI:EU:T:2016:345





Rettens kendelse (Sjette Afdeling) af 9. juni 2016 –
IREPA mod Kommissionen og Revisionsretten

(Sag T-825/14)

»Annullationssøgsmål – fiskeri – italiensk nationalt program for indsamling af data i fiskerisektoren for perioden 2009-2010 – tilbagesøgning af en del af de forskud, der er blevet udbetalt til sagsøgeren – foreløbig beretning fra Revisionsretten – retsakt, der ikke kan gøres til genstand for et søgsmål – forberedende retsakt – forhåndsmeddelelser – debetnota – artikel 263, stk. 4, TEUF – ikke umiddelbart berørt – afvisning«

1.                     Annullationssøgsmål – akter, der kan være genstand for søgsmål – begreb – akter, der fremkalder bindende retsvirkninger – forberedende akter – udelukkelse – Revisionsretten beretning, der udgør en række indledende konstateringer vedrørende de uregelmæssigheder, som er blevet konstateret under en revision – forberedende akt (art. 263 TEUF) (jf. præmis 30)

2.                     Retslig procedure – stævning – formkrav – fastlæggelse af søgsmålets genstand – kort fremstilling af søgsmålsgrundene – foreligger ikke – afvisning [statutten for Domstolen, art. 21, stk. 1, og art. 53, stk. 1; Rettens procesreglement, art. 76, litra d)] (jf. præmis 31)

3.                     Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – umiddelbart berørt – kriterier – Kommissionens debetnota, rettet til en medlemsstat, med anmodning om tilbagebetaling af ikke-støtteberettigede udgifter, som er finansieret af Unionen – Kommissionens skrivelser, hvorved medlemsstaten underrettes om Revisionsrettens konklusioner efter revisionen og om dens hensigt om at tilbagesøge de ikke-støtteberettigede udgifter – partneren i medlemsstaten umiddelbart berørt af iværksættelsen af det nationale program, som principal modtager af det omhandlede finansielle tilskud – foreligger ikke – overvæltning af de økonomiske konsekvenser af debetnotaen på denne partner – ingen betydning (art. 263, stk. 4, TEUF; Kommissionens forordning nr. 1078/2008, art. 9) (jf. præmis 37-45)

4.                     Den Europæiske Union – domstolskontrol med lovligheden af institutionernes retsakter – akter, som nødvendiggør nationale gennemførelsesforanstaltninger – mulighed for de fysiske eller juridiske personer at anvende en præjudiciel forelæggelse til prøvelse af gyldigheden – forpligtelse for medlemsstaterne til at tilvejebringe den nødvendige adgang til domstolsprøvelse for at sikre en effektiv retsbeskyttelse (art. 4 TEUF, art. 263, stk. 4, TEUF og art. 267 TEUF) (jf. præmis 48-50)

Sagens genstand

Påstand, støttet på artikel 263 TEUF, om annullation af den beslutning, der er indeholdt i debetnotaen af 30.september 2014, som Kommissionen udstedte med henblik på tilbagesøgningen af 458 347,35 EUR, af Revisionsrettens beretning af 27. februar 2013, af Kommissionens skrivelse af 12. juli 2013 og 6. august 2014 og af enhver anden forudgående, hermed konneks eller i hvert fald efterfølgende retsakt, også ukendt, der berører sagsøgerens formuemæssige retlige forhold.

Konklusion

1)

Sagen afvises.

2)

Istituto di ricerche economiche per la pesca e l’acquacoltura – IREPA Onlus bærer sine egne omkostninger og betaler de af Europa-Kommissionen og Revisionsretten for Den Europæiske Union afholdte omkostninger.