Rettens dom (Niende Afdeling) af 12. december 2014 –

Ludwig Schokolade mod KHIM – Immergut (TrinkFix)

(Sag T-105/13)

»EF-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EF-ordmærket TrinkFix – det ældre nationale og det ældre EF-ordmærke Drinkfit – relativ registreringshindring – risiko for forveksling – lighed mellem tegnene – lighed mellem varerne og tjenesteydelserne – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 – reel brug af det ældre varemærke – artikel 42, stk. 2 og 3, i forordning nr. 207/2009«

1.                     EF-varemærker – bemærkninger fra tredjemand og indsigelse – behandling af indsigelsen – bevis for brug af det ældre varemærke – reel brug – begreb – bedømmelseskriterier (Rådets forordning nr. 207/2009, art. 42, stk. 2 og 3) (jf. præmis 22, 23, 27, 29 og 30)

2.                     EF-varemærker – klagesag – søgsmål ved Unionens retsinstanser – lovligheden af en afgørelse truffet af et appelkammer i en indsigelsessag – anfægtet ved påberåbelse af nye faktiske omstændigheder – ikke tilladt (Rådets forordning nr. 207/2009, art. 65 og art. 76, stk. 1) (jf. præmis 35)

3.                     EF-varemærker – klagesag – søgsmål ved Unionens retsinstanser – lovligheden af en afgørelse truffet af et appelkammer i en indsigelsessag – anfægtet ved påberåbelse af nye faktiske omstændigheder – afvisning fra realitetsbehandling – hensyntagen til EU-retspraksis, national eller international retspraksis, der ikke er blevet påberåbt for Harmoniseringskontorets instanser, ved fortolkningen af EU-retten – lovlig (Rådets forordning nr. 207/2009, art. 65 og art. 76, stk. 1) (jf. præmis 36)

4.                     EF-varemærker – bemærkninger fra tredjemand og indsigelse – behandling af indsigelsen – bevis for brug af det ældre varemærke – brug af varemærket i en form, der kun afviger ved enkeltheder, som ikke forandrer mærkets særpræg [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 15, stk. 1, andet afsnit, litra a), og art. 42, stk. 2 og 3] (jf. præmis 42)

5.                     EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke – bedømmelseskriterier [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)] (jf. præmis 58, 59 og 136)

6.                     EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – lighed mellem de berørte varer eller tjenesteydelser – bedømmelseskriterier – varer eller tjenesteydelser, der supplerer hinanden [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)] (jf. præmis 65 og 66)

7.                     EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – lighed mellem de pågældende varemærker – bedømmelseskriterier [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)] (jf. præmis 104)

8.                     EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke – ordmærket TrinkFix og ordmærkerne Drinkfit [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)] (jf. præmis 109, 114, 122, 132 og 145)

Angående

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 13. december 2012 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 34/2012-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Immergut GmbH & Co. KG og Ludwig Schokolade GmbH & Co. KG.

Konklusion

1) Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2) Ludwig Schokolade GmbH & Co. KG betaler sagens omkostninger.