Language of document :

Appel iværksat den 18. august 2023 af Instituto Cervantes til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 14. juni 2023 i sag T-376/21, Instituto Cervantes mod Kommissionen

(Sag C-534/23 P)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Instituto Cervantes (ved avocat E. van Nuffel d’Heynsbroeck)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og Kongeriget Spanien

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Ophævelse af dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 14. juni 2023 Instituto Cervantes mod Kommissionen, (T-376/21, EU:T:2023:331), hvorved Retten frifandt Kommissionen i forbindelse med Instituto Cervantes’ påstand om annullation af Kommissionens afgørelse om at tildele parti nr. 3 (spansk) af kontrakten om rammeaftaler om sprogundervisning for Den Europæiske Unions institutioner, organer og agenturer (HR/2020/OP/0014) i første række til sammenslutningen CLL Centre de Langues-Allingua og i anden række til Instituto Cervantes.

Appellen antages til realitetsbehandling og den omtvistede afgørelse annulleres.

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkosningerne.

Anbringender og væsentligste argumenter

Instituto Cervantes har fremsat to anbringender til støtte for appellen.

1.    Første anbringende vedrører den legitime fejltagelse, som Instituto Cervantes begik i forbindelse med forståelsen af reglerne vedrørene den nærmere fremgangsmåde for elektronisk indgivelse af tilbud, der – for så vidt angår bedømmelsen af egenskaberne ved Instituto Cervantes’ tilbud – medførte afvisning af visse tekniske dokumenter, der ikke materielt var blevet indgivet sammen med tilbuddet, men til hvilke der blev henvist via et link, der var integreret i det indgivne tilbud.

Instituto Cervantes har gjort gældende, at Retten foretog en fejlagtig gengivelse af de faktiske omstændigheder og begik en retlig fejl, da den fandt, at fejltagelsen ikke er legitim, på trods af at fejltagelsen for det første skyldes omstændigheder, der undergraver og er uløseligt forbundet med den omstridte udbudsprocedure, og idet en betydelig andel ansøgerne for det andet begik den samme fejl.

I forbindelse med dette anbringende har Instituto Cervantes ligeledes gjort gældende, at det ræsonnement, som Retten derefter fulgte med henblik på for fuldstændighedens skyld at forkaste kritikken vedrørende den manglende efterprøvelse af integriteten af det dokument, der var tilgængeligt via hyperlinket, er behæftet med en retlig fejl, idet Kommissionen ikke længere i forbindelse med den legitime fejl kunne afvise det tekniske dokument.

2.    Andet anbringende vedrørene den manglende reelle opfyldelse af den pligt til at sammenligne tilbuddenes relative egenskaber, som den ordregivende myndighed er underlagt med henblik på at fastslå, hvilket der er det økonomisk mest fordelagtige tilbud i overensstemmelse med artikel 167, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget 1 , idet ordregiverens tilbud med hensyn til alle partierne i udbuddet blev vurderet og noteret i vendinger, der ikke varierede fra det ene parti til det næste, selv om de konkurrerende tilbud er forskellige.

Instituto Cervantes har gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl, idet den fandt, at den ordregivende myndighed i forbindelse med sammenligningen af tilbuddene kan foretage en selvstændig evaluering af hvert tilbud og derefter oprette en simpel rangliste over tilbuddene på grundlag af disse selvstændige evalueringer, selv om fremlæggelsen af egenskaberne ved de konkurrerende tilbud indebærer, at der skal foretages en konkret stillingtagen til de tekniske forslag, som de omfatter, i betragtning af tildelingskriterierne.

____________

1 Forordning om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT 2018, L 193, s. 1).