Language of document :

Sag anlagt den 16. februar 2009 - Mundipharma mod KHIM - Asociación Farmaceuticos Mundi (FARMA MUNDI FARMACEUTICOS MUNDI)

(Sag T-76/09)

Stævningen er affattet på: engelsk

Parter

Sagsøger: Mundipharma GmbH (Limburg (Lahn), Tyskland) (ved lawyer F. Nielsen)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Asociación Farmaceuticos Mundi (Alfafar (Valencia), Spanien)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 1. december 2008 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 852/2008-2) annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Asociación Farmaceuticos Mundi

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket "FARMA MUNDI FARMACEUTICOS MUNDI" for varer og tjenesteydelser i klasse 5, 35 og 39 - ansøgning nr. 4 841 136

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Mundipharma GmbH

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: EF-varemærkeregistrering nr. 4 304 622 af varemærket "mundi pharma" for varer og tjenesteydelser i klasse 5 og 44

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen delvis forkastet

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 40/94, idet appelkammeret med urette konkluderede, at de af de omtvistede varemærker omfattede varer og/eller tjenesteydelser ikke var af lignende art.

____________