Language of document : ECLI:EU:T:2011:198





Rettens dom (Syvende Afdeling) af 5. maj 2011 – CheapFlights International mod KHIM – Cheapflights (Cheapflights)

(Sag T-460/09)

»EF-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EF-figurmærket Cheapflights – det ældre nationale figurmærke CheapFlights – relativ registreringshindring – risiko for forveksling – lighed mellem tegnene – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009«

EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – lighed mellem de pågældende varemærker – bedømmelseskriterier – sammensat varemærke [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)] (jf. præmis 32 og 33)

Angående

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 31. august 2009 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (sag R 1356/2007-4) vedrørende en indsigelsessag mellem CheapFlights International Ltd og Cheapflights Ltd.

Oplysninger vedrørende sagen

Ansøger om EF-varemærket:

Cheapflights Ltd

Det omhandlede EF-varemærke:

Figurmærket Cheapflights for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 16, 35, 38, 39, 41, 42, 43 og 44

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:

CheapFlights International Ltd

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:

Den irske varemærkeregistrering af figurmærket CheapFlights for tjenesteydelser i klasse 35, 36, 38, 39, 41, 42, 43 og 44; den irske varemærkeansøgning om ordmærket CHEAPFLIGHTS for tjenesteydelser i klasse 35, 39 og 43; den irske varemærkeregistrering af ordmærket CHEAPFLIGHTS for tjenesteydelser i klasse 38, 41, 42 og 44; den irske varemærkeregistrering af figurmærket CheapFlights.ie for tjenesteydelser i klasse 35, 39, 41, 42 og 43; den internationale varemærkeregistrering af figurmærket CheapFlights for tjenesteydelser i klasse 35, 38, 39 og 42

Indsigelsesafdelingens afgørelse:

Delvis medhold i indsigelsen

Appelkammerets afgørelse:

Den anfægtede afgørelse annulleres, og indsigelsen forkastes i sin helhed


Konklusion

1)

Afgørelsen truffet den 31. august 2009 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1356/2007-4) annulleres.

2)

I øvrigt frifindes Harmoniseringskontoret.

3)

Harmoniseringskontoret og Cheapflights Ltd betaler sagens omkostninger, herunder de omkostninger, CheapFlights International Ltd har afholdt i forbindelse med sagen for appelkammeret.