Language of document :

Sag anlagt den 16. november 2009 - CheapFlights International mod KHIM - Cheapflights (Cheapflights)

(Sag T-461/09)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: CheapFlights International Ltd (Ballybofey, Irland) (ved Lawyers H. Hartwig og A. von Mühlendahl)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Cheapflights Ltd (London, Det Forenede Kongerige)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 31. august 2009 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1607/2007-4) annulleres.

Den af Cheapflights Ltd for appelkammeret rejste klage til prøvelse af afgørelse truffet den 22. juni 2007 af Indsigelsesafdelingen (sag B 849 150) afvises.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder sagsøgerens omkostninger i forbindelse med sagens behandling for appelkammeret.

Cheapflights Ltd tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder sagsøgerens omkostninger ved appelkammeret, hvis selskabet bliver intervenient i den foreliggende sag.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Cheapflights Ltd

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket "Cheapflights" i sort og hvidt for tjenesteydelser i klasse 38, 39, 41, 42, 43 og 44

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: CheapFlights International Ltd

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Den irske varemærkeregistrering af figurmærket "CheapFlights"n i farver for tjenesteydelser i klasse 35, 36, 38, 39, 41, 42, 43 og 44; den irske varemærkeansøgning om ordmærket "CHEAPFLIGHTS" for tjenesteydelser i klasse 35, 39 og 43; den irske varemærkeregistrering af ordmærket "CHEAPFLIGHTS" for tjenesteydelser i klasse 38, 41, 42 og 44; den irske varemærkeregistrering af figurmærket "CheapFlights.ie" for tjenesteydelser i klasse 35, 39, 41, 42 og 43; den internationale varemærkeregistrering af figurmærket "CheapFlights" for tjenesteydelser i klasse 35, 38, 39 og 42

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen taget til følge i sin helhed

Appelkammerets afgørelse: Den anfægtede afgørelse annulleret og indsigelsen forkastet i sin helhed

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 207/2009, idet appelkammeret med urette anså, at der ikke mellem de omtvistede varemærker var risiko for forveksling.

____________