Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 17. december 2001 af Omar Mohamed Othman mod Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

    (Sag T-318/01)

    (Processprog: engelsk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 17. december 2001 anlagt sag mod Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Omar Mohamed Othman ved Fiona Lindsley, Birnberg Peirce & Partners, London (Det Forenede Kongerige).

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

(Rådets forordning nr. 467/2001 og Kommissionens forordning nr. 2062/2001 annulleres.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren i denne sag, der er jordansk statsborger med lovlig bopæl i Det Forenede Kongerige, har anfægtet Rådets forordning (EF) nr. 467/2001 og forordning (EF) nr. 2062/2001 af 19. oktober 2001 om tredje ændring af Rådets forordning (EF) nr. 467/2001 om forbud mod udførsel af visse varer og tjenesteydelser til Afghanistan, om styrkelse af flyveforbuddet og om udvidelse af indefrysningen af midler og andre økonomiske ressourcer over for Taliban i Afghanistan og om ophævelse af forordning (EF) nr. 337/2000 1. Sagsøgeren er nævnt i forordning (EF) nr. 2062/2001.

Sagsøgeren er af den opfattelse, at Rådet og Kommissionen har overskredet deres beføjelser i henhold til EF-traktatens artikel 60 og 301, idet de har vedtaget de omhandlede forordninger. Sagsøgeren har endvidere anført, at forordningerne tilsidesætter hans rettigheder i henhold til artikel 3 og 8 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Endelig har sagsøgeren gjort gældende, at foranstaltningerne er uforholdsmæssige og at de strider mod subsidiaritetsprincippet.

____________

1 - (EFT L 277 af 20.10.2001, s. 25.