Language of document : ECLI:EU:C:2013:478

Sag C-205/11 P

Fédération internationale de football association (FIFA)

mod

Europa-Kommissionen

»Appel – tv-spredningsvirksomhed – direktiv 89/522/EØF – artikel 3a – foranstaltninger truffet af Det Forenede Kongerige vedrørende begivenheder af væsentlig samfundsmæssig interesse i denne medlemsstat – verdensmesterskaberne i fodbold – afgørelse, hvori foranstaltningerne erklæres forenelige med EU-retten – begrundelse – artikel 43 EF, 49 EF og 86 EF – ejendomsret«

Sammendrag – Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 18. juli 2013

1.        Fri udveksling af tjenesteydelser – tv-radiospredningsvirksomhed – direktiv 89/552 – fastsættelse af begivenheder af væsentlig samfundsmæssig interesse – bedømmelseskriterier – medlemsstaternes betydelige skøn

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/36, art. 1; Rådets direktiv 89/552, art. 3a)

2.        Fri udveksling af tjenesteydelser – tv-radiospredningsvirksomhed – direktiv 89/552 – fastsættelse af begivenheder af væsentlig samfundsmæssig interesse – medlemsstaternes kompetence – Kommissionens kontrol – begrænsning til åbenbart urigtige skøn – undersøgelse af virkningerne, der går ud over de uundgåelige hindringer for Unionens principper

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/36, art. 1; Rådets direktiv 89/552, art. 3a)

3.        Fri udveksling af tjenesteydelser – tv-radiospredningsvirksomhed – direktiv 89/552 – begivenheder af væsentlig interesse – begreb – begrænsning til alene EM-slutrunden i fodbold – foreligger ikke – begivenhed, der kan opdeles i forskellige kampe og etaper, der ikke alle opfylder betegnelsen som begivenhed af væsentlig interesse

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/36, 18. betragtning; Rådets direktiv 89/552, art. 3a)

4.        Fri udveksling af tjenesteydelser – tv-radiospredningsvirksomhed – direktiv 89/552 – begivenheder af væsentlig interesse – årsager til at anse VM-slutrunden i fodbold for en begivenhed af væsentlig interesse i den specifikke sammenhæng i samfundet i en medlemsstat – denne medlemsstats forpligtelse til at meddele sine grunde til Kommissionen

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/36, art. 1; Rådets direktiv 89/552, art. 3a)

5.        Appel – anbringender – domsbegrundelse behæftet med en tilsidesættelse af EU-retten – konklusionen berettiget af andre retlige grunde – ikke lagt til grund

(Art. 256, stk. 1, TEUF; statutten for Domstolen, art. 58, stk. 1)

6.        Fri udveksling af tjenesteydelser – tv-radiospredningsvirksomhed – direktiv 89/552 – fastsættelse af begivenheder af væsentlig samfundsmæssig interesse – medlemsstaternes kompetence – Kommissionens kontrol – kortfattet, men relevant begrundelse givet af en medlemsstat for at udpege en begivenhed som værende af væsentlig interesse – lovlig – Kommissionens beføjelser til at fremsætte en begæring om præciseringer fra den pågældende medlemsstat

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/36, 18. betragtning og art. 1; Rådets direktiv 89/552, art. 3a

7.        Appel – anbringender – anbringende fremført for første gang i forbindelse med appellen – afvisning

(Art. 256, stk. 1, TEUF; statutten for Domstolen, art. 58, stk. 1)

8.        Appel – anbringender – utilstrækkelig eller selvmodsigende begrundelse – antagelse til realitetsbehandling – rækkevidden af begrundelsespligten

(Art. 256, stk. 1, TEUF; statutten for Domstolen, art. 58, stk. 1)

9.        Appel – anbringender – præcis kritik af et punkt i Rettens argumentation nødvendig

[Art. 256, stk. 1, TEUF; statutten for Domstolen, art. 58, stk. 1; Domstolens procesreglement, art. 112, stk. 1, litra c)]

10.      Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – beslutning, der er en del af en sammenhæng, som den berørte er bekendt med, og som giver denne mulighed for at forstå rækkevidden af den foranstaltning, der er truffet i forhold til ham – kortfattet begrundelse tilladt

(Art. 296, stk. 2, TEUF)

11.      Fri udveksling af tjenesteydelser – tv-radiospredningsvirksomhed – direktiv 89/552 – fastsættelse af begivenheder af væsentlig samfundsmæssig interesse – medlemsstaternes kompetence – forpligtelse til klarhed og gennemsigtighed – rækkevidde – medlemsstaternes ret til at fremlægge supplerende forhold, efter at listen over begivenheder af væsentlig interesse er vedtaget

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/36, art. 1; Rådets direktiv 89/552, art. 3a)

12.      Fri udveksling af tjenesteydelser – tv-radiospredningsvirksomhed – direktiv 89/552 – fastsættelse af begivenheder af væsentlig samfundsmæssig interesse – medlemsstaternes skøn – forpligtelse til at anføre årsagerne til ikke at følge de nationale rådgivende organers opfattelse – foreligger ikke

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/36, art. 1; Rådets direktiv 89/552, art. 3a)

13.      Appel – anbringender – utilstrækkelig eller selvmodsigende begrundelse – rækkevidden af begrundelsespligten – Rettens anvendelse af en stiltiende begrundelse – lovlig – betingelser

(art. 256, stk. 1, TEUF; Domstolens statut, art. 58, stk. 1)

14.      Annullationssøgsmål – Unionens retsinstansers kompetence – rækkevidde – Rettens beføjelse til at erstatte ophavsmanden til den anfægtede retsakts begrundelse med sin egen – ikke omfattet

(Art. 263 TEUF)

15.      Appel – anbringender – urigtig vurdering af fakta – afvisning – Domstolens kontrol med vurderingen af de faktiske omstændigheder, der er fremført for Retten – udelukket, medmindre de er gengivet urigtigt

(Art. 256, stk. 1, TEUF; statutten for Domstolen, art. 58, stk. 1)

16.      Fri udveksling af tjenesteydelser – tv-radiospredningsvirksomhed – direktiv 89/552 – begivenheder af væsentlig interesse – VM-slutrunden i fodbold – national lovgivning, der implicit forbyder betalingskanalers eneret til udsendelse af denne begivenhed – krænkelse af Fédération internationale de footballs ejendomsret – begrundelse udledt af årsager af almen interesse – Kommissionens kontrolbeføjelse – grænser

(Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 17; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/36; art. 1; Rådets direktiv 89/552, art. 3a)

1.        Fastsættelsen af begivenheder af væsentlig samfundsmæssig interesse tilkommer alene de medlemsstater, der i denne forbindelse har en betydelig skønsmargen.

I stedet for at harmonisere listen over sådanne begivenheder er direktiv 89/552 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-radiospredningsvirksomhed nemlig baseret på en forudsætning om, at der inden for Unionen socialt og kulturelt er stor forskel på, hvad der har betydning for offentligheden. Henset til disse relativt upræcise kriterier tilkommer det hver medlemsstat at give dem en konkret karakter og vurdere offentlighedens interesse i de pågældende begivenheder i forhold til de sociale og kulturelle særegenheder i dens samfund.

(jf. præmis 14, 15 og 17)

2.        Kommissionens beføjelse til at kontrollere lovligheden af de nationale foranstaltninger, som udpeger begivenheder af væsentlig samfundsmæssig interesse, fastsat i artikel 3a i direktiv 89/552 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-radiospredningsvirksomhed, skal i betragtning af betydningen af medlemsstaternes skøn på dette område begrænses til en undersøgelse af de åbenbart urigtige skøn, som medlemsstaterne har anlagt ved udpegelsen af begivenheder af væsentlig interesse.

Hvad nærmere bestemt angår spørgsmålet, om udpegelsen af den pågældende begivenhed som en begivenhed af væsentlig samfundsmæssig interesse er forenelig med de almindelige principper i EU-retten, såsom proportionalitetsprincippet og princippet om forbud mod forskelsbehandling, med de grundlæggende rettigheder, med principperne om fri udveksling af tjenesteydelser og etableringsfrihed samt med reglerne om fri konkurrence, kan der ikke ses bort fra, at den gyldige udpegelse af en begivenhed som en begivenhed af væsentlig samfundsmæssig interesse uundgåeligt skaber hindringer for den frie udveksling af tjenesteydelser, etableringsfriheden, den frie konkurrence og ejendomsretten, der er blevet taget i betragtning af EU-lovgiver, og som denne har anset for at være begrundet i et tvingende alment hensyn til at beskytte retten til information og sikre borgerne bred adgang til tv-dækning af de nævnte begivenheder.

Med henblik på at sikre den effektive virkning af artikel 3a i direktiv 89/552 er Kommissionen, hvis en begivenhed er gyldigt udpeget af den pågældende medlemsstat som en begivenhed af væsentlig samfundsmæssig interesse, kun forpligtet til at undersøge de virkninger af denne udpegelse for den frie udveksling af tjenesteydelser, etableringsfriheden, den frie konkurrence og ejendomsretten, som rækker ud over de virkninger, der er uundgåeligt forbundet med denne begivenheds optagelse på den liste, der er nævnt i artikel 3a, stk. 1.

(jf. præmis 18, 19 og 21-23)

3.        EU-lovgiver har ikke haft til hensigt at angive, at verdensmesterskaberne i fodbold, som omhandlet i 18. betragtning til direktiv 97/36 om ændring af direktiv 89/552 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv- spredningsvirksomhed, er begrænset til slutrunden, eller at de udgør én enkelt og udelelig begivenhed. Verdensmesterskaberne i fodbold skal derimod betragtes som en begivenhed, der principielt kan opdeles i forskellige kampe eller etaper, der ikke nødvendigvis alle kan klassificeres som en begivenhed af væsentlig interesse.

(jf. præmis 35)

4.        Da hele VM-slutrunden ikke retmæssigt kan opføres på listen over begivenheder af væsentlig samfundsmæssig interesse, uanset den interesse, som kampene skaber i den pågældende medlemsstat, er sidstnævnte ikke fritaget fra sin forpligtelse til at meddele Kommissionen de årsager, der gør det muligt at antage, at i den specifikke sammenhæng i samfundet i denne medlemsstat udgør VM-slutrunden én samlet begivenhed, der skal betragtes i hele dens udstrækning som en begivenhed af væsentlig interesse for hele det nævnte samfund snarere end som en række enkeltstående begivenheder, der kan inddeles i kampe af forskellige interesseniveauer.

(jf. præmis 41)

5.        Rettens retlige fejl medfører ikke, at den appellerede dom skal ophæves, hvis domskonklusionen forekommer at finde støtte i andre retlige begrundelser.

(jf. præmis 44 og 59)

6.        For at gøre det muligt for Kommissionen at udøve sin kontrolbeføjelse kan den begrundelse, der har foranlediget en medlemsstat til at udpege en begivenhed som en begivenhed af væsentlig samfundsmæssig interesse, være kortfattet, forudsat at denne begrundelse er relevant. Det kan således bl.a. ikke kræves, at medlemsstaten i selve underretningen om de pågældende foranstaltninger anfører detaljerede oplysninger og tal vedrørende hvert forhold eller del af den begivenhed, som er meddelt til Kommissionen. Det præciseres i denne forbindelse, at såfremt Kommissionen på grundlag af de oplysninger, som står til dens rådighed, nærer tvivl med hensyn til udpegelsen af en begivenhed som en begivenhed af væsentlig interesse, påhviler det den at anmode den medlemsstat, der har foretaget udpegelsen, om præciseringer.

(jf. præmis 45 og 46)

7.        Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 54-90 og 102)

8.        Spørgsmålet om, hvorvidt begrundelsen for en dom afsagt af Retten er selvmodsigende, er ganske vist et retsspørgsmål, der kan rejses under en appelsag, eftersom begrundelsen for en dom klart og utvetydigt skal angive de betragtninger, som Retten har lagt til grund. Denne forpligtelse til at sikre en sammenhængende begrundelse er imidlertid ikke et mål i sig selv, men tilsigter bl.a., at de berørte parter kan få kendskab til grundlaget for den trufne beslutning. Når Domstolen, efter at den har konkluderet, at Rettens konstateringer var fejlagtige, ændrer den begrundelse, som kunne berettige den trufne afgørelse, udgør Rettens begrundelse ikke længere grundlaget for den trufne afgørelse.

(jf. præmis 60-63)

9.        Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 66)

10.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 67)

11.      Forpligtelsen til klarhed og gennemskuelighed, der er fastsat i artikel 3a, stk. 1, tredje punktum, i direktiv 89/552 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-radiospredningsvirksomhed, har til formål at undgå, at de kompetente nationale myndigheders adfærd fratager de EU-retlige bestemmelser om en grundlæggende frihed deres effektive virkning. I den forbindelse foretages udpegelsen af en begivenhed som en begivenhed af væsentlig samfundsmæssig interesse efter objektive kriterier, der er kendt på forhånd, således at de lægger en ramme for de nationale myndigheders skønsudøvelse, der dermed ikke bliver vilkårlig. Af samme årsager skal den nationale procedure på forhånd fastlægge den myndighed, der har beføjelse til at foretage den nævnte udpegelse, og fastsætte de betingelser, hvorunder de interesserede parter eller i givet fald de rådgivende organer kan fremsætte bemærkninger over for denne, inden den træffer en afgørelse. Henset til en sådan afgørelses indvirkning på transmissionsrettighederne for en begivenhed er det i den forbindelse særlig vigtigt, at de pågældende tv-spredningsforetagender og indehaverne af disse rettigheder har mulighed for at fremsætte bemærkninger til denne myndighed.

Betingelsen om klarhed og gennemskuelighed kræver derfor, at de nævnte interesserede parter og rådgivende organer kan fremsætte bemærkninger om de væsentligste oplysninger, på grundlag af hvilke den nævnte myndighed skal træffe sin afgørelse. Der er følgelig intet til hinder for, at en medlemsstat efterfølgende indsender supplerende oplysninger til Kommissionen, der bekræfter denne beslutning, og som ligeledes kan vedrøre en periode, der er senere end det tidspunkt, hvor listen over begivenheder af væsentlig interesse er blevet vedtaget.

(jf. præmis 72-74)

12.      Som led i gennemførelsen af artikel 3a i direktiv 97/36 om ændring af direktiv 89/552 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv- spredningsvirksomhed har en national myndighed, der har beføjelse til at udpege en begivenhed som en begivenhed af væsentlig samfundsmæssig interesse, med henblik på fastsættelsen af de foretagender, der pålægges tv- radiospredning heraf, en betydelig skønsmargen. Såfremt det er korrekt, at i lighed med hvad der kræves af ophavsmændene til EU-retsakter, skal denne myndighed anføre årsagerne til, at en begivenhed er blevet udpeget som en begivenhed af væsentlig samfundsmæssig interesse, dels således at de berørte personer kan få kendskab til grundlaget for den trufne foranstaltning, for at de kan gøre deres rettigheder gældende, dels således at Kommissionen og de kompetente retter kan udøve deres prøvelsesret, er det imidlertid ikke nødvendigt for at opfylde et sådant formål, at den nævnte myndighed angiver de særlige årsager til, at den ikke har fulgt udtalelser, der er afgivet af de rådgivende organer, selv om den ikke er forpligtet til at følge dem. Det er i denne forbindelse uden betydning, at disse udtalelser hidrører fra en række rådgivende organer eller embedsmænd, der har samme holdning.

(jf. præmis 77-79)

13.      Rettens begrundelse kan fremgå indirekte, forudsat at de berørte parter kan få kendskab til begrundelsen for, at Retten ikke har godtaget deres argumenter, og at Domstolen kan råde over de oplysninger, der er nødvendige for, at den kan udøve sin prøvelsesret. Det påhviler navnlig ikke Retten at behandle de argumenter, som er gjort gældende af en part, og som mangler klarhed og præcision, for så vidt som de ikke er omfattet af nogen anden særlig udvikling og ikke er ledsaget af en særlig argumentation, der støtter dem.

(jf. præmis 89)

14.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 95)

15.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 101 og 103)

16.      Hvad angår kvalificeringen af VM-slutrunden som en begivenhed af væsentlig samfundsmæssig interesse for en medlemsstat og den deraf følgende umulighed for, at betalings-tv-spredningsforetagender tildeles eksklusive rettigheder til at sende den, følger af artikel 3a i direktiv 85/522 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv- spredningsvirksomhed et indgreb i Fédération internationale de football (FIFA)’s ejendomsret, og at dette indgreb principielt kan begrundes i et hensyn til at beskytte retten til information og sikre offentligheden bred adgang til tv-dækning af begivenheder af væsentlig interesse. Da alle kampene i VM-slutrunden for det andet gyldigt er blevet udpeget af den pågældende medlemsstat som en begivenhed af væsentlig samfundsmæssig interesse, er Kommissionen kun forpligtet til at undersøge de virkninger af denne udpegelse for FIFA’s ejendomsret, som gik ud over de virkninger, der er uundgåeligt forbundet med denne begivenheds optagelse på listen over begivenheder udpeget af disse myndigheder.

(jf. præmis 126)