Sag anlagt den 14. april 2015 – Buonotourist mod -Kommissionen

(Sag T-185/15)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Buonotourist Srl (Castel San Giorgio, Italien) (ved advokaterne G. Capo og L. Visone)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Europa-Kommissionens afgørelse af 19. januar 2015 vedrørende statsstøtte Sa.35843 (2014/c) (ex 2012/NN), som blev meddelt sagsøgeren den 20. februar 2015, og som Italien har gennemført, annulleres.

I henhold til artikel 263 TEUF og 264 TEUF fastslås det, at Europa-Kommissionens afgørelse af 19. januar 2015 i sagen vedrørende statsstøtte Sa.35843 (2014/c) (ex 2012/NN) (på 1 111 572,00 EUR), er ugyldig i sin helhed, for så vidt som det heri fastslås, at de beløb, der er indrømmet med henblik på kompensation for levering af public service-forpligtelser i henhold til forordning (EØF) nr. 1191/69, tildeling af en godtgørelse i henhold til artikel 11 for satsforpligtelsen inden for sektoren for offentlig lokaltransport, skal anses for en ikke-anmeldt foranstaltning, der udgør statsstøtte i henhold til traktatens artikel 107, stk. 1, som er uforenelig med det indre marked.

I henhold til artikel 263 TEUF og 264 TEUF fastslås det, at Europa-Kommissionens afgørelse af 19. januar 2015 i sagen vedrørende statsstøtte Sa.35843 (2014/c) (ex 2012/NN) (på 1 111 572,00 EUR), er ugyldig i sin helhed, for så vidt som den pålægger Italien at tilbagesøge støtten.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Med den i nærværende sag anfægtede afgørelse fastslog Kommissionen, at betalingerne til fordel for Buonotourist, både som kompensation og som tabserstatning for den ulovlige, ensidige pålæggelse af public service-forpligtelser for 1996-2002 er en ikke-anmeldt foranstaltning, der udgør statsstøtte i henhold til traktatens artikel 107, stk. 1, som er uforenelig med det indre marked. Kommissionen fastsatte herved foranstaltninger til gennemførelse af tilbagesøgningen af støtten.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat otte anbringender.

Første anbringende om en tilsidesættelse af artikel 93 TEUF, 107 TEUF, 108 TEUF og 263 TEUF vedrørende artikel 17 i Rådets forordning (EØF) nr. 1191/69 af 26. juni 1969 om medlemsstaternes fremgangsmåde med hensyn til de med begrebet offentlig tjeneste forbundne forpligtelser inden for sektoren for transporter med jernbane, ad landeveje og sejlbare vandveje (EFT 1969, s. 258).

Det gøres i den forbindelse gældende, at foreneligheden af den kompensation, der blev tildelt for public service-forpligtelserne til at anvende en bestemt sats, med fællesskabsretten i medfør af forordning (EØF) nr. 1191/69 skulle vurderes i henhold til de i denne forordning fastsatte bestemmelser og ikke traktatens bestemmelser om statsstøtte. Kommissionen har således begået en retlig fejl ved at benytte traktatens bestemmelser.

Andet anbringende om tilsidesættelse af artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (EFT L 83, s. 1) vedrørende artikel 107 TEUF og 108 TEUF.

Det gøres i den forbindelse gældende, at Kommissionen har behandlet kompensationerne, som Buonotourist er tildelt for public service-forpligtelserne, som en ikke-anmeldt foranstaltning. Betalingen af disse kompensationer blev tværtimod foretaget efter, at foranstaltningen var anmeldt til Kommissionen. Følgelig har Kommissionen begået en retlig og processuel fejl, idet den vedtog afgørelsen om at indlede proceduren 14 måneder efter, at den havde modtaget anmeldelsen.

Tredje anbringende om tilsidesættelse af artikel 93 TEUF, 107 TEUF og 108 TEUF vedrørende artikel 17 i forordning (EØF) nr. 1191/69 og artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1370/2007 af 23. oktober 2007 om offentlig personbefordring med jernbane og ad vej og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1191/69 og (EØF) nr. 1107/70.

Det gøres i den forbindelse gældende, at Kommissionen har begået en retlig fejl, idet den har tilsidesat retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af denne berettigede forventning, for så vidt som sagen er omfattet af forordning (EØF) nr. 1191/69.

Fjerde anbringende om tilsidesættelse af artikel 1, litra f), vedrørende artikel 1, litra g), og artikel 4, 7 og 15 i forordning (EØF) nr. 659/1999 i medfør af artikel 17 i forordning (EØF) nr. 1191/69.

Det gøres i den forbindelse gældende, at de kompensationer, der følger af anvendelsen af selve forordningen, er undtaget fra proceduren med forudgående anmeldelse, og at de beløb, der er indrømmet Buonotourist, er omfattet af området for eksisterende støtte. Kommissionen har begået en retlig fejl og har tilsidesat artikel 108, stk. 2, TEUF, idet den ikke kan pålægge tilbagesøgning af de udbetalte beløb ved, at den tildelte støtte kvalificeres som ulovlig.

Femte anbringende om tilsidesættelse af artikel 267 TEUF og EMRK’s artikel 6 og 13 samt artikel 93 TEUF, 107 TEUF og 108 TEUF.

Det gøres i den forbindelse gældende, at Consiglio di Stato tidligere har foretaget en vurdering af betydningen af det i artikel 11 og 17 i forordning (EØF) nr. 1191/69 fastsatte, hvorved den således har fastslået, at de tildelte beløb er omfattet af eksisterende støtte. Kommissionen har overskredet sine beføjelser, idet den ikke kan ophæve retsinstansers afgørelser, heller ikke de nationale retsinstansers, når de anvender fællesskabsretten.

Sjette anbringende om tilsidesættelse af EMRK’s artikel 6, 7 og 13, artikel 93 TEUF – 107 TEUF og 108 TEUF vedrørende artikel 258ff. TEUF vedrørende artikel 101 i Den Italienske Republiks forfatning, samt artikel 2909 i codice civile.

Det gøres i den forbindelse gældende, at den anfægtede afgørelse påvirker Consiglio di Statos dom vedrørende fortolkningen og anvendelsen af fællesskabsretlige regler. Kommissionen har således atter overskredet sine beføjelser, idet den ikke kan ophæve en dom, men skal iværksætte proceduren i henhold til artikel 258 TEUF.

Syvende anbringende om tilsidesættelse af artikel 11 og 17 i forordning (EØF) nr. 1191/1969, artikel 93 TEUF, 107 TEUF og 108 TEUF samt magtfordrejning i nærværende sag.

Det gøres i den forbindelse gældende, at en foranstaltning kan kvalificeres som statsstøtte, når den reelt og konkret påvirker samhandelen og den fri konkurrence, idet en sådan påvirkning skal være konkret gældende og reelt bevist. Kommissionen har på ingen måde bevist denne omstændighed. Så meget desto mere som det nationale marked for offentlig lokaltransport i regionen Campania aldrig har været åbent for konkurrence.

Ottende anbringende om tilsidesættelse af artikel 1, 11 og 17 i forordning (EØF) nr. 1191/69, samt artikel 9 3 TEUF, 107 TEUF og 108 TEUF.

Det gøres i den forbindelse gældende, at Kommissionen har begået en faktisk fejl, fordi den har fundet, at den tildelte kompensation er foretaget ved en beregningsmetode fastsat ex post. De bilagte akter godtgør det modsatte.