Language of document :

Rettens dom af 15. september 2021 – INC og Consorzio Stabile Sis mod Kommissionen

(Sag T-24/19) 1

(Statsstøtte – italienske motorveje – forlængelse af koncessioner med henblik på udførelse af bygge- og anlægsarbejder – tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse – loft over vejafgifter – afgørelse om ikke at gøre indsigelser – artikel 106, stk. 2, TEUF – søgsmål anlagt af konkurrenter til støttemodtageren – medlemsstatens opgivelse af den påtænkte tildeling af støtte – projekt, der ikke kan gennemføres i overensstemmelse med godkendelsen – en annullation vil ikke give sagsøgerne nogen fordel – søgsmålsinteresse ophørt – ufornødent at træffe afgørelse)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: INC SpA (Torino, Italien) og Consorzio Stabile Sis SCpA (Torino) (ved advokaterne H.-G. Kamann, F. Louis og G. Tzifa)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved L. Haasbeek, D. Recchia og S. Noë, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse C(2018) 2435 final af 27. april 2018 om statsstøtte tildelt i henhold til investeringsplanen for de italienske motorveje (sagerne SA.49335 (2017/N) og SA.49336 (2017/N)).

Konklusion

Det er ikke længere fornødent at træffe afgørelse i den sag, der er anlagt af INC SpA og Consorzio Stabile Sis.

Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler halvdelen af de omkostninger, der er afholdt af INC og Consorzio Stabile Sis.

INC og Consorzio Stabile Sis bærer hver halvdelen af deres egne omkostninger.

____________

1     EUT C 93 af 11.3.2019.