Sag anlagt den 8. september 2010 - Keramag Keramische Werke m.fl. mod Kommissionen
(Sag T-379/10)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøgere: Keramag Keramische Werke AG (Ratingen, Tyskland), Koralle Sanitärprodukte GmbH (Vlotho, Tyskland), Koninklijke Sphinx BV (Maastricht, Nederlandene), Allia SAS (Avon, Frankrig), Produits Céramique de Touraine SA (PCT) (Selles sur Cher, Frankrig) og Pozzi Ginori SpA (Milano, Italien) (ved barrister J. Killick, lawyer P. Lindfelt, solicitor I. Reynolds og lawyer K. Struckmann)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgernes påstande
Den anfægtede beslutning annulleres helt eller delvist.
Det fastslås, at sagsøgerne ikke er ansvarlige for konkurrencebegrænsende aktiviteter på markedet for vandhaner, og om nødvendigt annulleres beslutningen for så vidt den pålægger sagsøgerne et sådant ansvar.
Endvidere eller subsidiært reduceres bøden.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Der træffes enhver anden afgørelse, der er passende i forhold til sagens omstændigheder.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgerne har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2010) 4185 endelig af 23. juni 2010 om en procedure i henhold til artikel 101 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (sag COMP/39.092), for så vidt som beslutningen pålægger dem ansvaret for deltagelse i en vedvarende aftale eller samordnet praksis inden for sektoren for sanitære installationer i Tyskland, Østrig, Italien, Frankrig, Belgien og Nederlandene.
Sagsøgerne har til støtte for søgsmålet gjort syv søgsmålsgrunde gældende.
De har for det første gjort gældende, at Kommissionen ikke har vurderet og undersøgt den økonomiske sammenhæng og derfor ikke med rette har kunnet fastlægge det konkurrencebegrænsende formål med de angivelige overtrædelser. Sagsøgerne har hævdet, at Kommissionen ikke var berettiget til at formode (eller at lægge til grund), at drøftelserne (1) mellem ikke-konkurrerende parter (2) om en ikke-økonomisk pris, som ingen aktører på markedet betaler, havde et konkurrencebegrænsende formål.
For det andet har de anført, at Kommissionen med urette har holdt sagsøgerne ansvarlige for en overtrædelse vedrørende vandhaner, henset til den første søgsmålsgrund og den omstændighed, at sagsøgerne ikke producerer vandhaner.
For det tredje har sagsøgerne anført, at Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad har godtgjort den angivelige overtrædelse, især på grund af dens fejlagtige analyse af beviserne vedrørende Frankrig, Italien og i forhold til Keramag Keramische Werke Aktiengesellschaft i Tyskland.
For det fjerde har de gjort gældende, at Kommissionen ikke har godtgjort en interesse i at fastslå en overtrædelse i Nederlandene, der var forældet.
For det femte har sagsøgerne hævdet, at Kommissionen undlod
(1) at anføre kritikken i klagepunktsmeddelelsen på passende vis og
(2) at beholde og oplyse om relevante og potentielt diskulperende beviser.
Disse proceduremæssige undladelser tilsidesatte efter sagsøgernes opfattelse deres ret til forsvar.
For det sjette har sagsøgerne gjort gældende, at undersøgelsen i den foreliggende sag var selektiv og vilkårlig, eftersom mange af de selskaber, der angiveligt har deltaget i de formodentlig ulovlige møder eller drøftelser, aldrig er blevet retsforfulgt.
For det syvende har de anført, at bøden er utilbørligt og uforholdsmæssig stor, især henset til den manglende gennemførelse og indvirkning på markedet. Sagsøgerne opfordrer derfor Retten til at udøve sin fulde prøvelsesret i henhold til artikel 261, TEUF med henblik på nedsættelse af bøden.
____________