Appel iværksat den 9. april 2013 af Patrizia De Luca til prøvelse af Personalerettens dom af 30. januar 2013 i sag F-20/06 RENV, De Luca mod Kommissionen

(Sag T-200/13 P)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Patrizia De Luca (Bruxelles, Belgien) (ved advokaterne S. Orlandi og J.-N. Louis)

De andre parter i appelsagen: Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen

Appellantens påstande

Det fastslås, at den af Personaleretten afsagte dom af 30. januar 2013 i sag F-20/06 RENV (endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser), De Luca mod Kommissionen, ophæves.

Der træffes en ny afgørelse, hvori det fastslås, at Europa-Kommissionens afgørelse af 23. februar 2005 om udnævnelse af sagsøgeren til en stilling som fuldmægtig, for så vidt som sagsøgerens indplacering herved fastsættes til lønklasse A*9, løntrin 2, annulleres.

Europa-Kommissionen betaler sagens omkostninger i begge instanser.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har appellanten påberåbt sig en række klagepunkter vedrørende retlige fejl:

idet Personaleretten fortolkede Rettens dom af 14. december 2011 i sag T-563/10 P, De Luca mod Kommissionen, således, at denne begrænsede undersøgelsen af den i første instans anfægtede afgørelses lovlighed til kun at omfatte virkningerne af anvendelsen pr. analogi af ansættelsesreglerne, uden at tage hensyn til den forrang, der gælder for de bestemmelser, der finder anvendelse vedrørende normale karriereforløb.

idet Personaleretten konkluderede, at artikel 12, stk. 3, i bilag XIII til vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union lovligt kunne finde anvendelse pr. analogi, og fastslog, at dette ikke udgjorde en karrieremæssig fordel for sagsøgeren og at den begrænsede lønmæssige fordel ville forsvinde på sigt.

idet Personaleretten ikke fortog en undersøgelse af lovligheden af artikel 12, stk. 3, i bilag XIII til vedtægten og dennes anvendelse pr. analogi på sagsøgeren under hensyntagen til ligebehandlingsprincippet og princippet om ret til en karriere.

idet det tilkommer Personaleretten at efterprøve - og ikke sagsøgeren at godtgøre - den åbenbart uhensigtsmæssige anvendelse af artikel 12, stk. 3, i bilag XIII til vedtægten.

idet Personaleretten, uden indgående undersøgelse, straks afviste sagsøgerens argument om tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet som følge af den omstændighed, at tjenestemænds adgang til forfremmelse i henhold til statuttens artikel 45 opretholdes til trods for de foretagne vedtægtsmæssige ændringer, mens dette som følge af anvendelsen af artikel 12, stk. 3, i bilag XIII til statutten ikke vil være tilfældet for sagsøgerens vedkommende.

____________