Appel iværksat den 11. maj 2012 af Luigi Marcuccio til prøvelse af Personalerettens kendelse af 29. februar 2012 i sag F-3/11, Marcuccio mod Kommissionen

(Sag T-207/12 P)

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Luigi Marcuccio (Tricase, Italien) (ved advokat G. Cipressa)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellantens påstande

Den appellerede kendelse ophæves fuldt ud og uden undtagelser.

Principalt: Appellantens påstande i første instans tages til følge.

Indstævnte tilpligtes at erstatte appellanten de sagsomkostninger, som han har afholdt i appelsagen.

Subsidiært: Sagen hjemvises til Personaleretten med henblik på, at den i en anden sammensætning træffer fornyet afgørelse vedrørende ovennævnte påstande.

Anbringender og væsentligste argumenter

Denne appel er iværksat til prøvelse af kendelse af 29. februar 2012, der blev afsagt i sag T-3/11, hvorved Personaleretten afviste et søgsmål, der var anlagt dels med påstand om annullation af Kommissionens godtgjorte afvisning af at indsætte et dokument i sagsmappen vedrørende hans ulykke, dels med påstand om, at Kommissionen tilpligtedes at betale ham 1 000 EUR i erstatning for den lidte skade.

Til støtte for appellen har appellanten fremsat to anbringender.

Første anbringende vedrørende en fuldstændig mangel på begrundelse for at afvise sagen, også som følge af åbenbar forvirring, paradoksalitet, urigtig gengivelse og forvanskning af de faktiske omstændigheder, uimodsigelighed, ulogiskhed, unøjagtighed, irrationalitet, tilsidesættelse af forpligtelsen til logisk klarhed, manglende stillingtagen til et anbringende, som appellanten fremsatte under sagen, urigtig, fejlagtig, falsk og irrationel fortolkning og anvendelse af

artikel 26 og 26a i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union

de bestemmelser, der ligger til grund for begrebet anfægtelig retsakt (navnlig den appellerede kendelses præmis 30-47), og

bestemmelserne vedrørende behandling og adgang til egne personlige oplysninger, som en EU-institution ligger inde med.

Andet anbringende vedrørende den retsstridige karakter af førsteinstansens fordeling af sagsomkostningerne (den appellerede kendelses præmis 47 og 48).

____________