Language of document :

Rettens dom af 6. september 2013 – Iranian Offshore Engineering & Construction mod Rådet

(Sag T-110/12) 1

(Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran med det formål at forhindre nuklear spredning – indefrysning af midler – annullationssøgsmål – frist for tilpasning af påstandene – formaliteten – begrundelsespligt – åbenbart urigtigt skøn)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Iranian Offshore Engineering & Construction Co. (Téheran, Iran) (ved advokaterne J. Viñals Camallonga, L. Barriola Urruticoechea og J. Iriarte Ángel)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved P. Plaza García og V. Piessevaux og G. Ramos Ruano, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation dels af Rådets afgørelse 2011/783/FUSP af 1. december 2011 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 319, s. 71) dels af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1245/2011 af 1. december 2011 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 961/2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 319, s. 11), samt af Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om gennemførelse af restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EU) nr. 961/2010 (EUT L 88, s. 1), for så vidt som disse retsakter finder anvendelse på sagsøgeren.

Konklusion

1)    Rådets afgørelse 2011/783/FUSP af 1. december 2011 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran, annulleres, for så vidt som den opførte Iranian Offshore Engineering & Construction Co.’s navn i bilag II til afgørelse 2010/413/FUSP.

2)    Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1245/2011 af 1. december 2011 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 961/2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran annulleres, for så vidt som den opførte Iranian Offshore Engineering & Constructions Co.’s navn i bilag VIII til Rådets forordning (EU) nr. 961/2010 af 25. oktober 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EF) nr. 423/2007.

3)    Bilag IX til Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om gennemførelse af restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EU) nr. 961/2010 annulleres, for så vidt som det vedrører Iranian Offshore Engineering & Construction Co.

4)    Virkningerne af afgørelse 2010/413, som ændret ved afgørelse 2011/783, opretholdes for så vidt angår Iranian Offshore Engineering & Construction Co., fra dens ikrafttræden, den 20. dag efter dens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende, indtil den delvise annullation af forordning nr. 267/2012 får virkning.

5)    Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger og betaler omkostningerne afholdt af Iranian Offshore Engineering & Construction Co. i forbindelse med den foreliggende sag og sagen om foreløbige forholdsregler.

____________

____________

1 EUT C 126 af 28.4.2012.