Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 18. marts 2002 af Mara Messina mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

    (Sag T-76/02)

    (Processprog: italiensk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 18. marts 2002 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Mara Messina ved avvocato Michele Arcangelo Calabrese.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

(Annullation af Kommissionens første afslag, meddelt ved skrivelse af 19. december 2001, j.nr. D/55293 COMP/G1/PI/cpbD(01)1704, og af det andet afslag, der udgøres af, at den bekræftende begæring, der var indgivet til Kommissionens generalsekretær ved skrivelse af 14. januar 2002, ikke blev besvaret.

(Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren har anlagt sag til prøvelse af Kommissionens afgørelse om ikke at give aktindsigt i visse dokumenter vedrørende den statsstøtteordning, der er genstand for Kommissionens beslutning af 2. august 2000 vedrørende foranstaltninger til fordel for produktionsvirksomheder i de ugunstigt stillede regioner i de lande, der omhandles i lov nr. 488/1992 (Statsstøtte nr. N 715/99).

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren gjort gældende, at der er tale om en tilsidesættelse af artikel 4, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter, idet

(den bekræftende begæring om aktindsigt ikke er blevet besvaret inden for den fastsatte frist, og

(en offentliggørelse af de dokumenter, sagsøgeren har begæret aktindsigt i, ikke ville være til skade for offentlighedens interesser i form af hensynet til beskyttelsen af inspektioner og undersøgelser samt retslige procedurer.

____________