PERSONALERETTENS DOM
(Anden Afdeling)
9. december 2010
Sag F87/08
Gisela Schuerings
mod
Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF)
»Personalesag — personale ved Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut — midlertidigt ansat — kontrakt på ubestemt tid — afskedigelse — krav om gyldig begrundelse — stillingsnedlæggelse — omsorgspligt — forflyttelse«
Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorved Gisela Schuerings i det væsentligste har nedlagt påstand om annullation af ETF’s afgørelse af 23. oktober 2007 om at opsige hendes arbejdskontrakt med virkning fra den 31. august 2008, samt påstand om, at ETF tilpligtes at betale erstatning for økonomisk og ikke-økonomisk skade.
Udfald: Afgørelsen af 23. oktober 2007 om afskedigelse af Gisela Schuerings annulleres. I øvrigt frifindes ETF. ETF betaler sagens omkostninger.
Sammendrag
1. Tjenestemænd — søgsmål — anbringender
2. Tjenestemænd — midlertidigt ansatte — opsigelse af en kontrakt på ubestemt tid — indskrænkning af et unionsagenturs aktivitetsområde — pligt til at undersøge muligheden for at forflytte den berørte tjenestemand
3. Tjenestemænd — institutionernes ansvar uden for kontraktforhold — skade forvoldt ved ulovlig afskedigelse — erstatning for ikke-økonomisk skade — betingelser
1. Den omstændighed, at princippet om god forvaltningsskik ikke indebærer, at enkeltpersoner tillægges rettigheder, med undtagelse af de situationer, hvor dette princip er udtryk for en særlig rettighed, medfører ikke, at et anbringende eller et led i et anbringende, som vedrører tilsidesættelsen af dette princip, ikke kan antages til realitetsbehandling med den virkning, at de argumenter, der er anført til støtte for dette anbringende eller det nævnte anbringendes led, ikke kan tages i betragtning. Det er nemlig først ved realitetsbehandlingen af disse argumenter, at det er muligt at afgøre, om administrationen eventuelt har tilsidesat en særlig rettighed, der er udtryk for princippet om god forvaltningsskik.
(jf. præmis 39)
2. Den omstændighed, at der foretages en indskrænkning af et unionsagenturs aktivitetsområde, kan anses for at udgøre en gyldig begrundelse for at afskedige en ansat, med hvem der er indgået en kontrakt på ubestemt tid, dog forudsat at det pågældende agentur ikke råder over en stilling, som den berørte ansatte kan overflyttes til. Det er kun i dette sidstnævnte tilfælde, at en afskedigelse, der er begrundet i, at det berørte agenturs aktivitetsområde er blevet indskrænket, er berettiget.
Det er i denne henseende uden betydning, at der i de interne bestemmelser er fastsat særlige udvælgelsesprocedurer vedrørende intern forflyttelse af ansatte, når der opstår ledige stillinger. Inden der gives meddelelse om en ledig stilling med henblik på at besætte en stilling ved en intern forflyttelse, har administrationen nemlig altid mulighed for af egen drift at træffe afgørelse om forflyttelse i tjenestens interesse uden derved at tilsidesætte ligebehandlingsprincippet, eftersom de ansatte, der forflyttes som følge af administrationens afgørelse, ikke befinder sig i den samme situation som de ansatte, der ansøger om at blive forflyttet. Den omstændighed, at der er vedtaget supplerende foranstaltninger, er tillige uden betydning. Selv om vedtagelsen af sådanne foranstaltninger uomtvisteligt bidrager til, at et agentur opfylder sin omsorgspligt, kan denne omstændighed ikke fritage den kompetente myndighed fra at støtte sine afgørelser om afskedigelse på gyldige grunde.
Det følger heraf, at inden et unionsagentur afskediger en ansat, med hvem der er indgået en kontrakt på ubestemt tid, på grund af, at de opgaver, som den ansatte varetager, ikke længere skal udføres, eller skal udføres af en anden enhed, har agenturet pligt til at undersøge, om den berørte kan flyttes til en anden ledig stilling eller en stilling, som forventes at blive oprettet inden for kort tid bl.a. i forbindelse med, at agenturet tildeles ny beføjelser.
Administrationen har i forbindelse med denne undersøgelse pligt til at foretage en afvejning af tjenestens interesse i at ansætte den person, som er bedst egnet til at besætte den ledige stilling eller den stilling, som forventes at blive oprettet inden for kort tid, over for den interesse, som en ansat, der risikerer afskedigelse, har. For at opfylde denne forpligtelse skal administrationen inden for rammerne af sin skønsbeføjelse tage hensyn til forskellige kriterier, herunder bl.a. stillingens krav henset til den ansattes kvalifikationer og potentiale, om det fremgår af den berørte ansattes ansættelseskontrakt, at den pågældende er ansat på ubestemt tid, den ansattes bedømmelsesrapporter samt den ansattes alder, anciennitet i tjenesten og det antal år, som den ansatte mangler at bidrage, før vedkommende er pensionsberettiget.
(jf. præmis 59-63)
Henvisning til:
Personaleretten: 25. januar 2007, sag F55/06, de Albuquerque mod Kommissionen, Sml. Pers. IA1, s. 35, og IIA1, s. 183, præmis 93 og 94; 24. april 2008, sag F74/06, Longinidis mod Cedefop, Sml. Pers. IA1, s. 125, og IIA1, s. 655, præmis 138
3. Selv om enhver afskedigelse i sig selv hos tjenestemanden kan fremkalde en følelse af afvisning, frustration og usikkerhed med hensyn til fremtiden, kan den omstændighed, at Unionens retsinstanser har fastslået, at en afskedigelse er ulovlig, ikke automatisk indebære et krav på erstatning for ikke-økonomisk skade. Det er nemlig kun, når der foreligger særlige omstændigheder, at det kan fastslås, at en arbejdsgivers handlinger har påvirket en ansat på det moralske plan på en måde, der går ud over, hvad en afskediget person normalt føler, navnlig når arbejdsgiveren har anført grunde, som er udtryk for en vurdering af den ansattes evner eller adfærd, som kan være sårende.
(jf. præmis 73)
Henvisning til:
Retten: 12. december 2000, sag T233/99, Dejaiffe mod KHIM, Sml. Pers. IA, s. 277, og II, s. 1267, præmis 91