Sag T-248/13

(trykt i uddrag)

Mohammed Al-Ghabra

mod

Europa-Kommissionen

»Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban – forordning (EF) nr. 881/2002 – indefrysning af pengemidler og økonomiske ressourcer tilhørende en person, der er opført på en liste opstillet af et organ under De Forenede Nationer – opførelse af denne persons navn på listen i bilag I til forordning nr. 881/2002 – annullationssøgsmål – rimelig frist – pligt til at kontrollere og begrunde, at de påberåbte grunde er velbegrundede – domstolsprøvelse«

Sammendrag – Rettens dom (Tredje Afdeling) af 13. december 2016

1.      Annullationssøgsmål – frister – begyndelsestidspunkt – retsakt, der medfører restriktive foranstaltninger over for en person eller en enhed – retsakt, som er blevet offentliggjort og meddelt adressaterne – dato for meddelelse af retsakten

(Art. 263, stk. 6, TEUF)

2.      Retslig procedure – søgsmålsfrister – retstab – streng anvendelse af EU-regler

3.      EU-ret – principper – ret til forsvar – restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban – indefrysning af pengemidler og økonomiske ressourcer – fornyet vurdering af opførelsen af den berørte persons navn på listen i bilag I til forordning nr. 881/2002 – overholdelse af en rimelig frist – tilsidesættelse – følger

(Rådets forordning nr. 881/2002)

4.      EU-ret – principper – ret til forsvar – ret til effektiv domstolsbeskyttelse – restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban – pligt til at meddele de individuelle og specifikke grunde til de trufne afgørelser – domstolsprøvelse

(Rådets forordning nr. 881/2002)

5.      EU-ret – principper – proportionalitet – forholdsmæssig karakter af en indefrysning af pengemidler og økonomiske ressourcer

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 39 og 40)

2.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 43)

3.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 52, 53, og 62-65)

4.      Retten til forsvar og retten til en effektiv domstolsbeskyttelse, såvel som i den foreliggende sag princippet om god forvaltningsskik, indebærer for det første, at Unionens kompetente myndighed skal meddele den berørte person den begrundelse fra sanktionskomitéen, som ligger til grund for afgørelsen om, at denne persons navn skal opføres eller forblive på listen over personer og enheder, hvis pengemidler og andre økonomiske ressourcer skal indefryses, og skal give denne person mulighed for at fremsætte sine bemærkninger dertil, samt at den omhyggeligt og upartisk skal undersøge, om de fremførte grunde er velbegrundede i lyset af de bemærkninger og eventuelle diskulperende beviser, som denne person har fremført.

Overholdelsen af nævnte rettigheder og nævnte princip indebærer for det andet, at Unionens retsinstanser i tilfælde af en retlig tvist navnlig skal efterprøve, om de grunde, som er angivet i begrundelsen fra sanktionskomitéen, er tilstrækkeligt præcise og konkrete, og, i givet fald, om de faktiske omstændigheder, der svarer til en angiven grund, er godtgjort, henset til de oplysninger, der er fremlagt.

Hvis Unionens kompetente myndighed ikke giver den berørte person og efterfølgende Unionens retsinstanser indsigt i oplysninger eller beviser, som alene sanktionskomitéen eller det berørte medlem af De Forenede Nationer (FN) ligger inde med, og som vedrører den begrundelse, som den omhandlede afgørelse er baseret på, kan denne omstændighed derimod ikke i sig selv udgøre en tilsidesættelse af de nævnte rettigheder og det nævnte princip.

I en sådan situation vil Unionens retsinstanser, som skal efterprøve, om de i begrundelsen fra sanktionskomitéen angivne grunde er faktuelt velbegrundede, under hensyntagen til de bemærkninger og diskulperende omstændigheder, som den berørte person eventuelt har fremført, og Unionens kompetente myndigheds svar herpå, ikke være i besiddelse af supplerende oplysninger eller beviser. Såfremt Unionens retsinstanser som følge heraf ikke kan fastslå, at de angivne grunde er velbegrundede, kan disse grunde ikke danne grundlag for den anfægtede afgørelse om opførelse på listen.

(jf. præmis 70-72)

5.      Indefrysningen af midler, finansielle aktiver og andre økonomiske ressourcer, der tilhører personer udpeget af Sikkerhedsrådet eller sanktionskomitéen som personer med tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban, kan, under hensyn til, at den har et formål af en så grundlæggende almen interesse for det internationale samfund som kampen med alle midler, i overensstemmelse med De Forenede Nationers pagt, mod de trusler mod international fred og sikkerhed, som terrorhandlinger indebærer, ikke i sig selv anses for uegnet eller uforholdsmæssig. Det er imidlertid nødvendigt ved vedtagelsen af disse foranstaltninger at sikre sig, at de berørte personers processuelle rettigheder, og navnlig deres ret til forsvar, er blevet overholdt.

Når sanktionskomitéen inden for rammerne af Sikkerhedsrådets relevante resolutioner beslutter at opføre et navn på en person på sin konsoliderede liste, skal den kompetente EU-myndighed som opfølgning på denne beslutning desuden på medlemsstaternes vegne træffe den afgørelse at opføre vedkommendes navn eller opretholde opførelsen på listen over personer og enheder, hvis pengemidler og andre økonomiske ressourcer skal indefryses på grundlag af den af sanktionskomitéen fremsendte begrundelse. I denne sammenhæng er de eneste forpligtelser, der påhviler den kompetente EU-myndighed, de forpligtelser, der vedrører overholdelse af retten til forsvar, en omhyggelig og upartisk undersøgelse af, om de fremførte grunde er velbegrundede, og en begrundelse, der indeholder de individuelle, specifikke og konkrete grunde til, at de kompetente myndigheder anser den berørte person for at skulle være omfattet af restriktive foranstaltninger.

(jf. præmis 187 og 188)