Language of document :

Domstolens dom (Første Afdeling) af 29. september 2022 – Bundesverband der Verbraucherzentralen und Verbraucherverbände - Verbraucherzentrale Bundesverband e.V. mod TC Medical Air Ambulance Agency GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof – Tyskland)

(Sag C-633/20) 1

(Præjudiciel forelæggelse – etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser – det indre marked for forsikring – direktiv 2002/92/EF – begrebet »forsikringsformidler« – »forsikringsformidling« – direktiv (EU) 2016/97 – »forsikringsdistribution« – disse direktivers anvendelsesområde – tilslutning til en gruppeforsikring – overdragelse af de rettigheder, der følger af forsikringsaftalen – forsikringsydelser ved sygdom eller ulykke i udlandet – vederlag betalt af medlemmet for den opnåede forsikringsdækning – forbrugerbeskyttelse – ligebehandling af forsikringsformidlere)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Bundesverband der Verbraucherzentralen und Verbraucherverbände - Verbraucherzentrale Bundesverband e.V.

Sagsøgt: TC Medical Air Ambulance Agency GmbH

Konklusion

Artikel 2, nr. 3) og 5), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002 om forsikringsformidling, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014, og artikel 2, stk. 1, nr. 1), 3) og 8), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/97 af 20. januar 2016 om forsikringsdistribution, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/411 af 14. marts 2018,

skal fortolkes således, at

begrebet »forsikringsformidler« og dermed begrebet »forsikringsdistributør« som omhandlet i disse bestemmelser omfatter en juridisk person, hvis virksomhed består i at tilbyde sine kunder frivilligt og mod betaling af et vederlag til denne juridiske person at tilslutte sig en gruppeforsikring, som den juridiske person forudgående har tegnet hos et forsikringsselskab, idet tilslutningen hertil giver disse kunder ret til forsikringsydelser i tilfælde af navnlig sygdom eller ulykke i udlandet.

____________

1 EUT C 62 af 22.2.2021.