PERSONALERETTENS DOM (plenum)

24. juni 2008

Sag F-15/05

Carlos Andres m.fl.

mod

Den Europæiske Centralbank (ECB)

»Tjenestemænd – ECB’s personale – vederlag – høring af ECB’s Personaleudvalg – metoden til beregning af den årlige tilpasning af vederlag – opfyldelse af en dom afsagt af Fællesskabets retsinstanser – tilbagevirkende kraft«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 36.2 i protokollen for statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, knyttet som bilag til EF-traktaten, Hvorved Carlos Andres og otte andre sagsøgere har nedlagt påstand dels om annullation af deres lønsedler for juli 2004, for så vidt som de indeholder en lønforhøjelse, der er fastsat under anvendelse af en angiveligt ulovlig ordning for den årlige tilpasning af vederlag og ikke har tilbagevirkende kraft for 2001, 2002 og 2003, dels om erstatning.

Udfald: Den Europæiske Centralbank frifindes. Hver part bærer sine egne omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – ansatte ved Den Europæiske Centralbank – repræsentation – Personaleudvalget – høring

(Den Europæiske Centralbanks afgørelse nr. 3/2004, art. 4, stk. 4; ansættelsesvilkårene for personalet ved Den Europæiske Centralbank, art. 45 og 46)

2.      Tjenestemænd – ansatte ved Den Europæiske Centralbank – repræsentation – Personaleudvalget – høring

(ansættelsesvilkårene for personalet ved Den Europæiske Centralbank, art. 45 og 46)

3.      Tjenestemænd – søgsmål – dom om annullation – retsvirkning – forpligtelse til at vedtage gennemførelsesforanstaltninger

(Art. 233 EF)

1.      I henhold til artikel 46 i ansættelsesvilkårene for personalet ved Den Europæiske Centralbank skal Personaleudvalget høres inden enhver ændring af ansættelsesvilkårene og de administrative bestemmelser for personalet eller andre forhold desangående, herunder spørgsmål, der vedrører vederlag. På grundlag af navnlig denne artikel konkretiserer aftalememorandummet om relationerne mellem Bankens direktion og Personaleudvalget sidstnævntes ret til at blive hørt og fastsætter navnlig den procedure, der skal følges, hvilken indledes med Bankens forpligtelse til at give Personaleudvalget fuldstændige oplysninger. Eftersom retten til oplysninger og høring af arbejdstageren er et almindeligt arbejdsretligt princip, skal bestemmelserne i aftalememorandummet fortolkes i lyset af dette princip.

Rækkevidden af Bankens forpligtelse i forhold til Personaleudvalget skal vurderes i forhold til karakteren af oplysningerne. Hvad angår oplysninger, som fremlægges af tredjeparter til brug ved de årlige almindelige lønjusteringer for Bankens personale vedrørende den procentmæssige forhøjelse af lønningerne og tallene for de ansatte i de nationale centralbanker, fællesskabsinstitutionerne og visse internationale organisationer, skal Banken således overholde ophavsmandsreglen i henhold til artikel 4, stk. 4, i afgørelse ECB/2004/3 om aktindsigt i Bankens dokumenter og afvise at give disse oplysninger til alle Personaleudvalgets medlemmer. Banken overholder sin oplysningspligt, når den giver aktindsigt i sine oplysninger til repræsentanter, der er behørigt bemyndiget af Personaleudvalget efter udvalgets forslag.

(jf. præmis 58-60, 64, 65, 67 og 68)

Henvisning til:

Retten, 6. marts 2001, sag T-192/99, Dunnett m.fl. mod ECB, Sml. II, s. 813, præmis 105.

2.      Inden for rammerne om høring af Personaleudvalget i forbindelse med de årlige almindelige lønjusteringer for ansatte i Den Europæiske Centralbank udgør den omstændighed, at der afholdes ad hoc-møder med repræsentanter fra udvalget, der er behørigt bemyndiget, og ikke med Personaleudvalget i plenum, ikke en uregelmæssighed, når Personaleudvalget holdes informeret om resultaterne af disse møder, og når forholdet mellem Personaleudvalget og Banken er baseret på en høj grad af gensidig tillid og åben kommunikation, som kan begrunde visse møders uformelle karakter.

(jf. præmis 77-81)

3.      Hvis der er særlige vanskeligheder forbundet med at opfylde en annullationsdom, kan den berørte institution træffe enhver beslutning, der på rimelig vis kan kompensere for den ulempe, der for de berørte følger af den annullerede afgørelse. Administrationen kan således indlede en dialog med vedkommende med henblik på at nå til en aftale, der giver dem en rimelig kompensation for den ulovlighed, de har været ofre for.

Hvad angår opfyldelsen af en dom, der erklærer lønjusteringsproceduren for de ansatte i Den Europæiske Centralbank i et givent år for ulovlig, fordi der ikke er foretaget regelmæssige og relevante høringer af Personaleudvalget, udgør det en rimelig og retfærdig løsning at vedtage et kompromis, der dels består i at udvide høringen til at omfatte de følgende år, hvor der heller ikke fandt høringer sted, og dels at udstrække lønforhøjelserne, der fulgte af den nævnte høring, til alle ansatte, og ikke kun sagsøgerne, selv om særlige vanskeligheder forhindrer, at de konstaterede lønforhøjelser gives tilbagevirkende virkning.

(jf. præmis 121 og 132-136)

Henvisning til:

Retten, 26. juni 1996, sag T-91/95, De Nil og Impens mod Rådet, Sml. Pers. I-A, s. 327, og II, s. 959, præmis 34; 10. juli 1997, sag T-81/96, Apostolidis m.fl. mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 207, og II, s. 607, præmis 42; 10. maj 2000, sag T-177/97, Simon mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 75, og II, s. 319, præmis 23.