Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Najwyższy (Polen) den 7. januar 2022 – T.S.A. mod Przewodniczący Krajowej Rady Radiofonii i Telewizji

(Sag C-22/22)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Najwyższy

Parter i hovedsagen

Sagsøger: T.S.A.

Sagsøgt: Przewodniczący Krajowej Rady Radiofonii i Telewizji

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 20, stk. 2, sammenholdt med artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktivet om audiovisuelle medietjenester) 1 samt med artikel 11 og artikel 20 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at disse bestemmelser er til hinder for national lovgivning, som kun forbyder tv-spredningsvirksomheder at udsende reklamer for børn i deres programmer, uden at dette forbud omfatter udbydere af on-demand audiovisuelle medietjenester?

____________

1     EUT 2010, L 95, s. 1.