Language of document : ECLI:EU:T:2007:183





Kendelse afsagt af Rettens præsident den 18. juni 2007 – Italien mod Kommissionen

(sag T-431/04 R)

»Særlige rettergangsformer – begæring om foreløbige forholdsregler – forordning (EF) nr. 1429/2004 – fælles markedsordning for vinprodukter – ordningen for anvendelse af navne på druesorter eller synonymer herfor – tidsmæssigt begrænset anvendelse – begæringens genstand bortfaldet«

1.                     Særlige rettergangsformer – foreløbige forholdsregler – betingelser herfor – uopsættelighed – »fumus boni juris« – kumulativ karakter – afvejning af samtlige interesser i sagen (art. 243 EF; Rettens procesreglement, art. 104, stk. 2) (jf. præmis 22 og 23)

2.                     Særlige rettergangsformer – søgsmålsinteresse (art. 242 EF og 243 EF) (jf. præmis 26, 33 og 34)

Angående

Begæring om foreløbige forholdsregler med krav om, principalt, udsættelse, indtil Domstolen har afsagt dom i de forenede sager C-23/07 og C-24/07, af gennemførelsen af den bestemmelse, der indtil den 31. marts 2007 begrænser retten til at benytte betegnelsen »tocai friulano«, hvilken bestemmelse foreligger som en forklarende note i bilag I, punkt 103, til Kommissionens forordning (EF) nr. 1429/2004 af 9. august 2004 – om ændring af forordning (EF) nr. 753/2002 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 for så vidt angår beskrivelse, betegnelse, præsentation og beskyttelse af visse vinprodukter (EUT L 263, s. 11) – og, subsidiært, udsættelse, indtil Domstolen har afsagt dom i de forenede sager C-23/07 og C-24/07, af gennemførelsen af samme bestemmelse på Den Italienske Republiks område, ledsaget af et forbud mod at eksportere produktionen til Fællesskabet med forbehold for afsætning af vin under betegnelsen »tokaj« fremstillet i Ungarn eller vine med hermed enslydende betegnelser, som er godkendt til afsætning i Italien og i Fællesskabet.

Konklusion

1)

Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)

Afgørelsen vedrørende sagens omkostninger udsættes.