RETTENS DOM (Femte Afdeling)

31. maj 2018 (*)

»Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Syrien – indefrysning af midler – magtfordrejning – princippet om god forvaltning – princippet om retskraft – tilsidesættelse af artikel 266 TEUF – åbenbart urigtigt skøn – grundlæggende rettigheder – proportionalitet – princippet om forbud mod forskelsbehandling«

I sag T-461/16,

Khaled Kaddour, Damaskus (Syrien), ved solicitors V. Davies og V. Wilkinson og barrister R. Blakeley,

sagsøger,

mod

Rådet for Den Europæiske Union først ved J. Bauerschmidt og G. Étienne, derefter ved J. Bauerschmidt og S. Kyriakopoulou, som befuldmægtigede,

sagsøgt,

angående et søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Rådets afgørelse (FUSP) 2016/850 af 27. maj 2016 om ændring af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT 2016, L 141, s. 125) og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2016/840 af 27. maj 2016 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien (EUT 2016, L 141, s. 30), for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgeren,

har

RETTEN (Femte Afdeling),

sammensat af afdelingsformanden, D. Gratsias, og dommerne I. Labucka og I. Ulloa Rubio (refererende dommer),

justitssekretær: fuldmægtig M. Marescaux,

på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 16. november 2017,

afsagt følgende

Dom

 Tvistens baggrund

1        Sagsøgeren, Khaled Kaddour, er en forretningsmand med syrisk statsborgerskab, som driver kommerciel virksomhed på bl.a. tobaks- og automobilområdet.

2        Den 9. maj 2011 vedtog Rådet for Den Europæiske Union afgørelse 2011/273/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT 2011, L 121, s. 11), idet det på det kraftigste fordømte den voldelige undertrykkelse af fredelige protester i Syrien og opfordrede de syriske myndigheder til at afholde sig fra at anvende magt. I lyset af situationens alvor indførte Rådet en våbenembargo, et forbud mod eksport af udstyr, der kan anvendes til intern undertrykkelse, restriktioner for indrejse i Den Europæiske Union samt indefrysning af de midler og økonomiske ressourcer, som tilhører bestemte personer og enheder, der er ansvarlige for den voldelige undertrykkelse af den syriske civilbefolkning.

3        Navnene på de personer, der er ansvarlige for den voldelige undertrykkelse af den syriske civilbefolkning, samt navnene på de personer, fysiske eller juridiske, og enheder, som har tilknytning til disse, er nævnt i bilaget til afgørelse 2011/273. I henhold til denne afgørelses artikel 5, stk. 1, kan Rådet vedtage ændringer til det nævnte bilag på forslag af en medlemsstat eller Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik. Sagsøgerens navn var ikke opført heri.

4        Eftersom visse af de restriktive foranstaltninger, der er truffet over for Den Syriske Arabiske Republik, er omfattet af EUF-traktatens anvendelsesområde, vedtog Rådet forordning (EU) nr. 442/2011 af 9. maj 2011 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien (EUT 2011, L 121, s. 1). Denne forordning er i det væsentlige identisk med afgørelse 2011/273, men fastsætter nogle muligheder for frigivelse af indefrosne midler. Den i bilag II til nævnte forordning indeholdte liste over de personer, enheder og organer, hvorom det er konstateret, at de enten er ansvarlige for den pågældende undertrykkelse eller har tilknytning til disse ansvarlige, er identisk med listen i bilaget til afgørelse 2011/273. Sagsøgerens navn var derfor ikke opført heri. I medfør af artikel 14, stk. 1 og 4, i forordning nr. 442/2011 ændrer Rådet, når det træffer afgørelse om de omhandlede restriktive foranstaltninger med hensyn til en fysisk eller juridisk person, en enhed eller et organ, bilag II i overensstemmelse hermed og reviderer i øvrigt den heri indeholdte liste med regelmæssige mellemrum og mindst hver 12. måned.

 Den oprindelige opførelse af sagsøgerens navn på listerne over de personer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger

5        Ved gennemførelsesafgørelse 2011/367/FUSP af 23. juni 2011 om gennemførelse af afgørelse 2011/273 (EUT 2011, L 164, s. 14) ændrede Rådet afgørelse 2011/273 med henblik på bl.a. at anvende de pågældende restriktive foranstaltninger over for andre personer og enheder. Punkt 6 i tabellen i bilag A vedrørende de personer, der er omfattet af den nævnte gennemførelsesafgørelse, indeholdt sagsøgerens navn og datoen for opførelsen af hans navn på den pågældende liste, nemlig den 23. juni 2011, samt følgende begrundelse:

»En af Maher Al-Assads forretningsforbindelser. Kilde til finansiering af regimet.«

6        Samme dag vedtog Rådet gennemførelsesforordning (EU) nr. 611/2011 om gennemførelse af forordning nr. 442/2011 (EUT 2011, L 164, s. 1) på grundlag af artikel 215, stk. 2, TEUF og afgørelse 2011/273. Sagsøgerens navn var opført under punkt 6 i tabellen i bilaget til den nævnte gennemførelsesforordning med samme oplysninger og begrundelse som dem, der var anført i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2011/367.

7        Ved afgørelse 2011/782/FUSP af 1. december 2011 om restriktive foranstaltninger over for Syrien og om ophævelse af afgørelse 2011/273 (EUT 2011, L 319, s. 56) fandt Rådet det nødvendigt at indføre supplerende restriktive foranstaltninger i lyset af den alvorlige situation i Syrien. De ved afgørelse 2011/273 indførte foranstaltninger og de supplerende foranstaltninger blev af klarhedshensyn samlet i en enkelt retsakt. Afgørelse 2011/782 fastsætter i artikel 18 restriktioner vedrørende indrejse i Unionens område og i artikel 19 indefrysning af pengemidler og økonomiske ressourcer tilhørende de personer og enheder, hvis navne er opført i bilag I. Sagsøgerens navn var opført under punkt 29 i tabellen i bilag I vedrørende de af afgørelsen omfattede personer med samme oplysninger og begrundelse som anført i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2011/367.

8        Den 26. december 2011 anlagde sagsøgeren sag ved Retten med påstand om annullation af afgørelse 2011/273 og 2011/782 samt forordning nr. 442/2011, som gennemført eller ændret frem til tidspunktet for anlæggelsen af den nævnte sag, for så vidt som disse retsakter vedrørte ham. Sagen blev i Rettens Justitskontor registreret som sag T-654/11.

9        Forordning nr. 442/2011 blev erstattet af Rådets forordning (EU) nr. 36/2012 af 18. januar 2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien og om ophævelse af forordning nr. 442/2011 (EUT 2012, L 16, s. 1). Sagsøgerens navn var opført under punkt 29 i tabellen i bilag II til den sidstnævnte forordning med samme oplysninger og begrundelse som anført i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2011/367.

10      Ved Rådets afgørelse 2012/739/FUSP af 29. november 2012 om restriktive foranstaltninger over for Syrien og om ophævelse af afgørelse 2011/782 (EUT 2012, L 330, s. 21) blev de omhandlede restriktive foranstaltninger integreret i en enkelt retsakt. Sagsøgerens navn var opført under punkt 28 i tabellen i bilag I til afgørelse 2012/739 med samme oplysninger og begrundelse som anført i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2011/367.

11      Rådets gennemførelsesafgørelse 2013/185/FUSP af 22. april 2013 om gennemførelse af afgørelse 2012/739 (EUT 2013, L 111, s. 77) havde til formål at ajourføre den i bilag I til afgørelse 2012/739 indeholdte liste over de personer og enheder, der var omfattet af restriktive foranstaltninger. Sagsøgerens navn var opført under punkt 28 i tabellen i bilag I med samme oplysninger og begrundelse som anført i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2011/367.

12      Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 363/2013 af 22. april 2013 om gennemførelse af forordning nr. 36/2012 (EUT 2013, L 111, s. 1) indeholdt de samme oplysninger og den samme begrundelse som anført i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2011/367.

13      Den 31. maj 2013 vedtog Rådet afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT 2013, L 147, s. 14). Sagsøgerens navn var opført under punkt 28 i tabellen i bilag I til den nævnte afgørelse med samme oplysninger og begrundelse som anført i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2011/367.

14      Ved processkrift om tilpasning af påstande indleveret til Rettens Justitskontor den 22. og den 28. juni 2012, den 23. og den 31. juli 2012 samt den 7. januar 2013 og den 24. juni 2013 nedlagde sagsøgeren påstand om annullation af bl.a. forordning nr. 36/2012, afgørelse 2012/739, gennemførelsesafgørelse 2013/185, gennemførelsesforordning nr. 363/2013 og afgørelse 2013/255, for så vidt som disse retsakter vedrørte ham.

15      Ved dom af 13. november 2014, Kaddour mod Rådet (T-654/11, ikke trykt i Sml., herefter »Kaddour I-dommen«, EU:T:2014:947), tiltrådte Retten anbringendet om, at Rådet havde foretaget et åbenbart urigtigt skøn, da det opførte sagsøgerens navn på listerne over personer omfattet af restriktive foranstaltninger. I det væsentlige fandt Retten, at Rådets sagsakter ikke indeholdt noget bevis til støtte for beskyldningerne om, at sagsøgeren havde en erhvervsmæssig tilknytning til Maher Al-Assad eller ydede økonomisk støtte til det syriske regime. Idet Retten delvist gav sagsøgeren medhold i sagen, annullerede den følgelig forordning nr. 36/2012, gennemførelsesforordning nr. 363/2013 og afgørelse 2013/255, for så vidt som disse vedrørte ham, med virkning fra den 23. januar 2015. Søgsmålet blev forkastet for så vidt angår de øvrige retsakter, som det var rettet mod.

16      Rådet iværksatte ingen appel til prøvelse af dom af 13. november 2014, Kaddour I (T-654/11, ikke trykt i Sml., EU:T:2014:947).

 Genopførelsen og opretholdelsen af sagsøgerens navn på listerne over de personer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger

17      Den 26. januar 2015 vedtog Rådet gennemførelsesafgørelse 2015/117/FUSP om gennemførelse af afgørelse 2013/255 (EUT 2015, L 20, s. 85). Samme dag vedtog det gennemførelsesforordning (EU) 2015/108 om gennemførelse af forordning nr. 36/2012 (EUT 2015, L 20, s. 2). Ved disse retsakter blev sagsøgerens navn genopført på de pågældende lister.

18      Særligt blev sagsøgerens navn genopført under punkt 28 i den tabel, der indeholder de pågældende lister, og som har overskriften »A. Personer«, idet denne genopførelse blev støttet på følgende begrundelse:

»Fremtrædende syrisk forretningsmand, tæt på Maher al-Assad, en central figur i det syriske regime. [Khaled Kaddour] nyder gavn af og støtter det syriske regime og er forbundet med personer, der nyder gavn af og støtter regimet.«

19      Den 27. marts 2015 anlagde sagsøgeren sag ved Retten med påstand om annullation af gennemførelsesafgørelse 2015/117 og gennemførelsesforordning 2015/108, for så vidt som disse retsakter vedrørte ham. Dette søgsmål blev i Rettens Justitskontor registreret som sag T-155/15.

20      Den 12. oktober 2015 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2015/1836 om ændring af afgørelse 2013/255 (EUT 2015, L 266, s. 75). Samme dag vedtog det forordning (EU) 2015/1828 om ændring af forordning nr. 36/2012 (EUT 2015, L 266, s. 1). Disse retsakter fastsatte således restriktioner for indrejse i eller transit gennem medlemsstaternes område og indefrysning af pengemidler tilhørende »fremtrædende erhvervsfolk, der driver virksomhed i Syrien«, og »medlemmer af Assad- eller Makhlouffamilierne«, medmindre der forelå »tilstrækkelige oplysninger om, at [disse personer] ikke [var] eller ikke længere [var] tilknyttet regimet«.

21      Ved skrivelse af 18. marts 2016 tilstillet repræsentanterne for sagsøgeren i sag T-155/15 meddelte Rådet sagsøgeren, at det efter at have foretaget en fornyet overvejelse af opførelsen af hans navn på de pågældende lister havde til hensigt at ændre begrundelsen for den nævnte opførelse. Rådet gav sagsøgeren en frist til at fremsætte eventuelle bemærkninger.

22      Ved skrivelse af 13. april 2016 gjorde repræsentanterne for sagsøgeren i sag T-155/15 indsigelse mod opretholdelsen af sagsøgerens navn på de pågældende lister.

23      Den 27. maj 2016 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2016/850 om ændring af afgørelse 2013/255 (EUT 2016, L 141, s. 125). Samme dag vedtog det gennemførelsesforordning (EU) 2016/840 om gennemførelse af forordning nr. 36/2012 (EUT 2016, L 141, s. 30). Ved disse retsakter (herefter samlet »de anfægtede retsakter«) blev sagsøgerens navn opretholdt på de pågældende lister.

24      Særligt blev sagsøgerens navn opretholdt under punkt 28 i den tabel, der indeholder de pågældende lister, under overskriften »A. Personer« i det nævnte bilag, med følgende begrundelse:

»Fremtrædende forretningsmand, der driver virksomhed i Syrien med interesser og/eller aktiviteter inden for telekommunikation, oliesektoren og plastindustrien og nære forretningsforbindelser til Maher al-Assad. Han nyder gavn af og yder støtte til det syriske regime gennem sine forretningsaktiviteter. Tilknytning til Maher al-Assad, herunder gennem sine forretningsaktiviteter.«

25      Ved skrivelse af 30. maj 2016 meddelte Rådet repræsentanterne for sagsøgeren i sag T-155/15, som på daværende tidspunkt var verserende, den nye begrundelse til støtte for opførelsen af sagsøgeren på de pågældende lister og tilstillede dem sagsakter, der indeholdt de beviser, som underbyggede opretholdelsen af den nævnte opførelse.

26      Ved skrivelse af 6. juli 2016 meddelte sagsøgerens nye repræsentanter Rådet, at de nu repræsenterede sagsøgeren, og anmodede Rådet om at annullere opførelsen af sagsøgerens navn på de pågældende lister.

27      Ved skrivelse af 26. juli 2016, der blev fremsendt til sagsøgerens nye repræsentanter, besvarede Rådet deres skrivelse af 6. juli 2016 og tilstillede dem en genpart af de anfægtede retsakter og dokumentationen til støtte for disse retsakter.

28      Ved dom af 26. oktober 2016, Kaddour mod Rådet (T-155/15, ikke trykt i Sml., herefter »Kaddour II-dommen«, EU:T:2016:628), frifandt Retten Rådet i det søgsmål, som sagsøgeren havde anlagt til prøvelse af gennemførelsesafgørelse 2015/117 og gennemførelsesforordning 2015/108, for så vidt som disse retsakter vedrørte denne. Retten fandt, at genopførelsen af hans navn på de pågældende lister var berettiget, henset til den omstændighed, at Rådet havde fremlagt en række præcise og samstemmende indicier på, at sagsøgeren i henhold til artikel 28, stk. 1, i afgørelse 2013/255 og artikel 15, stk. 1, litra a), i forordning nr. 36/2012 fortsat havde tilknytning til bestemte nøglepersoner i det syriske regime, såsom Maher Al-Assad.

29      Sagsøgeren iværksatte ingen appel til prøvelse af dom af 26. oktober 2016, Kaddour II (T-155/15, ikke trykt i Sml., EU:T:2016:628).

 Retsforhandlinger og parternes påstande

30      Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 19. august 2016 har sagsøgeren anlagt nærværende sag.

31      Rådet har indgivet svarskrift til Rettens Justitskontor den 28. november 2016.

32      Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

–        De anfægtede retsakter annulleres.

–        Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

33      Rådet har nedlagt følgende påstande:

–        Frifindelse i det hele.

–        Subsidiært, og for det tilfælde, at Retten annullerer de restriktive foranstaltninger, der er blevet vedtaget over for sagsøgeren, træffes der afgørelse om opretholdelse af virkningerne af afgørelse 2016/850 for så vidt angår sagsøgeren, indtil annullationen af gennemførelsesforordning 2016/840 træder i kraft.

–        Sagsøgeren tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

 Retlige bemærkninger

34      Indledningsvis skal det bemærkes, at afgørelse 2016/850 blev vedtaget på grundlag af artikel 29 TEU, som tillægger Rådet kompetence til at vedtage afgørelser, der fastlægger Unionens tilgang til et bestemt spørgsmål af geografisk eller tematisk karakter (jf. i denne retning dom af 13.9.2013, Anbouba mod Rådet, T-592/11, ikke trykt i Sml., EU:T:2013:427, præmis 41).

35      Det er ligeledes på grundlag af artikel 29 TEU, at Rådet har vedtaget afgørelse 2015/1836, hvorefter den omstændighed, at en person tilhører kategorien fremtrædende erhvervsfolk, der driver virksomhed i Syrien, udgør et retligt kriterium, som gør det muligt at anvende restriktive foranstaltninger.

36      Sjette betragtning til afgørelse 2015/1836 har således følgende ordlyd:

»Rådet har vurderet, at en lukket kreds af fremtrædende erhvervsfolk, der driver virksomhed i Syrien på grund af den tætte kontrol, som det syriske regime udøver over økonomien, kun er i stand til at opretholde deres status ved at indgå i et tæt samarbejde med og få støtte af regimet og ved at udøve indflydelse inden for det. Rådet mener, at det bør træffe restriktive foranstaltninger og indføre indrejserestriktioner og indefrysning af alle pengemidler og økonomiske ressourcer, som tilhører, ejes, besiddes eller kontrolleres af disse fremtrædende erhvervsfolk, der driver virksomhed i Syrien, og som Rådet har udpeget og opført på listen i bilag I, for at forhindre dem i at yde materiel eller økonomisk støtte til regimet og gennem deres indflydelse øge presset på selve regimet med henblik på at få ændret den undertrykkende politik.«

37      Tilsvarende fastsætter artikel 27, stk. 2, og artikel 28, stk. 2, i afgørelse 2013/255, som ændret ved afgørelse 2015/1836, restriktioner for indrejse i eller transit gennem medlemsstaternes område og indefrysning af pengemidler tilhørende »fremtrædende erhvervsfolk, der driver virksomhed i Syrien«. Endvidere fastsætter samme afgørelses artikel 27, stk. 3, og artikel 28, stk. 3, at disse personer ikke »medtages eller opretholdes […] på listen over personer og enheder i bilag I, hvis der foreligger tilstrækkelige oplysninger om, at de ikke er eller ikke længere er tilknyttet regimet eller udøver indflydelse på det eller ikke udgør en reel risiko for omgåelse«.

38      Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet i det væsentlige fremsat fem anbringender. Det første vedrører magtfordrejning samt tilsidesættelse af princippet om god forvaltning, princippet om retskraft, retssikkerhedsprincippet og princippet om adgang til effektive retsmidler. Det andet vedrører en tilsidesættelse af artikel 266 TEUF. Det tredje vedrører et åbenbart urigtigt skøn. Det fjerde vedrører en tilsidesættelse af grundlæggende rettigheder for så vidt angår retten til respekt for sit omdømme og retten til frit at råde over sine ejendele og en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet. Det femte vedrører en tilsidesættelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling.

 Om det første anbringende vedrørende magtfordrejning samt tilsidesættelse af princippet om god forvaltning, princippet om retskraft, retssikkerhedsprincippet og princippet om adgang til effektive retsmidler

39      Det første anbringende er opdelt i tre klagepunkter. For det første har sagsøgeren gjort gældende, at Rådet ved at opretholde de omtvistede foranstaltninger over for ham har gjort sig skyldigt i magtfordrejning. For det andet har han gjort gældende, at Rådet har tilsidesat princippet om god forvaltning som fastsat i artikel 41 i den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, eftersom det til dato ikke har fjernet hans navn fra de pågældende lister. For det tredje har han gjort gældende, at Rådet har tilsidesat hans adgang til effektive retsmidler og princippet om retskraft, idet det har genopført hans navn på disse lister, skønt Retten havde annulleret den oprindelige opførelse af det nævnte navn på disse lister.

 Om det første klagepunkt vedrørende magtfordrejning

40      Sagsøgeren har gjort gældende, at Rådet »åbenbart har misbrugt sin beføjelse«, idet det har genopført hans navn på de pågældende lister og herved har omgået dom af 13. november 2014, Kaddour I (T-654/11, ikke trykt i Sml., EU:T:2014:947). Rådet skulle ifølge ham have iværksat appel til prøvelse af denne dom i stedet for at genopføre hans navn på disse lister under henvisning til en begrundelse, der i det væsentlige er identisk med den, som Retten havde forkastet. Han har desuden gjort gældende, at Rådet har opretholdt opførelsen af det nævnte navn på disse lister på grundlag af kriterier om tilknytning og støtte til det syriske regime, som Retten allerede havde erklæret ugyldige. Endvidere har han gjort gældende, at Rådets nye beskyldninger ligeledes er støttet på forhold, beviser eller omstændigheder, som Retten havde fundet utilstrækkelige, og som Rådet allerede rådede over på tidspunktet for den oprindelige opførelse af hans navn på de nævnte lister.

41      Rådet har bestridt sagsøgerens argumenter.

42      I henhold til retspraksis er en retsakt kun udtryk for magtfordrejning, såfremt det på grundlag af objektive, relevante og samstemmende indicier fremgår, at den må antages at være blevet truffet udelukkende eller dog i det mindste overvejende for at forfølge andre formål end dem, der er angivet, eller for at omgå en fremgangsmåde, der særligt er fastsat ved traktaten for at imødegå konkret foreliggende vanskeligheder (jf. dom af 14.10.2009, Bank Melli Iran mod Rådet, T-390/08, EU:T:2009:401, præmis 50 og den deri nævnte retspraksis). I den foreliggende sag har sagsøgeren ikke anført noget forhold, der kan gøre det muligt at fastslå, at Rådet ved vedtagelsen af de anfægtede afgørelser forfulgte et andet mål end målet om at bringe det syriske regimes voldelige undertrykkelse af civilbefolkningen til ophør ved at indefryse midlerne tilhørende de personer, der drager fordel af det nævnte regime og støtter det, i overensstemmelse med proceduren fastsat til dette formål i EUF-traktaten og i forordning nr. 36/2012.

43      Hvad for det første angår sagsøgerens argument, hvorefter Rådet åbenbart har misbrugt sin beføjelse ved at opretholde de omtvistede foranstaltninger over for ham i næsten fem år til trods for den omstændighed, at den oprindelige opførelse af hans navn på de pågældende lister var blevet annulleret ved dom af 13. november 2014, Kaddour I (T-654/11, ikke trykt i Sml., EU:T:2014:947), skal det forkastes. Det fremgår således af den nævnte doms præmis 93, at Rådet inden for rammerne af en fornyet overvejelse har mulighed for at genopføre sagsøgerens navn på de pågældende lister på grundlag af en begrundelse, som er tilstrækkeligt underbygget.

44      Desuden bemærkes, at i medfør af artikel 32, stk. 1 og 3, i forordning nr. 36/2012 skal Rådet, når det træffer afgørelse om de omhandlede restriktive foranstaltninger med hensyn til en fysisk eller juridisk person, en enhed eller et organ, ændre bilag II eller bilag IIa til den nævnte forordning i overensstemmelse hermed og i øvrigt, såfremt der forelægges væsentlig ny dokumentation, tage sin afgørelse op til fornyet overvejelse og underrette den pågældende fysiske person herom. Desuden skal Rådet i overensstemmelse med samme artikels stk. 4 revidere de lister, der er indeholdt i disse bilag, med regelmæssige mellemrum og mindst én gang hver 12. måned. Det fremgår af det ovenstående, at Rådet har pligt til at revidere de omhandlede lister, og at det har ret til at ændre begrundelsen eller genopføre sagsøgerens navn på disse lister, såfremt der, ligesom det er tilfældet i den foreliggende sag, forelægges væsentlig ny dokumentation. Da de anfægtede retsakter er resultatet af den revision, som Rådet skal foretage med hensyn til de foranstaltninger, der er truffet over for sagsøgeren, skal det følgelig fastslås, at det har handlet i overensstemmelse med de beføjelser, som det er blevet tillagt.

45      Hvad for det andet angår sagsøgerens argument, hvorefter den af Rådet anførte begrundelse for opførelsen af hans navn på de pågældende lister næsten er den samme som den, der lå til grund for de retsakter, som blev annulleret ved dom af 13. november 2014, Kaddour I (T-654/11, ikke trykt i Sml., EU:T:2014:947), skal dette argument forkastes som ugrundet. Det fremgår således af præmis 64 i dom af 26. oktober 2016, Kaddour II (T-155/15, ikke trykt i Sml., EU:T:2016:628), at en afgørelse om genopførelse af et navn på de nævnte lister, der vedtages med den samme begrundelse som den, der blev anført i forbindelse med den første opførelse af dette navn, kan være tilstrækkelig til at begrunde genopførelsen, så længe de beviser, Rådet har fremlagt, underbygger denne begrundelse tilstrækkeligt.

46      Det skal endvidere bemærkes, at i modsætning til det, sagsøgeren har gjort gældende, adskiller den begrundelse, der fremgår af de anfægtede retsakter, sig faktisk fra den begrundelse, som Rådet anførte inden for rammerne af de retsakter, der blev annulleret ved dom af 13. november 2014, Kaddour I (T-654/11, ikke trykt i Sml., EU:T:2014:947). Sagsøgerens navn blev nemlig oprindeligt opført på de lister, der er knyttet som bilag til afgørelse 2011/273 og forordning nr. 442/2011, på grundlag af hans partnerskab med Maher Al-Assad og hans økonomiske støtte til det syriske regime (kriteriet om økonomisk støtte). Derimod er opretholdelsen af sagsøgerens navn på de omhandlede lister støttet på dels hans egenskab af fremtrædende forretningsmand (kriteriet om fremtrædende erhvervsfolk, der driver virksomhed i Syrien), dels de nære forretningsforbindelser, han har til Maher Al-Assad (kriteriet om tilknytning til regimet). Det følger heraf, at han som følge af sin erhvervsmæssige virksomhed nyder gavn af og støtter dette regime, således som det fremgår af de anfægtede retsakter (kriteriet om tilknytning til og fordel draget af regimet).

47      Hvad for det tredje angår sagsøgerens argument, hvorefter Rådets nye beskyldninger er støttet på forhold, beviser eller omstændigheder, som Retten fandt utilstrækkelige i dom af 13. november 2014, Kaddour I (T-654/11, ikke trykt i Sml., EU:T:2014:947), skal det fastslås, at dette spørgsmål vedrører spørgsmålet om, hvorvidt den begrundelse, der er gjort gældende over for sagsøgeren, er velbegrundet. Dette argument skal derfor forkastes som irrelevant, for så vidt som det er fremført til støtte for nærværende klagepunkt.

48      Henset til de ovenstående betragtninger skal det første klagepunkt i det første anbringende forkastes.

 Om det andet klagepunkt vedrørende en tilsidesættelse af princippet om god forvaltning

49      Sagsøgeren har gjort gældende, at Rådet ved at genopføre og opretholde hans navn på de pågældende lister har tilsidesat det princip om god forvaltning, der er fastsat i artikel 41 i chartret om grundlæggende rettigheder. Ifølge ham er hans sag hverken blevet behandlet uvildigt eller retfærdigt eller inden for en rimelig frist. I denne henseende har han i det væsentlige gjort gældende, at hans navn har været opført på de omhandlede lister i mere end fem år, og at Rådet, eftersom det ikke har formuleret alle sine beskyldninger i den oprindelige opførelse, har forlænget varigheden af behandlingen af denne opførelse, hvorved det har tilsidesat hans ret til at få sin sag behandlet inden for en rimelig frist og pligten til god forvaltning.

50      Rådet har bestridt sagsøgerens argumenter.

51      Indledningsvis skal det bemærkes, at artikel 41 i chartret om grundlæggende rettigheder fastsætter følgende:

»1.      Enhver har ret til at få sin sag behandlet uvildigt, retfærdigt og inden for en rimelig frist af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer.

2. Denne ret omfatter navnlig:

a)      retten for enhver til at blive hørt, inden der træffes en individuel foranstaltning over for ham eller hende, som måtte berøre vedkommende negativt

b)      retten for enhver til aktindsigt i de akter, der vedrører ham eller hende, under iagttagelse af legitime fortrolighedshensyn samt tavshedspligt og sagernes fortrolighed

c)      pligt for forvaltningen til at begrunde sine beslutninger.

[…]«

52      Det fremgår desuden af retspraksis, at Rådet i forbindelse med vedtagelsen af restriktive foranstaltninger er omfattet af forpligtelsen til at overholde det nævnte princip om god forvaltning, hvortil der ifølge fast retspraksis knytter sig den kompetente institutions forpligtelse til omhyggeligt og uvildigt at undersøge alle relevante forhold i den pågældende sag (jf. dom af 30.6.2016, Al Matri mod Rådet, T-545/13, ikke trykt i Sml., EU:T:2016:376, præmis 58 og den deri nævnte retspraksis).

53      I den foreliggende sag skal det indledningsvis bemærkes, at sagsøgeren ved sin argumentation udelukkende har bestridt den omstændighed, at hans navn fortsat er opført på de omhandlede lister, idet han hverken har bestridt den omstændighed, at han blev hørt, inden disse foranstaltninger blev truffet over ham, eller den omstændighed, at han har haft adgang til sine administrative sagsakter, eller at de anfægtede retsakter er tilstrækkeligt begrundet i henhold til artikel 41, stk. 2, i chartret om grundlæggende rettigheder.

54      Hvad indledningsvis angår sagsøgerens argument, hvorefter Rådet har tilsidesat princippet om god forvaltning ved at genopføre og opretholde hans navn på de omhandlede lister, fremgår det af præmis 43 og 44 ovenfor, at Rådet med føje kunne genopføre og opretholde sagsøgerens navn på de nævnte lister efter at have foretaget en revision af disse lister. Det nævnte argument skal følgelig forkastes.

55      Hvad dernæst angår sagsøgerens beskyldninger om, at Rådet ikke har behandlet hans sag uvildigt, retfærdigt og inden for en rimelig frist, skal det bemærkes, at den af sagsøgeren anførte omstændighed, at hans navn gennem en lang periode har været opført på de omhandlede lister, ikke i sig selv gør det muligt at antage, at Rådet behandlede hans sag partisk, uretfærdigt eller uden for en rimelig frist, da det vedtog de anfægtede retsakter. Det bemærkes desuden, at de anfægtede retsakter blev vedtaget på grundlag af artikel 29 TEU, som tillægger Rådet kompetence til at vedtage afgørelser, der fastlægger Unionens tilgang til et bestemt spørgsmål af geografisk eller tematisk karakter (jf. i denne retning dom af 13.9.2013, Anbouba mod Rådet, T-592/11, ikke trykt i Sml., EU:T:2013:427, præmis 41). Den blotte omstændighed, at sagsøgerens navn fremgår af de pågældende lister, er ikke tilstrækkelig til at rejse tvivl om Rådets uvildighed.

56      Under alle omstændigheder skal det fastslås, at sagsøgeren ikke har anført noget specifikt forhold til støtte for sine beskyldninger, hvorfor disse skal forkastes.

57      Hvad endelig angår sagsøgerens argument, hvorefter Rådet ikke kunne støtte sin afgørelse om genopførelse af hans navn på de omhandlede lister på grunde, som det kunne have gjort gældende i forbindelse med den oprindelige opførelse af det nævnte navn på disse lister, skal det bemærkes, at der, henset til begrundelsen for annullationen af afgørelsen om den første opførelse af dette navn på listerne ved dom af 13. november 2014, Kaddour I (T-654/11, ikke trykt i Sml., EU:T:2014:947), ikke var noget til hinder for, at Rådet kunne foretage en sådan genopførelse med den samme begrundelse, forudsat at denne genopførelse blev støttet på andre beviser end dem, Retten havde erklæret for utilstrækkelige til at begrunde anvendelsen af de omtvistede foranstaltninger over for sagsøgeren. Dette argument skal derfor forkastes.

58      Det følger af samtlige ovenstående betragtninger, at det andet klagepunkt i det første anbringende skal forkastes.

 Om det tredje klagepunkt vedrørende en tilsidesættelse af adgangen til effektive retsmidler, princippet om retskraft og retssikkerhedsprincippet

59      Sagsøgeren har for det første gjort gældende, at Rådet har tilsidesat hans adgang til effektive retsmidler som følge af genopførelsen af hans navn på de pågældende lister, efter at Retten havde annulleret den oprindelige opførelse af det nævnte navn på disse lister. Ifølge ham medfører denne genopførelse, at påstanden i den sag, der gav anledning til dom af 13. november 2014, Kaddour I (T-654/11, ikke trykt i Sml., EU:T:2014:947), mister »enhver værdi i praksis«.

60      Sagsøgeren har for det andet gjort gældende, at Rådet har tilsidesat princippet om retskraft og retssikkerhedsprincippet ved at genopføre hans navn på de pågældende lister, efter at Retten havde annulleret den oprindelige opførelse af det nævnte navn på disse lister.

61      Rådet har bestridt sagsøgerens argumenter.

62      For det første bemærkes, at princippet om en effektiv domstolsbeskyttelse er en almindelig EU-retlig grundsætning, der udspringer af medlemsstaternes fælles forfatningstraditioner, og som er fastslået ved artikel 6 og 13 i konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, undertegnet i Rom den 4. november 1950 (herefter »EMRK«) og ved artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder (dom af 21.3.2012, Fulmen mod Rådet, T-439/10 og T-440/10, EU:T:2012:142, præmis 87).

63      Indledningsvis skal det bemærkes, at sagsøgerens argumenter vedrørende den omstændighed, at Rådet har genopført hans navn på de pågældende lister efter annullationen af den oprindelige opførelse af det nævnte navn, allerede er blevet forkastet i præmis 43 og 44 ovenfor.

64      Hvad dernæst angår sagsøgerens argument, hvorefter påstanden i den sag, der gav anledning til dom af 13. november 2014, Kaddour I (T-654/11, ikke trykt i Sml., EU:T:2014:947), har mistet »enhver værdi i praksis«, skal det bemærkes, at afgørelsen om genopførelse og om opretholdelse af sagsøgerens navn på de pågældende lister ikke drager tvivl om effektiviteten af det søgsmål, der gav anledning til den nævnte dom. Dommen havde nemlig til følge, at det nævnte navn blev fjernet fra de pågældende lister med tilbagevirkende kraft. Således som det fremgår af den nævnte doms præmis 93, havde Rådet imidlertid inden for rammerne af en fornyet overvejelse mulighed for at genopføre navnet på disse lister på grundlag af en tilstrækkeligt underbygget begrundelse.

65      Endelig skal det bemærkes, at sagsøgeren har gjort brug af sin ret til at anlægge nærværende søgsmål for Unionens retsinstanser til prøvelse af de anfægtede retsakter i henhold til artikel 275, stk. 2, TEUF, sammenholdt med artikel 263, stk. 4 og 6, TEUF. Sagsøgeren kan følgelig ikke påberåbe sig en tilsidesættelse af hans adgang til effektive retsmidler.

66      Det fremgår af det ovenstående, at sagsøgerens argumenter vedrørende en tilsidesættelse af adgangen til effektive retsmidler skal forkastes.

67      Det bemærkes for det andet, at det fremgår af fast retspraksis, at annullationsdomme afsagt af Unionens retsinstanser har fuld materiel retskraft, så snart de er blevet endelige. Denne omfatter ikke blot annullationsdommens konklusion, men også de præmisser, der har ført til domskonklusionen, og som danner det fornødne grundlag for denne i den forstand, at de er nødvendige, når det skal afgøres, hvad konklusionen helt præcist går ud på (dom af 3.10.2000, Industrie des poudres sphériques mod Rådet, C-458/98 P, EU:C:2000:531, præmis 81; jf. ligeledes i denne retning dom af 1.7.2009, ThyssenKrupp Stainless mod Kommissionen, T-24/07, EU:T:2009:236, præmis 113 og 140). Når ophavsmanden til en annulleret retsakt som følge af en dom om annullation vedtager en ny retsakt, skal den pågældende ikke blot tage hensyn til dommens konklusion, men også til de præmisser, der har ført til domskonklusionen, og som danner det fornødne grundlag for denne, og således sikre, at denne nye retsakt ikke er behæftet med de samme uregelmæssigheder som dem, der er fastslået i annullationsdommen (jf. i denne retning dom af 5.9.2014, Éditions Odile Jacob mod Kommissionen, T-471/11, EU:T:2014:739, præmis 56, og af 6.3.2003, Interporc mod Kommissionen, C-41/00 P, EU:C:2003:125, præmis 29 og 30 og den deri nævnte retspraksis).

68      En doms retskraft vedrører imidlertid kun de faktiske og retlige omstændigheder, som der rent faktisk eller nødvendigvis er blevet taget stilling til (dom af 19.2.1991, Italien mod Kommissionen, C-281/89, EU:C:1991:59, præmis 14). Artikel 266 TEUF forpligter således kun den institution, fra hvilken den annullerede retsakt hidrører, inden for de grænser, der er nødvendige for at sikre opfyldelsen af annullationsdommen. Desuden kan ophavsmanden til retsakten i sin nye afgørelse påberåbe sig andre hensyn end dem, ophavsmanden havde baseret sin første afgørelse på (jf. i denne retning dom af 6.3.2003, Interporc mod Kommissionen, C-41/00 P, EU:C:2003:125, præmis 30-32).

69      I den foreliggende sag har sagsøgeren gjort gældende, at Rådet har tilsidesat princippet om retskraft og retssikkerhedsprincippet ved at genopføre hans navn på de pågældende lister, skønt Retten havde annulleret den oprindelige opførelse af det nævnte navn på disse lister. Det skal imidlertid bemærkes, at den omstændighed, at Retten i dom af 13. november 2014, Kaddour I (T-654/11, ikke trykt i Sml., EU:T:2014:947), fastslog, at Rådet ikke i tilstrækkelig grad havde underbygget de kriterier, på grundlag af hvilke den nævnte oprindelige opførelse var blevet vedtaget, ikke har nogen betydning for gyldigheden af de afgørelser om genopførelse og opretholdelse af dette navn på disse lister, der blev vedtaget efterfølgende, og som er støttet på andre kriterier og beviser. I modsætning til det af sagsøgeren hævdede har Rådet med henblik på at begrunde de sidstnævnte afgørelser nemlig i de anfægtede retsakter gjort en anden begrundelse gældende, nemlig den vedrørende fremtrædende erhvervsfolk, der driver virksomhed i Syrien, og hans tilknytning til det syriske regime.

70      Hvad desuden angår den af sagsøgeren hævdede tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet skal det bemærkes, at dette princip ifølge fast retspraksis indebærer, at EU-lovgivningen er klar, og at retssubjekterne kan forudse dens anvendelse (jf. dom af 22.6.2006, Belgien og Forum 187 mod Kommissionen, C-182/03 og C-217/03, EU:C:2006:416, præmis 69, og af 14.10.2010, Nuova Agricast og Cofra mod Kommissionen, C-67/09 P, EU:C:2010:607, præmis 77).

71      I den foreliggende sag skal det på ny bemærkes, at Rådet efter afsigelsen af dom af 13. november 2014, Kaddour I (T-654/11, ikke trykt i Sml., EU:T:2014:947), kunne beslutte at genopføre sagsøgerens navn på de pågældende lister. Rådet har nemlig i henhold til artikel 266 TEUF mulighed for at afhjælpe de uregelmæssigheder, der er blevet fastslået i annullationsdommen, ved efter en fornyet overvejelse at vedtage en ny afgørelse om opførelse på grundlag af en tilstrækkeligt underbygget begrundelse. Retten opretholdt i øvrigt virkningerne af den afgørelse og den forordning, hvorved sagsøgerens navn oprindeligt var blevet opført på de nævnte lister, indtil udløbet af appelfristen, således at det blev gjort muligt for Rådet rettidigt at afhjælpe de uregelmæssigheder, der var blevet fastslået i den pågældende dom, og undgå et indgreb i effektiviteten af de foranstaltninger om indefrysning af midler, som eventuelt ville blive vedtaget over for sagsøgeren i fremtiden (dom af 13.11.2014, Kaddour I, T-654/11, ikke trykt i Sml., EU:T:2014:947, præmis 92 og 93).

72      Selv om Rådet ikke iværksatte nogen appel til prøvelse af dom af 13. november 2014, Kaddour I (T-654/11, ikke trykt i Sml., EU:T:2014:947), og selv om det ikke gjorde brug af den mulighed, som Retten havde givet det til at genopføre sagsøgerens navn på de pågældende lister inden for appelfristen, som udløb den 23. januar 2015, kunne disse omstændigheder ikke skabe en forventning hos sagsøgeren om, at hans navn ikke ville blive genopført på de nævnte lister. For det første kunne den manglende iværksættelse af appel til prøvelse af den nævnte dom nemlig på ingen måde betragtes som et udtryk for, at Rådet havde afstået fra at genopføre sagsøgerens navn på disse lister, for så vidt som Retten udtrykkeligt havde anført, at det tilkom sidstnævnte at træffe bestemmelse om foranstaltninger til gennemførelse af denne dom, hvilke kunne bestå i en genopførelse på grundlag af en tilstrækkeligt underbygget begrundelse. For det andet var formålet med opretholdelsen af virkningerne af den første opførelse indtil udløbet af appelfristen alene at undgå, at sagsøgeren skulle overføre sine midler ud af Unionen, inden Rådet kunne afhjælpe de uregelmæssigheder, der var blevet fastslået i den nævnte dom. Rådet blev imidlertid ikke pålagt nogen pligt til at foretage genopførelsen af sagsøgerens navn inden for denne frist, som under visse omstændigheder kan vise sig at være utilstrækkelig til, at Rådet kan kontrollere og afhjælpe de nævnte uregelmæssigheder, bl.a. når dette indebærer indsamling af yderligere beviser, ligesom det var tilfældet i hovedsagen.

73      Under disse omstændigheder kan Rådet ikke foreholdes at have tilsidesat princippet om retskraft og retssikkerhedsprincippet.

74      Henset til de ovenstående betragtninger skal det tredje klagepunkt i det første anbringende samt det første anbringende i det hele forkastes.

 Om det andet anbringende vedrørende en tilsidesættelse af artikel 266 TEUF

75      Sagsøgeren har gjort gældende, at Rådet i medfør af artikel 266 TEUF skulle have afhjulpet de fejl, som Retten havde fastslået i dom af 13. november 2014, Kaddour I (T-654/11, ikke trykt i Sml., EU:T:2014:947), eller have slettet hans navn fra de pågældende lister. Ifølge ham har Rådet imidlertid omgået den nævnte dom ved at genopføre hans navn på de nævnte lister på grundlag af samme retlige kriterier, begrundelse og beviser som dem, der blev anvendt med henblik på den oprindelige opførelse af det nævnte navn på disse lister. Han har gjort gældende, at Rådet ikke har gennemført de foranstaltninger, der i medfør af artikel 266 TEUF er nødvendige for at afhjælpe de af Retten fastslåede uregelmæssigheder i forbindelse med den nævnte oprindelige opførelse.

76      Rådet har bestridt sagsøgerens argumenter.

77      I medfør af artikel 266 TEUF har den institution, fra hvilken en annulleret retsakt hidrører, pligt til at gennemføre de til annullationsdommens opfyldelse nødvendige foranstaltninger.

78      Efter den delvise annullation af forordning nr. 36/2012, gennemførelsesforordning nr. 363/2013 og afgørelse 2013/255 tilkom det Rådet på grundlag af artikel 266 TEUF at foretage en fornyet overvejelse af de faktiske omstændigheder med henblik på at fastlægge, om det nævnte navn skulle genopføres på disse lister, på grundlag af en ny begrundelse, der var tilstrækkeligt underbygget (jf. i denne retning dom af 25.6.2015, Iranian Offshore Engineering & Construction mod Rådet, T-95/14, EU:T:2015:433, præmis 63 (ikke trykt i Sml.) og den deri nævnte retspraksis).

79      Det skal indledningsvis bemærkes, at Retten i dom af 13. november 2014, Kaddour I (T-654/11, ikke trykt i Sml., EU:T:2014:947), fandt, at Rådet hverken havde godtgjort, at sagsøgeren havde en erhvervsmæssig tilknytning til Maher Al-Assad, eller at han ydede økonomisk støtte til det syriske regime, og den annullerede følgelig forordning nr. 36/2012, gennemførelsesforordning nr. 363/2013 og afgørelse 2013/255 med virkning fra den 23. januar 2015, for så vidt som disse vedrørte sagsøgeren.

80      Det skal dernæst fastslås, at det andet anbringende hviler på en fejlbehæftet fortolkning af artikel 266 TEUF. Det bemærkes nemlig for det første, at fjernelsen af sagsøgerens navn fra de omhandlede lister er en følge af annullationsdommen, i medfør af hvilken de annullerede retsakter slettes fra Unionens retsorden med tilbagevirkende kraft. Således som det fremgår af den retspraksis, hvortil der er henvist i præmis 78 ovenfor, er den nævnte artikel for det andet ikke til hinder for Rådets mulighed for at genopføre sagsøgerens navn på disse lister med en begrundelse, der er forskellig fra den, som den oprindelige opførelse af dette navn på disse lister var støttet på.

81      Efter afsigelsen af dom af 13. november 2014, Kaddour I (T-654/11, ikke trykt i Sml., EU:T:2014:947), kunne Rådet således lovligt beslutte at genopføre sagsøgerens navn på de pågældende lister, således som det fremgår af præmis 72 og 73 ovenfor. I denne henseende skal det bemærkes, at Retten i den nævnte doms præmis 93 fastslog, at Rådet kunne afhjælpe de i annullationsdommen konstaterede tilsidesættelser ved at vedtage nye restriktive foranstaltninger over for sagsøgeren. Retten opretholdt i øvrigt virkningerne af den oprindelige opførelse af det nævnte navn på disse lister indtil udløbet af appelfristen med henblik på at gøre det muligt for Rådet rettidigt at afhjælpe de uregelmæssigheder, der var blevet fastslået i den nævnte dom, og undgå et indgreb i effektiviteten af de foranstaltninger om indefrysning af midler, som eventuelt ville blive vedtaget over for sagsøgeren i fremtiden.

82      I de anfægtede retsakter, hvorved sagsøgerens navn blev opretholdt på de pågældende lister, har Rådet imidlertid anvendt andre kriterier og støttet sig på en begrundelse, der heller ikke er den samme. Begrundelsen for afgørelsen om opretholdelse er nemlig for det første støttet på kriteriet vedrørende tilknytningen til, fordelen draget af og støtten til det syriske regime i henhold til artikel 28, stk. 1, i afgørelse 2013/255 og artikel 15, stk. 1, i forordning nr. 36/2012 og på det kriterium om fremtrædende erhvervsfolk, der driver virksomhed i Syrien, som er omhandlet i artikel 27, stk. 2, og artikel 28, stk. 2, litra a), i afgørelse 2013/255 samt artikel 15, stk. 1a, litra a), i forordning nr. 36/2012. For det andet forholder det sig således, at eftersom den begrundelse, hvorpå afgørelsen om opretholdelse er støttet, dvs. »[f]remtrædende forretningsmand, der driver virksomhed i Syrien med interesser og/eller aktiviteter inden for telekommunikation, oliesektoren og plastindustrien og nære forretningsforbindelser til Maher al-Assad«, ikke var indeholdt i forordning nr. 36/2012, gennemførelsesforordning nr. 363/2013 og afgørelse 2013/255, for så vidt som de vedrørte ham, med virkning fra den 23. januar 2015, har den derfor ikke været genstand for Rettens prøvelse i dom af 13. november 2014, Kaddour I (T-654/11, ikke trykt i Sml., EU:T:2014:947).

83      Under alle omstændigheder skal det bemærkes, således som det fremgår af præmis 93 i dom af 13. november 2014, Kaddour I (T-654/11, ikke trykt i Sml., EU:T:2014:947), at Rådet inden for rammerne af en fornyet overvejelse har mulighed for at genopføre sagsøgerens navn på de pågældende lister på grundlag af en tilstrækkeligt underbygget begrundelse. En afgørelse om opretholdelse af sagsøgerens navn på de nævnte lister, der vedtages med den samme begrundelse som den, der blev gjort gældende i forbindelse med den første opførelse, kan derfor være tilstrækkelig til at begrunde denne opførelse, så længe de beviser, Rådet har fremlagt, underbygger denne begrundelse tilstrækkeligt.

84      Hvad angår sagsøgerens argument, hvorefter Rådets nye beskyldninger er støttet på forhold, beviser eller omstændigheder, som Retten fandt utilstrækkelige i dom af 13. november 2014, Kaddour I (T-654/11, ikke trykt i Sml., EU:T:2014:947), skal det fastslås, at dette spørgsmål snarere vedrører spørgsmålet om, hvorvidt den begrundelse, der er gjort gældende over for sagsøgeren, er velbegrundet, og følgelig spørgsmålet om den anfægtede retsakts materielle lovlighed. Dette argument skal derfor forkastes som irrelevant, for så vidt som det er blevet fremført til støtte for det andet anbringende.

85      Det andet anbringende skal derfor forkastes.

 Om det tredje anbringende vedrørende et åbenbart urigtigt skøn

86      Sagsøgeren har indledningsvis gjort gældende, at Rådet har opretholdt opførelsen af hans navn på de pågældende lister under henvisning til de samme beskyldninger som dem, der begrundede den oprindelige opførelse af hans navn på disse lister, nemlig den økonomiske støtte, som han angiveligt yder til det syriske regime (jf. præmis 5 ovenfor). Han har dernæst gjort gældende, at Rådet ikke har fremlagt beviser, som kan godtgøre, at begrundelsen for opretholdelsen af den nævnte opførelse var velbegrundet. Han har endelig bestridt, at han på nuværende tidspunkt er en fremtrædende forretningsmand i Syrien.

87      Rådet har bestridt sagsøgerens argumenter.

88      Det fremgår af fast retspraksis, at den effektive domstolsprøvelse, der er sikret ved artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder, bl.a. indebærer, at Unionens retsinstanser i forbindelse med prøvelsen af, om begrundelsen for afgørelsen om at opføre eller opretholde en bestemt persons navn på listerne over de af sanktioner omfattede personer er lovlig, skal sikre sig, at denne afgørelse er baseret på et tilstrækkeligt solidt faktuelt grundlag. Dette indebærer en vurdering af de faktiske omstændigheder, der indgår i begrundelsen for nævnte afgørelse, og domstolsprøvelsen skal således ikke begrænses til en vurdering af sandsynligheden af den anførte begrundelse, men skal indebære en stillingtagen til spørgsmålet, om der er belæg for disse grunde, eller i det mindste én af dem, som i sig selv er anset for at kunne begrunde nævnte afgørelse (dom af 18.7.2013, Kommissionen m.fl. mod Kadi, C-584/10 P, C-593/10 P og C-595/10 P, EU:C:2013:518, præmis 119).

89      Det er Unionens kompetente myndighed, som i tilfælde, hvor den begrundelse, der foreholdes den berørte person, bestrides, skal godtgøre, at den er velbegrundet, og ikke sidstnævnte, der skal føre bevis for, at begrundelsen ikke er velbegrundet. Det er vigtigt, at de oplysninger eller forhold, som vedkommende myndighed har fremlagt, underbygger den begrundelse, der er foreholdt den berørte person. Hvis det på dette grundlag ikke er muligt at fastslå, at en del af begrundelsen er velbegrundet, skal Unionens retsinstanser udelukke denne fra grundlaget for afgørelsen om den pågældende opførelse eller opretholdelse af en opførelse (dom af 18.7.2013, Kommissionen m.fl. mod Kadi, C-584/10 P, C-593/10 P og C-595/10 P, EU:C:2013:518, præmis 121-123).

90      Det fremgår af Domstolens praksis, at bedømmelsen af, om begrundelsen for en opførelse er velbegrundet, skal foretages ved at undersøge bevismaterialet, ikke isoleret betragtet, men i den sammenhæng, hvori det indgår (domme af 21.4.2015, Anbouba mod Rådet, C-630/13 P, EU:C:2015:247, præmis 51, og Anbouba mod Rådet, C-605/13 P, EU:C:2015:248, præmis 50).

91      Henset til situationen i Syrien løfter Rådet desuden sin bevisbyrde, såfremt det for Unionens retsinstanser fremlægger en række tilstrækkeligt konkrete, præcise og samstemmende indicier, der gør det muligt at fastslå, at der er en tilstrækkelig tilknytning mellem den person, der er undergivet en foranstaltning i form af indefrysning af midler, og det regime, der bekæmpes (dom af 21.4.2015, Anbouba mod Rådet, C-630/13 P, EU:C:2015:247, præmis 53).

92      I den foreliggende sag skal det bemærkes, at opretholdelsen af opførelsen af sagsøgerens navn på de omhandlede lister er støttet på to særskilte grunde, nemlig dels hans egenskab af fremtrædende forretningsmand (kriteriet om fremtrædende erhvervsfolk, der driver virksomhed i Syrien), dels de nære forretningsforbindelser, han har til Maher Al-Assad (kriteriet om tilknytning til regimet). Det følger heraf, at sagsøgeren ifølge de anfægtede retsakter nyder gavn af og yder støtte til det syriske regime gennem sine forretningsaktiviteter (kriteriet om tilknytning til og fordel draget af regimet).

93      Det skal desuden fastslås, således som det er blevet anført i præmis 35 og 36 ovenfor, at den omstændighed, at en person tilhører kategorien fremtrædende erhvervsfolk, der driver virksomhed i Syrien, i overensstemmelse med artikel 27, stk. 2, og artikel 28, stk. 2, i afgørelse 2013/255, som ændret senest ved afgørelse 2015/1836, udgør et af de retlige kriterier for anvendelse af de restriktive foranstaltninger og følgelig for opførelsen af sagsøgerens navn på de omhandlede lister.

94      Det forholder sig ganske vist således, at navnene på fremtrædende erhvervsfolk, der driver virksomhed i Syrien, i overensstemmelse med artikel 27, stk. 3, og artikel 28, stk. 3, i afgørelse 2013/255, der finder anvendelse i hovedsagen, ikke medtages eller opretholdes på den pågældende liste, hvis der foreligger tilstrækkelige oplysninger om, at disse personer ikke er eller ikke længere er tilknyttet regimet eller udøver indflydelse på det eller ikke udgør en reel risiko for omgåelse.

95      Sagsøgeren har for det første gjort gældende, at Rådet fejlagtigt har opretholdt opførelsen af hans navn på de pågældende lister på grundlag af den samme begrundelse som den, der begrundede den oprindelige opførelse af hans navn på disse lister, nemlig hans partnerskab med Maher Al-Assad og hans økonomiske støtte til det syriske regime.

96      I den foreliggende sag skal det bemærkes, således som det fremgår af præmis 82 og 83 ovenfor, at begrundelsen for at opretholde sagsøgerens navn på de pågældende lister ikke svarer til begrundelsen for den oprindelige opførelse af det nævnte navn på disse lister. Begrundelsen »[f]remtrædende forretningsmand, der driver virksomhed i Syrien med interesser og/eller aktiviteter inden for telekommunikation, oliesektoren og plastindustrien og nære forretningsforbindelser til Maher al-Assad« adskiller sig således fra den begrundelse, som den oprindelige opførelse var støttet på. Det er således ikke alene kriterierne for opførelse på disse lister, men ligeledes den begrundelse, som Rådet har gjort gældende over for ham, der er blevet ændret i forhold til denne oprindelige opførelse på den ene side og genopførelsen og opretholdelsen af sagsøgerens navn på de pågældende lister på den anden side.

97      Under alle omstændigheder skal det bemærkes, at en afgørelse om opretholdelse af sagsøgerens navn på de omhandlede lister, som er vedtaget med den samme begrundelse som den, der blev gjort gældende i forbindelse med den første opførelse, kan være tilstrækkelig til at begrunde denne opførelse, så længe de beviser, Rådet har fremlagt, underbygger denne begrundelse tilstrækkeligt (jf. analogt dom af 13.11.2014, Kaddour I, T-654/11, ikke trykt i Sml., EU:T:2014:947, præmis 93).

98      Sagsøgerens argument, hvorefter Rådet fejlagtigt har opretholdt opførelsen af hans navn på de pågældende lister med den samme begrundelse som den, der begrundede den oprindelige opførelse af det nævnte navn på disse lister, skal derfor forkastes.

99      Sagsøgeren har for det andet gjort gældende, at Rådet ikke har fremlagt nye beviser eller beviser, der kan godtgøre, at begrundelsen for opførelsen af hans navn på de nævnte lister, herunder hans tilknytning til Maher Al-Assad og hans støtte til det syriske regime, er velbegrundet.

100    Indledningsvis bemærkes, at Retten i dom af 26. oktober 2016, Kaddour II (T-155/15, ikke trykt i Sml., EU:T:2016:628), fastslog, at genopførelsen af sagsøgerens navn på de pågældende lister var velbegrundet som følge af, at Rådet havde fremlagt en række præcise og samstemmende indicier, der kunne vise, at sagsøgeren fortsat havde tilknytning til bestemte nøglepersoner i det syriske regime, såsom Maher Al-Assad.

101    I den foreliggende sag skal det desuden bemærkes, at Rådet med henblik på at begrunde opretholdelsen af sagsøgerens navn på de omhandlede lister har tilstillet dennes repræsentanter COREU-dokument af 20. maj 2016 med referencenummeret PESC/0049/16 – ST 9478/16 og dokumenterne med referencenummer 430/16 – 435/16 RELEX. Det drejer sig om flere dokumenter, som indeholder offentligt tilgængelige oplysninger, og med hvilke det ifølge Rådet tilsigtes at klarlægge de generelle og personlige omstændigheder vedrørende sagsøgeren. Det bemærkes særligt, at COREU-dokumentet af 20. maj 2016 indeholder en forklaring til den nye begrundelse, der er blevet gjort gældende over for sagsøgeren, og oplysninger til støtte for denne begrundelse. Disse oplysninger er bl.a. links til webstederne for Washington Institute, Jamestown Foundation, WorldCrunch,The New York Sun, Lebanon Wire, Middle East Transparent, Recherches sur le terrorisme, Shabab Kurd, Ya Libnan og Syrian Democratic Union Organization, der udgiver artikler om sagsøgeren. Hvad angår de dokumenter, der har referencenummer 430/16 – 435/16 RELEX, indeholder de nye nyhedsartikler, hvortil der bliver henvist i COREU-dokumentet af 20. maj 2016, og som er blevet offentliggjort på webstederne for Shabab Kurd, Ya Libnan, Writtingcompany, WorldCrunch og Syrian Democratic Union Organization, samt en af Orbis i december 2015 udfærdiget kreditrapport for et personbils- og varevognstransportselskab.

102    Det skal bemærkes, at de pågældende dokumenter, i modsætning til det af sagsøgeren hævdede, giver særskilte oplysninger hidrørende fra åbne og offentligt tilgængelige kilder, der er mangfoldige og forskellige fra dem, som Retten i dom af 26. oktober 2016, Kaddour II (T-155/15, ikke trykt i Sml., EU:T:2016:628), havde anset for at udgøre en række indicier, der gjorde det muligt at begrunde genopførelsen af sagsøgerens navn på de omhandlede lister. Den eneste lighed mellem de nævnte dokumenter og de dokumenter, som Rådet har fremlagt med henblik på at underbygge den nævnte genopførelse, er, at disse oplysninger er sammenfaldende med hensyn til den omstændighed, at sagsøgeren tilhører kernen i den ledende økonomiske klasse i Syrien som følge af, at han driver Maher Al-Assads forretninger, og med hensyn til den omstændighed, at der ikke kan rejses tvivl om hans tilknytning til det syriske regime, eftersom han i kraft af sin erhvervsmæssige virksomhed udøver afgørende indflydelse på de øverste ledere af dette regime.

103    Der skal navnlig bemærkes følgende:

–        For det første er sagsøgeren i det dokument, der har referencenummeret 433/16 RELEX, dvs. en artikel, der blev offentliggjort den 27. marts 2005 på bloggen Writtingcompany, og som vedrører en libanesisk banks konkurs, identificeret som »forretningsfører (officer manager) for oberstløjtnant Maher Al-Assad«. Desuden indeholder det dokument, der har referencenummeret 431/16 RELEX, dvs. en artikel offentliggjort den 9. februar 2013 på webstedet for Ya Libnan, en erklæring om, at »Mahers forretningsfører, Khaled Kaddour, omkostningsfrit fik overdraget en lejlighed til 2,5 mio. USD i Beirut under Mahers kontrol«.

–        For det andet indeholder det dokument, der har referencenummeret 432/16 RELEX, dvs. en artikel offentliggjort den 26. november 2015 på webstedet for WorldCrunch, erklæringer om, at »[k]lanen af syriske oligarker [ligeledes omfatter] Maher [A]l-Assad, præsidentens bror, og dennes hjælpere, Mohamad Hamcho, Samer Debs og Khaled Kaddour«, og om, at »[i] bytte for statens tjenester overfører disse erhvervsfolk en del af deres overskud«.

–        For det tredje indeholder det dokument, der har referencenummeret 430/16 RELEX, dvs. en artikel offentliggjort den 27. marts 2012 på webstedet for Shabab Kurd, en henvisning til en liste af medlemmer af »Maher Al-Assads private erhvervsgruppe«, hvori sagsøgeren bliver beskrevet som »Maher Al-Assads højre hånd«. I denne artikel er det ligeledes anført, at sagsøgeren »[e]jer en plastfabrik og en virksomhed specialiseret i udenlandske indkøb til hæren«.

–        For det fjerde indeholder det dokument, der har referencenummeret 434/16 RELEX, dvs. en artikel, der blev offentliggjort den 3. juni 2015 på webstedet for Syrian Democratic Union Organization, og som har overskriften »Maher Al-Assads nye syriske mafia«, en erklæring om, at »hvad angår Maher Al-Assads korruption uden for Syrien foregik den gennem Mirza Nitham Eddin og dennes svigersøn, Khaled Nasser Kaddour, som tilsammen udgør »forvaltningsorganet« for hans forretninger i udlandet«.

–        For det femte indeholder dokumentet med referencenummeret 435/16 RELEX en af Orbis i december 2015 udfærdiget kreditrapport vedrørende et personbils- og varevognstransportselskab tilhørende Aiman Jaber og stiftet i 2010, som sagsøgeren har en væsentlig deltagelse i, nemlig 40% af selskabets aktier.

104    Det skal følgelig fastslås, at Rådet i modsætning til det, som sagsøgeren har gjort gældende, inden for rammerne af nærværende procedure har fremlagt nye dokumenter, der har vist sig at være relevante med henblik på at underbygge begrundelsen for opretholdelsen af sagsøgerens navn på de omhandlede lister.

105    Sagsøgeren har for det tredje bestridt rigtigheden af de oplysninger, der er indeholdt i de pågældende dokumenter, og gjort gældende, at de sidstnævnte ingen bevisværdi har.

106    I denne henseende skal det indledningsvis bemærkes, at sagsøgeren har bestridt rigtigheden af de oplysninger, som er indeholdt i de pågældende dokumenter, men han har ud over sine egne forklaringer, der er knyttet som bilag til stævningen, ikke fremlagt noget forhold til støtte for denne indsigelse.

107    Hvad dernæst angår troværdigheden af de oplysninger, som fremlægges af Rådet, skal det bemærkes, at det fremgår af fast retspraksis, at der for Domstolens og Rettens virksomhed gælder et princip om fri bevisbedømmelse, og at det alene er de forelagte bevisers troværdighed, der er afgørende for bedømmelsen af værdien heraf. Ved vurderingen af et dokuments bevisværdi skal der desuden tages hensyn til sandsynligheden af de oplysninger, dokumentet indeholder, og der må herved navnlig tages hensyn til, hvem dokumentet hidrører fra, under hvilke omstændigheder det er blevet til, dets adressat, og om dokumentet efter sit indhold virker fornuftigt og troværdigt (jf. i denne retning dom af 27.9.2012, Shell Petroleum m.fl. mod Kommissionen, T-343/06, EU:T:2012:478, præmis 161 og den deri nævnte retspraksis).

108    Det bemærkes, således som det fremgår af præmis 101 ovenfor, at alle digitale informationskilder, der er offentligt tilgængelige, giver forskellige oplysninger, og at alle disse kilder i det væsentlige er samstemmende med hensyn til at udpege sagsøgeren som en del af kernen i den ledende økonomiske klasse i Syrien som følge af hans kommercielle aktiviteter og hans drift af Maher Al-Assads forretninger, hvorved han drager nytte af det syriske regime, særligt i den nuværende sammenhæng med borgerkrig. Det skal endvidere bemærkes, at disse dokumenter er blevet offentliggjort på forskellige tidspunkter, og for så vidt angår visse artikler sågar inden starten på den syriske krise, og at sagsøgeren allerede på dette tidspunkt blev anset for at være knyttet til Maher Al-Assad.

109    Endelig har disse dokumenter ikke alene bekræftet de oplysninger, om hvilke Retten i dom af 26. oktober 2016, Kaddour II (T-155/15, ikke trykt i Sml., EU:T:2016:628), fastslog, at de udgjorde en række præcise og samstemmende indicier på, at sagsøgeren fortsat havde tilknytning til bestemte nøglepersoner i det syriske regime, såsom Maher Al-Assad, men ligeledes givet nye og mere aktuelle oplysninger, der kan begrunde opretholdelsen af sagsøgerens navn på de omhandlede lister.

110    Navnlig indeholder det dokument, der har referencenummeret 430/16 RELEX, dvs. en artikel offentliggjort den 27. marts 2012 på webstedet for Shabab Kurd, således en beskrivelse af visse af sagsøgerens kommercielle aktiviteter, herunder den omstændighed, at han ejer »en plastfabrik og en virksomhed specialiseret i udenlandske indkøb til hæren«. Det dokument, der har referencenummeret 434/16 RELEX, dvs. en artikel offentliggjort den 3. juni 2015 på webstedet for Syrian Democratic Union Organization, klarlægger desuden forretningsforbindelsen til og slægtskabet med Mirza Nitham Eddin, nemlig at sagsøgeren er sidstnævntes svoger, hvilken forbindelse sagsøgeren i øvrigt selv har erkendt i stævningen. I sidstnævnte artikel er det desuden anført, at sagsøgeren er Maher Al-Assads forretningsfører i udlandet. I det dokument, der har referencenummeret 435/16 RELEX, dvs. den af Orbis i december 2015 udfærdigede kreditrapport, bliver det endvidere fremhævet, at sagsøgeren har en væsentlig deltagelse i et personbils- og varevognstransportselskab tilhørende Aiman Jaber, som er en syrisk forretningsmand, hvis navn ligeledes er opført på de omhandlede lister, hvilket der ikke blev rejst tvivl om i dom af 26. oktober 2016, Jaber mod Rådet (T-154/15, ikke trykt i Sml., EU:T:2016:629). I denne henseende har sagsøgeren, uden at benægte sin deltagelse og uden at fremlægge noget bevis for det modsatte, blot anført, at dette selskab aldrig har været aktivt, og at det ikke har foretaget nogen handelstransaktioner. Der er derfor intet, der kan gøre det muligt at drage tvivl om troværdigheden af disse oplysninger.

111    Det følger heraf, at sagsøgerens argument, hvorved der rejses tvivl om rigtigheden af de i disse dokumenter indeholdte oplysninger og om dokumenternes troværdighed, skal forkastes som ugrundet.

112    Sagsøgeren har for det fjerde bestridt det, som Rådet har hævdet vedrørende begrundelsen for opretholdelsen af opførelsen af hans navn på de pågældende lister, idet han har henvist til uddrag fra sine egne forklaringer, der er knyttet som bilag til stævningen. Han har ligeledes anmodet Retten om »at foretage en helhedsprøvelse af de fremlagte beviser«.

113    I denne henseende skal det bemærkes, at selv om visse punkter i stævningen kan støttes og udbygges med henvisninger til bestemte afsnit i dokumenter, der vedlægges som bilag til stævningen, kan den omstændighed, at der mangler væsentlige oplysninger i stævningen, ikke afhjælpes ved en generel henvisning til andre dokumenter, selv om de er vedlagt som bilag til stævningen. Det tilkommer ikke Retten ved hjælp af bilagene at forsøge at klarlægge, hvilke anbringender og argumenter der kan antages at udgøre grundlaget for søgsmålet, da bilagene alene udgør bevismateriale og et middel til sagens oplysning (jf. kendelse af 19.5.2008, TF1 mod Kommissionen, T-144/04, EU:T:2008:155, præmis 29 og den deri nævnte retspraksis, samt dom af 25.10.2012, Arbos mod Kommissionen, T-161/06, ikke trykt i Sml., EU:T:2012:573, præmis 23).

114    Retten vil følgelig alene behandle de uddrag af sagsøgerens forklaringer, der udtrykkeligt er blevet anført og analyseret i stævningen, idet de generelle henvisninger til de nævnte forklaringer skal anses for ikke at kunne antages til realitetsbehandling.

115    Hvad angår de uddrag af sagsøgerens forklaringer, som er blevet anført og analyseret i stævningen, har sagsøgeren indledningsvis anført, at han hverken har nogen professionel eller erhvervsmæssig forbindelse til Maher Al-Assad, og at han aldrig har støttet eller bestridt en politisk post i regeringen. Han har dernæst gjort gældende, at hans »tidligere« formue og hans erhvervsmæssige interesser ikke er resultatet af fordele eller tjenester fra det syriske regime, men af hans egne iværksætterinitiativer (bl.a. i tobakssektoren). Han har desuden bestridt rigtigheden af hans hævdede aktiviteter i sektorerne for telekommunikation, olie og plastindustri. Han har endvidere gjort gældende, at han aldrig har indgået nogen kontrakter med regeringen, og at han ikke har foretaget nogen form for transaktion, i forbindelse med hvilken han har modtaget provision. Han har endelig anført, at han nu er en forretningsmand uden indflydelse, idet hans kommercielle interesser blev ødelagt efter krigens begyndelse. Han har til støtte for sine forklaringer fremlagt fotokopier af billeder, der skal bevise, at hans tobaksfabrik er blevet ødelagt.

116    I denne henseende har sagsøgeren alene fremlagt sine forklaringer og fotokopier af sort-hvide billeder af dårlig kvalitet af det, der ligner en ødelagt bygning, uden at fremlægge den mindste oplysning, der kan rejse tvivl om Rådets beskyldninger og de dokumenter, hvorpå Rådet har støttet sig i den foreliggende sag. Sagsøgeren kunne således have fremlagt vedtægter, kontrakter eller andre dokumenter, som vidner om hans erhvervsmæssige virksomhed eller godtgør, at al virksomhed er ophørt. Det bemærkes desuden, at disse forklaringer, der hidrører fra sagsøgeren selv, har en svag bevisværdi.

117    Det skal følgelig fastslås, at sagsøgeren ikke har fremlagt noget forhold, der kan rejse tvivl om velbegrundetheden af den begrundelse, som er blevet gjort gældende med henblik på opretholdelsen af opførelsen af hans navn på de omhandlede lister. Han har tværtimod i sine skrivelser erkendt at have været en fremtrædende forretningsmand i Syrien, før krigen brød ud.

118    Som anført i præmis 101, 103, 109 og 110 ovenfor, har Rådet desuden fremlagt en lang række dokumenter af forskellig oprindelse, som kan godtgøre, at sagsøgeren var knyttet til det regerende syriske regime, hvilket begrundede opretholdelsen af hans navn på de pågældende lister.

119    Det skal nemlig bemærkes, at Rådet ved skrivelser af 30. maj 2016 og 26. juli 2016 tilstillede sagsøgerens repræsentanter en genpart af de nye dokumenter og oplysninger (COREU-dokumentet af 20.5.2016 med referencenummeret PESC/0049/16 – ST 9478/16 og dokumenterne med referencenummer 430/16 – 435/16 RELEX) vedrørende opretholdelsen af opførelsen af sagsøgerens navn på de pågældende lister og ændringen af begrundelsen for denne opførelse (præmis 25 og 27 ovenfor). Disse nye dokumenter indeholder dels nye indicier og oplysninger vedrørende sagsøgeren for så vidt angår de indicier, om hvilke det i dom af 26. oktober 2016, Kaddour II (T-155/15, ikke trykt i Sml., EU:T:2016:628), blev fastslået, at de var tilstrækkelige til at underbygge den begrundelse, som Rådet havde gjort gældende med henblik på at begrunde genopførelsen af det nævnte navn på disse lister (jf. præmis 101, 103 og 110 ovenfor), dels oplysninger, der bekræfter de indicier, som Rådet allerede har fremlagt i forbindelse med den nævnte genopførelse.

120    Desuden har Rådet knyttet andre nyhedsartikler, der hidrører fra forskellige kilder, som bilag til svarskriftet. Det er i disse artikler anført, at den syriske økonomiske elite hovedsageligt har bestået af erhvervsdrivende valgt af Bashar al-Assad og hans udvidede familiekreds, og at denne elite har haft fremgang, fordi den er blevet favoriseret af regimet. Det skal således fastslås, at Rådet med føje tog hensyn til disse forhold ikke med henblik på at begrunde de omtvistede retsakter efterfølgende, men som indicier, der gør det muligt at godtgøre, at begrundelsen for disse retsakter var tilstrækkelig, henset til den sammenhæng, hvori vedtagelsen af disse fandt sted (jf. i denne retning dom af 15.11.2012, Rådet mod Bamba, C-417/11 P, EU:C:2012:718, præmis 62).

121    Det skal derfor fastslås, at disse dokumenter samlet set således udgør en række indicier som omhandlet i dom af 21. april 2015, Anbouba mod Rådet (C-630/13 P, EU:C:2015:247, præmis 52), der ligeledes kan begrunde opretholdelsen af sagsøgerens navn på de pågældende lister.

122    Det følger af det ovenstående, at Rådet har fremlagt en række præcise og samstemmende indicier som omhandlet i den i præmis 91 ovenfor nævnte retspraksis, der kan påvise, at sagsøgeren fortsat havde tilknytning til bestemte nøglepersoner i det syriske regime, såsom Maher Al-Assad. Det skal derfor konkluderes, at den anden begrundelse til støtte for opretholdelsen af sagsøgerens navn på de pågældende lister var tilstrækkeligt underbygget.

123    Hvad angår en afgørelse om vedtagelse af restriktive foranstaltninger fremgår det desuden af retspraksis, at det i betragtning af disses præventive karakter forholder sig således, at såfremt Unionens retsinstanser finder, at i det mindste én af de anførte grunde er tilstrækkelig præcis og konkret, er underbygget og i sig selv udgør et tilstrækkeligt grundlag for denne afgørelse, kan den omstændighed, at det samme ikke gælder for andre af disse grunde, ikke begrunde en annullation af afgørelsen (jf. dom af 28.11.2013, Rådet mod Manufacturing Support & Procurement Kala Naft, C-348/12 P, EU:C:2013:776, præmis 72 og den deri nævnte retspraksis).

124    I den foreliggende sag er det ufornødent at efterprøve velbegrundetheden af den første grund til at opretholde opførelsen af sagsøgerens navn på de omhandlede lister, eftersom den anden grund, dvs. hans nære forretningsforbindelser til Maher Al-Assad, er blevet godtgjort med rette af Rådet, og eftersom den udgør et tilstrækkeligt opførelsesgrundlag i medfør af det retlige kriterium, der er fastsat i artikel 28, stk. 1, i afgørelse 2013/255 og i artikel 15, stk. 1, litra a), i forordning nr. 36/2012.

125    Det skal imidlertid for fuldstændighedens skyld bemærkes, at Rådet ligeledes har fremlagt nye indicier, med hvilke det tilsigtes at bevise, at sagsøgeren var en fremtrædende forretningsmand, herunder bl.a. oplysningen om hans ejerskab af en plastfabrik og en virksomhed specialiseret i udenlandske indkøb til hæren samt oplysningen om hans deltagelse på 40% i et personbils- og varevognstransportselskab sammen med Aiman Jaber, som er en fremtrædende forretningsmand, der også er opført på de omhandlede lister. Desuden har sagsøgeren i sine forklaringer, der er vedlagt som bilag til stævningen, selv erkendt at have været en fremtrædende forretningsmand i Syrien, før krigen brød ud, uden at fremlægge oplysninger, der kan gøre det muligt at lægge til grund, at dette ikke længere er tilfældet.

126    Således som det fremgår af artikel 27, stk. 3, og artikel 28, stk. 3, i afgørelse 2013/255, vil navnene på fremtrædende erhvervsfolk ikke blive medtaget eller opretholdt på de i bilag I til afgørelsen indeholdte lister over personer, hvis der foreligger tilstrækkelige oplysninger om, at de ikke er eller ikke længere er tilknyttet regimet eller udøver indflydelse på det eller ikke udgør en reel risiko for omgåelse. I denne henseende skal det bemærkes, at det ud over sagsøgerens forklaringer, der som anført i præmis 116 ovenfor ikke kan anses for at udgøre et tilstrækkeligt bevis, ikke fremgår af sagsakterne, at sagsøgeren ikke længere er knyttet til regimet, og følgelig, at Rådet ikke begik nogen fejl, da det opførte ham på de pågældende lister på grundlag af det i disse bestemmelser fastsatte kriterium om »fremtrædende erhvervsfolk«.

127    Det skal endvidere bemærkes, at de foranstaltninger, der er fastsat i artikel 27, stk. 2, og artikel 28, stk. 2, i afgørelse 2013/255, som ændret senest ved afgørelse 2015/1836, vedrører »fremtrædende erhvervsfolk, der driver virksomhed i Syrien«, samt »personer med tilknytning til dem, jf. listen i bilag I«. Eftersom det forholder sig således, at Rådet, således som det fremgår af dom af 26. oktober 2016, Jaber mod Rådet (T-154/15, ikke trykt i Sml., EU:T:2016:629, præmis 109), for det første havde tilvejebragt tilstrækkelige oplysninger med henblik på at godtgøre, at Aiman Jaber med rette var blevet opført på de omhandlede lister, og at sagsøgeren, således som det fremgår af de oplysninger, som Rådet har fremlagt i den foreliggende sag, for det andet er knyttet til Aiman Jaber, kan Khaled Kaddour derfor anses for at have tilknytning til regimet som omhandlet i artikel 27, stk. 2, og artikel 28, stk. 2, i afgørelse 2013/255. Endvidere kan intet i sagsakterne rejse tvivl om denne konstatering. Som allerede anført forholder det sig tværtimod således, at sagsøgeren er knyttet til Aiman Jaber, for så vidt som de begge er majoritetsaktionærer med 40% af kapitalen i et transportselskab.

128    Henset til de ovenstående betragtninger skal det tredje anbringende vedrørende et åbenbart urigtigt skøn forkastes.

 Om det fjerde anbringende vedrørende en tilsidesættelse af grundlæggende rettigheder og proportionalitetsprincippet

129    Sagsøgeren har for det første gjort gældende, at den omstændighed, at hans navn er blevet opretholdt på de omhandlede lister efter annullationen af det nævnte navn på disse lister, udgør en tilsidesættelse af hans ret til respekt for sit omdømme og hans ejendomsret, der er sikret i henholdsvis artikel 7 og 17 i chartret om grundlæggende rettigheder og i EMRK’s artikel 1 og 8. Han har for det andet gjort gældende, at de over for ham trufne foranstaltninger er uforholdsmæssige, idet Rådet for det første ikke har været i stand til at godtgøre velbegrundetheden af den i denne henseende påberåbte begrundelse, idet disse foranstaltninger for det andet ikke har nogen virkning på det syriske regime, eftersom han ikke udgør en del af denne og ikke bestrider nogen ledende stilling, og idet de nævnte foranstaltninger for det tredje har påført ham og hans familie reelle skader.

130    Rådet har bestridt sagsøgerens argumenter.

131    Hvad for det første angår sagsøgerens argument vedrørende en tilsidesættelse af ejendomsretten skal det bemærkes, at ejendomsretten er del af EU-rettens generelle principper og er fastsat i artikel 17 i chartret om grundlæggende rettigheder (jf. dom af 13.9.2013, Makhlouf mod Rådet, T-383/11, EU:T:2013:431, præmis 96 og den deri nævnte retspraksis).

132    Det fremgår imidlertid af fast retspraksis, at ejendomsretten ikke nyder en absolut beskyttelse i EU-retten. Udøvelsen af denne grundlæggende rettighed kan følgelig underlægges begrænsninger, forudsat at disse begrænsninger faktisk tilgodeser formål af almen interesse, som Unionen forfølger, og forudsat at begrænsningerne ikke, når henses til det forfulgte formål, indebærer et uforholdsmæssigt og uantageligt indgreb, som krænker selve det centrale indhold af den således beskyttede rettighed (jf. i denne retning dom af 15.11.2012, Al-Aqsa mod Rådet og Nederlandene mod Al-Aqsa, C-539/10 P og C-550/10 P, EU:C:2012:711, præmis 121, og af 25.6.2015, Iranian Offshore Engineering & Construction mod Rådet, T-95/14, EU:T:2015:433, præmis 59 (ikke trykt i Sml.)).

133    Det følger heraf, at de af sagsøgeren påberåbte begrænsninger af ejendomsretten ikke er uforholdsmæssige, henset til den afgørende betydning af beskyttelsen af den syriske civilbefolkning (jf. i denne retning og analogt dom af 13.9.2013, Makhlouf mod Rådet, T-383/11, EU:T:2013:431, præmis 106), hvilket gælder så meget desto mere som afgørelse 2013/255 og forordning nr. 36/2012 fastsætter visse undtagelser, der gør det muligt for de personer og enheder, som er omfattet af restriktive foranstaltninger, at kunne afholde væsentlige udgifter.

134    Afgørelse 2013/255 og forordning nr. 36/2012 hjemler nemlig mulighed for at tillade, at indefrosne midler anvendes til opfyldelse af basale behov eller bestemte forpligtelser, at give specifikke tilladelser til at frigive midler, andre finansielle aktiver eller andre økonomiske ressourcer og regelmæssigt at tage listernes sammensætning op til fornyet overvejelse med henblik på at sikre, at de personer og enheder, som ikke længere opfylder kriterierne for at være opført på den omtvistede liste, slettes herfra (jf. i denne retning dom af 13.9.2013, Makhlouf mod Rådet, T-383/11, EU:T:2013:431, præmis 102 og 105).

135    Det skal i denne henseende bemærkes, at sagsøgeren aldrig har givet udtryk for et behov for at få adgang til alle eller en del af de indefrosne midler.

136    Dette argument skal derfor forkastes.

137    Hvad for det andet angår sagsøgerens argument vedrørende et indgreb i retten til omdømme skal det bemærkes, at denne ret ikke er et absolut prærogativ, og at udøvelsen heraf kan være genstand for restriktioner, der er begrundet i formål af almen interesse, som Unionen forfølger. Enhver restriktiv økonomisk eller finansiel foranstaltning har således pr. definition virkninger, der påvirker omdømmet af den person eller enhed, som den er rettet mod, hvorved sidstnævnte påføres skade. Betydningen af de formål, som forfølges med de omhandlede restriktive foranstaltninger, kan imidlertid begrunde selv betydelige negative følger for de omhandlede personer eller enheder (jf. i denne retning dom af 25.3.2015, Central Bank of Iran mod Rådet, T-563/12, EU:T:2015:187, præmis 115).

138    Endvidere skal det under alle omstændigheder fastslås, således som Rådet har gjort gældende, at sagsøgeren ikke har fremlagt noget forhold, der kan bevise, at de over for ham trufne foranstaltninger har skadet hans omdømme, og hans beskyldninger skal følgelig forkastes.

139    Hvad for det tredje angår sagsøgerens argument vedrørende en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet følger det af fast retspraksis, at proportionalitetsprincippet hører til EU-rettens almindelige grundsætninger og indeholder et krav om, at de foranstaltninger, som iværksættes med en EU-retlig bestemmelse, skal være egnede til at nå det lovlige mål, der forfølges med den pågældende lovgivning, og ikke må gå ud over, hvad der er nødvendigt for at nå det nævnte mål (dom af 15.11.2012, Al-Aqsa mod Rådet og Nederlandene mod Al-Aqsa, C-539/10 P og C-550/10 P, EU:C:2012:711, præmis 122, af 25.6.2015, Iranian Offshore Engineering & Construction mod Rådet, T-95/14, EU:T:2015:433, præmis 60 (ikke trykt i Sml.), og af 14.3.2017, Bank Tejarat mod Rådet, T-346/15, ikke trykt i Sml., EU:T:2017:164, præmis 149).

140    Det forholder sig ganske vist således, at sagsøgerens rettigheder i et vist omfang er indskrænket som følge af de restriktive foranstaltninger, der er blevet truffet over for ham, for så vidt som han bl.a. ikke uden særlig tilladelse kan råde over de af hans midler, som eventuelt befinder sig på Unionens område, eller overføre sine midler til Unionen. Tilsvarende kan de foranstaltninger, som sagsøgeren er omfattet af, i givet fald føre til en vis mistillid eller manglende tillid over for sagsøgeren fra hans partnere og kunder.

141    Det fremgår imidlertid af behandlingen af det tredje anbringende, at Rådet med rette har opretholdt sagsøgerens navn på de omhandlede lister under henvisning til de erhvervsmæssige bånd, som han har til nøglepersoner i regimet, herunder til Maher Al-Assad. Som følge heraf skal sagsøgeren anses for at være en fremtrædende forretningsmand, der driver virksomhed i Syrien.

142    For så vidt som afgørelsen om opretholdelse af sagsøgerens navn på de omhandlede lister er støttet på kriteriet om sagsøgerens tilknytning til det syriske regime gennem hans nære forretningsforbindelser med Maher Al-Assad og følgelig gennem hans støtte til det nævnte regime, er den egnet til at opfylde det mål af almen interesse, som forfølges med den af Rådet vedtagne politik med restriktive foranstaltninger, nemlig at stoppe undertrykkelsen mod civilbefolkningen i Syrien, der har kostet flere tusinde civile livet. Dette formål skriver sig ind i de mere generelle rammer for den med bevarelsen af freden og den internationale sikkerhed forbundne indsats, der er fastsat i EU-traktatens artikel 21, som vedrører bestemmelser om Unionens optræden udadtil, og det er følgelig lovligt.

143    Hvad angår den hævdede uforholdsmæssighed af opretholdelsen af sagsøgerens navn på de omhandlede lister skal det bemærkes, således som det fremgår af præmis 133 og 134 ovenfor, at artikel 28, stk. 6, i afgørelse 2013/255, som ændret, hjemler mulighed for dels at tillade, at indefrosne pengemidler anvendes til opfyldelse af basale behov eller bestemte forpligtelser, dels at give specifikke tilladelser til at frigive pengemidler, andre finansielle aktiver eller andre økonomiske ressourcer (jf. analogt dom af 3.9.2008, Kadi og Al Barakaat International Foundation mod Rådet og Kommissionen, C-402/05 P og C-415/05 P, EU:C:2008:461, præmis 364, og af 15.11.2012, Al-Aqsa mod Rådet og Nederlandene mod Al-Aqsa, C-539/10 P og C-550/10 P, EU:C:2012:711, præmis 127).

144    Det skal endvidere holdes for øje, at opretholdelsen af sagsøgerens navn på de pågældende lister ikke kan betegnes som uforholdsmæssig på grund af en hævdet, potentielt tidsubegrænset karakter. Denne opretholdelse er således undergivet en periodisk revision (mindst én gang årligt) med henblik på at sikre, at de personer og enheder, som ikke længere opfylder kriterierne for at være opført på de nævnte lister, slettes derfra (jf. analogt dom af 3.9.2008, Kadi og Al Barakaat International Foundation mod Rådet og Kommissionen, C-402/05 P og C-415/05 P, EU:C:2008:461, præmis 365, og af 15.11.2012, Al-Aqsa mod Rådet og Nederlandene mod Al-Aqsa, C-539/10 P og C-550/10 P, EU:C:2012:711, præmis 129).

145    Hvad angår de af sagsøgeren hævdede skader, der er lidt som følge af opretholdelsen af opførelsen af hans navn på de omhandlede lister, og hvorefter hans virksomheder er blevet ødelagt, og såvel hans som hans families liv er i fare, skal det indledningsvis bemærkes, at sagsøgeren ikke har rejst krav om erstatning for disse skader i sine påstande.

146    I denne henseende skal det dernæst under alle omstændigheder bemærkes, at sagsøgeren med henblik på at godtgøre, at de hævdede skader foreligger, blot har fremlagt sine egne forklaringer samt fotokopier af sort-hvide billeder af dårlig kvalitet af det, der ligner en ødelagt bygning. De af sagsøgeren fremlagte beviser er således ikke tilstrækkelige til at godtgøre, at de nævnte skader foreligger.

147    Det skal endelig bemærkes, at betydningen af de mål, der forfølges med de anfægtede retsakter, er af en sådan art, at de kan begrunde selv betydelige negative følger for sagsøgeren, uden at dette påvirker deres lovlighed (jf. i denne retning dom af 27.2.2014, Ezz m.fl. mod Rådet, T-256/11, EU:T:2014:93, præmis 191).

148    Det følger heraf, at de restriktioner for sagsøgerens ejendomsret og ret til respekt for omdømmet, der eventuelt forårsages af de anfægtede retsakter, henset til den altafgørende betydning af opretholdelsen af den internationale fred og sikkerhed, er begrundet i et mål af almen interesse, og de står ikke i misforhold til de forfulgte mål.

149    Henset til de ovenstående betragtninger skal det fjerde anbringende vedrørende en tilsidesættelse af grundlæggende rettigheder og proportionalitetsprincippet forkastes.

 Om det femte anbringende vedrørende en tilsidesættelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling

150    Sagsøgeren har gjort gældende, at Rådet har tilsidesat princippet om forbud mod forskelsbehandling, idet det har behandlet opretholdelsen af opførelsen af hans navn på de pågældende lister på samme måde som opretholdelsen af navnene på Mohamad Hamcho og Aiman Jaber på de nævnte lister. Han har i denne henseende gjort gældende, at det nævnte princip ikke alene indebærer, at lignende sager skal behandles ens, men ligeledes, at forskellige sager skal behandles forskelligt. Han er af den opfattelse, at selv om det er korrekt, at han har gjort brug af den samme retlige repræsentant som Mohamad Hamcho og Aiman Jaber, forholder det sig ikke desto mindre således, at de forhold, som han foreholdes, og hans erhvervsmæssige situation er helt forskellige fra de forhold, som de sidstnævnte foreholdes, og deres erhvervsmæssige situation.

151    Rådet har bestridt sagsøgerens argumenter.

152    Ifølge retspraksis forbyder ligebehandlingsprincippet, der er et grundlæggende retsprincip, at ensartede situationer behandles forskelligt, eller at forskellige situationer behandles ens, medmindre en forskelsbehandling er objektivt begrundet (dom af 14.10.2009, Bank Melli Iran mod Rådet, T-390/08, EU:T:2009:401, præmis 56).

153    I den foreliggende sag skal det bemærkes, at sagsøgeren, således som Rådet har anført i sit svarskrift, er blevet genstand for de omtvistede foranstaltninger som følge af en individuel vurdering støttet på konkrete beviser. Den begrundelse og de beviser, som Rådet har støttet sig på med henblik på at opretholde opførelsen af sagsøgerens navn på de omhandlede lister, adskiller sig nemlig, således som denne har erkendt, fra den begrundelse og de beviser, hvorpå den nævnte institution støttede sig med henblik på at opretholde opførelsen af navnene på Mohamad Hamcho og Aiman Jaber på de nævnte lister. Navnene på disse tre personer er ganske vist blevet opført på disse lister som følge af deres erhvervsvirksomhed, eftersom de, selv om deres aktiviteter er forskellige, nyder gavn af og støtter det syriske regime (kriteriet om fremtrædende erhvervsfolk, der driver virksomhed i Syrien). Der er imidlertid intet, der tyder på, at Rådet har behandlet sagsøgerens situation på samme måde som Mohamad Hamchos og Aiman Jabers situation.

154    Nærværende anbringende skal derfor forkastes som ugrundet.

155    Det femte anbringende skal derfor forkastes, og som følge heraf skal Rådet frifindes i det hele.

 Sagsomkostninger

156    I henhold til artikel 134, stk. 1, i Rettens procesreglement pålægges det den tabende part at betale sagsomkostningerne, hvis der er nedlagt påstand herom. Da sagsøgeren har tabt sagen, må det pålægges ham at bære sine egne omkostninger og betale Rådets omkostninger i overensstemmelse med sidstnævntes påstand herom.

På grundlag af disse præmisser

udtaler og bestemmer

RETTEN (Femte Afdeling):

1)      Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)      Khaled Kaddour bærer sine egne omkostninger og betaler de af Rådet afholdte omkostninger.

Gratsias Labucka Ulloa Rubio

Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 31. maj 2018.

Underskrifter

Indhold

Tvistens baggrund

Den oprindelige opførelse af sagsøgerens navn på listerne over de personer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger

Genopførelsen og opretholdelsen af sagsøgerens navn på listerne over de personer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger

Retsforhandlinger og parternes påstande

Retlige bemærkninger

Om det første anbringende vedrørende magtfordrejning samt tilsidesættelse af princippet om god forvaltning, princippet om retskraft, retssikkerhedsprincippet og princippet om adgang til effektive retsmidler

Om det første klagepunkt vedrørende magtfordrejning

Om det andet klagepunkt vedrørende en tilsidesættelse af princippet om god forvaltning

Om det tredje klagepunkt vedrørende en tilsidesættelse af adgangen til effektive retsmidler, princippet om retskraft og retssikkerhedsprincippet

Om det andet anbringende vedrørende en tilsidesættelse af artikel 266 TEUF

Om det tredje anbringende vedrørende et åbenbart urigtigt skøn

Om det fjerde anbringende vedrørende en tilsidesættelse af grundlæggende rettigheder og proportionalitetsprincippet

Om det femte anbringende vedrørende en tilsidesættelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling

Sagsomkostninger

* Processprog: engelsk.