Language of document :

Appel iværksat den 21. februar 2014 af Carlos Andres og 150 andre appellanter til prøvelse af Personalerettens dom af 11. december 2013 i sag F-15/10, Andres m.fl. mod ECB

(Sag T-129/14 P)

Processprog: fransk

Parter

Appellanter: Carlos Andres (Frankfurt am Main, Tyskland) og 150 andre appellanter (ved advokat L. Levi)

Den anden part i proceduren: Den Europæiske Centralbank (ECB)

Appellanternes påstande

Appellanterne har nedlagt følgende påstande:

EU-Personalerettens dom af 11. december 2013 i sag F-15/10 ophæves.

Følgelig gives der appellanterne medhold i deres påstande i første instans, og i overensstemmelse hermed:

annulleres lønsedlerne for juni 2009, for så vidt som disse lønsedler udgør den første iværksættelse, i forhold til appellanterne, af den pensionsordning, der blev vedtaget af Styringsrådet den 4. maj 2009, og i samme omfang annulleres alle efterfølgende og fremtidige lønsedler.

om fornødent annulleres afgørelserne om afslag på en fornyet gennemgang (»administrative review«) og afslagene på de interne klager (»grievance procedure«) af henholdsvis 28. august 2009 og 17. december 2009.

og følgelig:

tilpligtes appelindstævnte at betale den forskel i løn og pension, der følger af Styringsrådets førnævnte afgørelse af 4. maj 2009 i forhold til anvendelsen af den tidligere gældende pensionsordning. Denne forskel i løn og pension skal tillægges morarenter beregnet fra den 15. juni 2009 og efterfølgende fra den 15. i hver efterfølgende måned, indtil fuldstændig betaling sker, idet disse renter fastsættes til ECB's rentesats tillagt 3 point.

tilpligtes appelindstævnte at betale erstatning for det lidte tab som følge af tab af købekraft, idet dette tab efter billighed og foreløbigt fastsættes til 1 % af hver af sagsøgernes månedsløn.

tilpligtes ECB at betale sagens omkostninger.

tilpligtes appelindstævnte at betale samtlige sagsomkostninger for de to instanser.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanterne fremsat otte anbringender.

Det første anbringende er, at der er sket tilsidesættelse af artikel 6.8 i bilag II til ansættelsesvilkårene, tilsidesættelse af legalitetsprincippet og retssikkerhedsprincippet og tilsidesættelse af artikel 35, stk. 1, litra e), i Personalerettens procesreglement.

Det andet anbringende er, at der er sket tilsidesættelse af tilsynsudvalgets kompetencer, tilsidesættelse af bilag III til ansættelsesvilkårene og af tilsynsudvalgets mandat, samt tilsidesættelse af princippet om god tro.

Det tredje anbringende er, at der er sket tilsidesættelse af retten til høring af Personaleudvalget og af tilsynsudvalget, tilsidesættelse af princippet om god tro, tilsidesættelse af artikel 45 og 46 i ansættelsesvilkårene, tilsidesættelse af protokollen vedrørende forholdet mellem ECB’s Direktion og Personaleudvalg, tilsidesættelse af bilag III til ansættelsesvilkårene og af tilsynsudvalgets mandat, samt at der foreligger en urigtig gengivelse af sagsakterne.

Det fjerde anbringende er, at der er sket tilsidesættelse af artikel 6.3 i pensionsplanen, tilsidesættelse af kontrollen med begrundelsen for afgørelsen af 4. maj 2009, at der foreligger en urigtig gengivelse af sagsakterne og at der er sket tilsidesættelse af princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning.

Det femte anbringende er, at der er sket tilsidesættelse af kontrollen med det åbenbart urigtige skøn og at der foreligger en urigtig gengivelse af sagsakterne.

Det sjette anbringende er, at der er sket tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, tilsidesættelse af begrundelsespligten, at der foreligger en urigtig gengivelse af sagsakterne og at der er sket tilsidesættelse af beviserne.

Det syvende anbringende vedrører manglende kendskab til den forskellige karakter af et kontraktmæssigt ansættelsesforhold og et vedtægtsmæssigt ansættelsesforhold og at der er sket tilsidesættelse af de grundlæggende vilkår for ansættelsesforholdet og tilsidesættelse af direktiv 91/5331 .

Det ottende anbringende er, at der er sket tilsidesættelse af de velerhvervede rettigheder.

____________

____________

1 Rådets direktiv 91/533/EØF af 14.10.1991 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet (EFT L 288, s. 32).