RETTENS DOM (Appelafdelingen)

22. oktober 2015

Sag T-130/14 P

Rådet for Den Europæiske Union

mod

Erik Simpson

»Appel – personalesag – tjenestemænd – forfremmelse i lønklasse – indplacering i lønklasse – afgørelse om ikke at tildele den berørte lønklasse AD 9 efter bestået almindelig udvælgelsesprøve i lønklasse AD 9 – urigtig gengivelse af beviserne«

Angående:      Appel iværksat til prøvelse af dom afsagt af Retten for EU-Personalesager (Første Afdeling) den 12. december 2013, Simpson mod Rådet (F-142/11, Sml. Pers., EU:F:2013:201), med påstand om delvis ophævelse af denne dom.

Udfald:      Dom afsagt af Retten for EU-Personalesager (Første Afdeling) den 12. december 2013, Simpson mod Rådet (F-142/11, Sml. Pers., EU:F:2013:201), ophæves, for så vidt som Personaleretten annullerede den afgørelse, hvorved Rådet for Den Europæiske Union forkastede Erik Simpsons ansøgning om at opnå en forfremmelse til lønklasse AD 9 med den begrundelse, at han havde bestået udvælgelsesprøve EPSO/AD/113/07, og for så vidt som Personaleretten pålagde Rådet at betale sagens omkostninger (punkt 1 og 3 i denne doms konklusion). Sagen hjemvises til Personaleretten. Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

Sammendrag

Appel – anbringender – urigtig bedømmelse af de faktiske omstændigheder og af beviserne – afvisning – Rettens efterprøvelse af bedømmelsen af de faktiske omstændigheder og af beviserne – udelukket, medmindre de er gengivet urigtigt – Rettens kompetence til at bedømme de faktiske omstændigheder, som Personaleretten har lagt til grund ved dens undersøgelse af, om begrundelsespligten er overholdt

(Art. 257 TEUF; statutten for Domstolen, bilag I, art. 11, stk. 1)

Det er alene Personaleretten, der har kompetence til dels at fastlægge sagens faktiske omstændigheder, når bortses fra tilfælde, hvor den faktiske urigtighed af dens konstateringer fremgår af de sagsakter, den har fået forelagt, dels at tage stilling til disse faktiske omstændigheder. Bedømmelsen af de faktiske omstændigheder udgør således ikke som sådan et retsspørgsmål, der er undergivet Rettens prøvelsesret, medmindre der er tale om en urigtig gengivelse af de for Personaleretten fremlagte beviser.

Den legalitetskontrol, der udøves af Retten i forbindelse med en appel, må desuden nødvendigvis tage de faktiske omstændigheder i betragtning, som Personaleretten har lagt til grund for at nå frem til sin konklusion om, at begrundelsen er tilstrækkelig eller utilstrækkelig.

Hvad angår en urigtig gengivelse af beviserne skal en sådan urigtig gengivelse i øvrigt fremgå åbenbart af sagsakterne, uden at det er nødvendigt at foretage en ny bedømmelse af de faktiske omstændigheder og beviserne, og uden at der er behov for at fremlægge nye beviser.

(jf. præmis 27, 29 og 31)

Henvisning til:

Domstolen: dom af 20. november 1997, Kommissionen mod V, C-188/96 P, Sml., EU:C:1997:554, præmis 24 og den deri nævnte retspraksis, af 28. maj 1998, New Holland Ford mod Kommissionen, C-8/95 P, Sml., EU:C:1998:257, præmis 72, af 6. april 2006, General Motors mod Kommissionen, C-551/03 P, Sml., EU:C:2006:229, præmis 54, og af 10. juli 2008, Bertelsmann og Sony Corporation of America mod Impala, C-413/06 P, Sml., EU:C:2008:392, præmis 30

Den Europæiske Unions Ret: dom af 24. oktober 2011, P mod Parlamentet, T-213/10 P, Sml. Pers., EU:T:2011:617, præmis 47 og 48 og den deri nævnte retspraksis, og af 8. oktober 2013, Rådet mod AY, T-167/12 P, Sml. Pers., EU:T:2013:524, præmis 25