Rettens dom (Sjette Afdeling) af 30. maj 2013 – Morte Navarro mod Parlamentet
(Sag T-280/09)
»Andragende til Europa-Parlamentet – afgørelse om henlæggelse af andragendet – annullationssøgsmål – retsakt, der indeholder et klagepunkt – formaliteten – begrundelsespligt – andragende, der ikke henhører under Unionens aktivitetsområder«
1. Retslig procedure – stævning – formkrav – fastlæggelse af søgsmålets genstand – kort fremstilling af søgsmålsgrundene – generel henvisning til andre skriftlige indlæg, der er vedlagt som bilag til stævningen – afvisning – indholdet af stævningen tilstrækkeligt klart – manglende klarhed af et andragende, der er vedlagt som bilag til stævningen – formaliteten [statutten for Domstolen, art. 21, stk. 1, og art. 53, stk. 1; Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1, litra c) og d)] (jf. præmis 19-21)
2. Annullationssøgsmål – akter, der kan være genstand for søgsmål – begreb – akter, der fremkalder bindende retsvirkninger – afgørelse fra Parlamentets Udvalg for Andragender om henlæggelse af et andragende – omfattet (art. 227 TEUF og 263 TEUF) (jf. præmis 25)
3. Annullationssøgsmål – Unionens retsinstansers kompetence – påstand om, at en institution meddeles et påbud – påstand om, at der afsiges en deklaratorisk dom – afvisning (art. 263 TFUE) (jf. præmis 27)
4. Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – afgørelse fra Parlamentets Udvalg for Andragender om henlæggelse af et andragende (art. 227 TEUF og 296 TEUF; Europa-Parlamentets forordning, art. 191, stk. 6) (jf. præmis 32-41 og 44)
5. EU-ret – principper – ligebehandling – begreb – grænser (jf. præmis 47)
Angående
| Påstand om annullation af afgørelse af 5. maj 2009 truffet af Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender om at henlægge det andragende, der blev indgivet af sagsøgeren den 17. december 2008 (andragende nr. 1818/2008). |
Konklusion
1) | | Europa-Parlamentet frifindes. |
2) | | José Carlos Morte Navarro bærer sine egne omkostninger og betaler Parlamentets omkostninger. |