Language of document :

Sag anlagt den 23. oktober 2020 – Republikken Cypern mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union

(Sag C-550/20)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Republikken Cypern (ved Eirini Neofytou)

Sagsøgte: Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/1057 1 af 15. juli 2020 om fastsættelse af særlige regler med hensyn til direktiv 96/71/EF og direktiv 2014/67/EU om udstationering af førere i vejtransportsektoren og om ændring af direktiv 2006/22/EF, for så vidt angår håndhævelseskravene, og af forordning (EU) nr. 1024/2012 annulleres.

Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fem anbringender:

Første anbringende: Sagsøgeren har gjort gældende, at de sagsøgte har tilsidesat det proportionalitetsprincip, som er fastsat i artikel 5, stk. 4, TEU og i artikel 1 i protokol (nr. 2) om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, der er knyttet som bilag til EU-traktaten og EUF-traktaten.

Andet anbringende: Sagsøgeren har gjort gældende, at de sagsøgte har tilsidesat ligebehandlingsprincippet og princippet om forbud mod forskelsbehandling som fastsat i artikel 18 TEUF og i artikel 20 og 21 Den Europæiske Unions charter om grundlægende rettigheder, princippet om medlemsstaternes lighed over for traktaterne som fastsat i artikel 4, stk. 2, TEU, og, for så vidt som Domstolen måtte finde det nødvendigt, artikel 95, stk. 1, TEUF.

Tredje anbringende: Sagsøgeren har gjort gældende, at de sagsøgte har tilsidesat artikel 91, stk. 1, TEUF.

Fjerde anbringende: Sagsøgeren har gjort gældende, at de sagsøgte har tilsidesat artikel 91, stk. 2, TEUF, artikel 90 TEUF, sammenholdt med artikel 3, stk. 3, TEU, og artikel 94 TEUF.

Femte anbringende: Sagsøgeren har gjort gældende, at de sagsøgte har tilsidesat artikel 34 TEUF og 35 TEUF – hvilken tilsidesættelse ikke er berettiget i henhold til artikel 36 TEUF – og artikel 58, stk. 1, TEUF, sammenholdt med artikel 91 TEUF, eller, subsidiært, artikel 56 TEUF.

____________

1     EUT 2020, L 249, s. 49.