Language of document : ECLI:EU:T:2021:608

RETTENS DOM (Syvende Udvidede Afdeling)

22. september 2021 (*)

»Personalesag – tjenestemænd – ansættelse – intern udvælgelsesprøve COM/03/AD/18 (AD 6) – afgørelse om ikke at opføre sagsøgerens navn på reservelisten for udvælgelsesprøven – begrundelsespligt – udvælgelseskomitéens arbejde fortroligt – vægtning af de elementer, en prøve, der er fastsat i meddelelsen om udvælgelsesprøve, består af«

I sag T-435/20,

JR ved advokaterne L. Levi og A. Champetier,

sagsøger,

mod

Europa-Kommissionen ved D. Milanowska og I. Melo Sampaio, som befuldmægtigede,

sagsøgt,

angående et søgsmål støttet på artikel 270 TEUF med påstand om annullation af afgørelsen truffet af udvælgelseskomitéen for den interne udvælgelsesprøve COM/03/AD/18 (AD 6) – Administratorer af 15. april 2020 om afslag på sagsøgerens anmodning om fornyet gennemgang af udvælgelseskomitéens afgørelse af 16. december 2019 om ikke at opføre sagsøgeren på reservelisten fra denne udvælgelsesprøve, og, om fornødent, om annullation af sidstnævnte afgørelse,

har

RETTEN (Syvende Udvidede Afdeling),

sammensat af afdelingsformanden, R. da Silva Passos, og dommerne V. Valančius, I. Reine, L. Truchot (refererende dommer) og M. Sampol Pucurull,

justitssekretær: E. Coulon,

afsagt følgende

Dom

 Sagens baggrund

1        Den 16. december 2018 indgav sagsøgeren en ansøgning til den interne udvælgelsesprøve COM/03/AD/18 (AD6) – Administratorer (herefter »den omtvistede udvælgelsesprøve«).

2        Meddelelsen om den omtvistede udvælgelsesprøve præciserede, at udvælgelsesprøven havde til formål at oprette en reserveliste af beståede ansøgere for hvert af følgende tre områder: 1) europæisk offentlige administration, 2) udviklingssamarbejde og naboskabspolitik og 3) forskning.

3        Sagsøgeren valgte området europæisk offentlig administration, inden for hvilket område det ønskede antal beståede ansøgere var 30.

4        Ifølge afsnit III i meddelelsen om den omtvistede udvælgelsesprøve skulle ansøgerne som første skridt indgive en ansøgning og samtidig med indgivelsen heraf bekræfte, at de opfyldte adgangsbetingelserne. Som næste skridt blev de egnede ansøgere opfordret til at underkaste sig en række prøver bestående af multiple-choice-opgaver. Som tredje skridt ville de ansøgere, der havde bestået prøverne, blive indkaldt til den mundtlige prøve.

5        Det fremgik af afdeling 4 i afsnit III i meddelelsen om den omtvistede udvælgelsesprøve, at den mundtlige prøve for tjenestemænd i ansættelsesgruppe AD bestod af to dele, der var beskrevet som værende:

»1.      En samtale […] med henblik på at vurdere:

–      de primære opgaver, som er udført, og de kompetencer, som er erhvervet, i løbet af [ansøgerens] erhvervsmæssige karriere, og

–      [ansøgerens] evne til og motivation for at varetage de opgaver, der skal udføres i de stillinger, som udvælgelsesprøven giver adgang til.

2.      En struktureret fremstilling, [der] består af en briefing om et emne, der er forbundet med Den Europæiske Unions politik […]«.

6        I afdeling 4 i afsnit III i meddelelsen om den omtvistede udvælgelsesprøve blev der gjort opmærksom på, at den samlede bedømmelse af de to ovennævnte dele bestod af en karakter på mellem 0 og 20 point, og at der krævedes mindst 10 point.

7        I afdeling 5 i samme afsnit præciseredes, at udvælgelseskomitéen på reservelisten ville opføre navnene på de ansøgere, der ved den mundtlige prøve havde opnået de bedste karakterer samt det minimum, som krævedes for at bestå denne prøve, indtil man havde nået det ønskede antal beståede ansøgere.

8        Efter at sagsøgeren den 23. september 2019 havde bestået den skriftlige del af den omtvistede udvælgelsesprøve, bestod hun den mundtlige prøve.

9        Ved skrivelse af 16. december 2019 informerede udvælgelseskomitéen for den omtvistede udvælgelsesprøve sagsøgeren om sin afgørelse (herefter »afgørelsen af 16. december 2019«) om ikke at opføre hende på reservelisten for denne udvælgelsesprøve. Udvælgelseskomitéen anførte, at sagsøgeren for den mundtlige prøve havde opnået karakteren 13/20, der, selv om den var højere end det minimum på 10/20, der var fastsat i meddelelsen om den omtvistede udvælgelsesprøve, imidlertid var lavere end tærsklen på 14/20, som skulle nås, for at sagsøgeren var blandt de bedste ansøgere, hvis navne ville blive opført på reservelisten. Udvælgelseskomitéen præciserede ligeledes, at sagsøgerens samlede præstation ved den mundtlige prøve var blevet bedømt som værende »god«. Udvælgelseskomitéen anførte nærmere bestemt, at sagsøgeren havde opnået en »meget god« verbal bedømmelse hvad angik såvel »forbindelsen mellem sagsøgerens tidligere erfaring og de krævede kvalifikationer« som »dokumentationen for sagsøgerens generelle kompetencer og motivation for at søge den stilling, der skulle besættes«, hvorimod hun havde opnået en »god« verbal bedømmelse for sin evne til at holde oplæg om et emne inden for den omtvistede udvælgelsesprøves område.

10      Ved e-mail af 20. december 2019 (herefter »anmodningen om fornyet gennemgang«) indgav sagsøgeren i henhold til punkt 6.3 i bilag III til meddelelsen om den omtvistede udvælgelsesprøve en anmodning om fornyet gennemgang af afgørelsen af 16. december 2019 til Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO). Hun påberåbte sig, at der forelå en »åbenbar uoverensstemmelse« mellem på den ene side den verbale bedømmelse, der var foretaget af hendes samlede præstation under den mundtlige prøve, og på den anden side de verbale bedømmelser, hun havde opnået for de tre dele af samme prøve, som udvælgelseskomitéen havde bedømt. Ifølge sagsøgeren havde udvælgelseskomitéen nemlig vilkårligt undervurderet hendes samlede præstation, henset til, at udvælgelseskomitéen havde kvalificeret denne som »god«, mens to dele af prøven havde fået den verbale bedømmelse »meget god«. Hun tilføjede, at afgørelsen af 16. december 2019 ikke gjorde det muligt for hende at forstå, hvordan den samlede bedømmelse »god« var konverteret til 13/20 point. Denne e-mail indeholdt en »anmodning om oplysninger og en begæring om aktindsigt«, hvorved sagsøgeren anmodede om at få fremsendt følgende oplysninger:

–        detaljerede forklaringer på, hvordan de verbale bedømmelser var blevet konverteret til point, og de karakterskalaer, der gjorde det muligt at knytte hver enkelt verbal bedømmelse til en karakter udtrykt i point

–        detaljerede bedømmelser af sagsøgeren for hver af de tre elementer, der var vurderet og bedømt tillige med den tilsvarende karakterskala

–        alle nyttige oplysninger om de karakterer, hun var blevet tildelt

–        den eventuelt anvendte vægtningsmetode

–        den eventuelt anvendte afrundingsmetode

–        mødereferatet og bedømmelsesskemaerne vedrørende hendes mundtlige prøve, den flipover, som hun havde anvendt i forbindelse hermed (herefter »flipoveren«), og ethvert andet relevant dokument vedrørende sagsøgerens præstation under denne prøve.

11      Efter at have udvekslet flere e-mails med Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Menneskelige Ressourcer og Sikkerhed fik sagsøgeren den 28. februar 2020 af dette generaldirektorat fremsendt et skema, hvoraf fremgik sammenhængen mellem, på den ene side, pointene fra et til ti, og, på den anden side, de verbale bedømmelser »utilstrækkelig«, »tilfredsstillende«, »god«, »meget god«, »yderst god«, »udmærket« og »eksemplarisk« (herefter »første konverteringsskema«), idet det præciseredes, at alle pointene fra et til fire svarede til bedømmelsen »utilstrækkelig«. Hun blev ligeledes opfordret til at konsultere flipoveren på Kommissionens kontor og til at afholde en samtale med formanden for udvælgelseskomitéen for den omtvistede udvælgelsesprøve med henblik på at få en mundtlig redegørelse for sin præstation. Kommissionens e-mail af 28. februar 2020 henviste ikke til de vægtnings- og afrundingsmetoder, der var nævnt i anmodningen om fornyet gennemgang.

12      Ved e-mail af 9. april 2020 oplyste Kommissionen sagsøgeren om, at de ovennævnte metoder var omfattet af det fortrolighedskrav, der gælder for arbejdet i udvælgelseskomitéer som omhandlet i artikel 6 i bilag III til vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union (herefter »vedtægten«).

13      Ved afgørelse af 15. april 2020 (herefter »afgørelsen af 15. april 2020«) afslog udvælgelseskomitéen for den omtvistede udvælgelsesprøve anmodningen om fornyet gennemgang.

14      Med henblik herpå bemærkede udvælgelseskomitéen for det første, at den, inden den hørte de ansøgere, der havde fået adgang til den mundtlige prøve, havde defineret indholdet af denne prøve, de påtænkte spørgsmål, bedømmelseskriterierne, bedømmelsesproceduren og den vægtning, der skulle tildeles ethvert af de elementer vedrørende denne prøve, der var nævnt i meddelelsen om denne udvælgelsesprøve.

15      Udvælgelseskomitéen præciserede for det andet, at den med hensyn til hver ansøger var fremkommet med bemærkninger vedrørende de specifikke elementer, som var nævnt i denne meddelelse (jf. præmis 5 ovenfor), og at disse kommentarer ligeledes omfattede en samlet bedømmelse af ansøgernes præstation, »som sammenfattede bedømmelsen af ethvert element«.

16      Udvælgelseskomitéen bemærkede for det tredje, at dens bedømmelser af ansøgernes erfaring og evner var af sammenlignende karakter.

17      For det fjerde konstaterede udvælgelseskomitéen, at den fornyede gennemgang af afgørelsen af 16. december 2019 ikke havde afsløret en fejl, der påvirkede behandlingen af oplysningerne vedrørende sagsøgerens mundtlige prøve, således at afgørelsen om ikke at opføre sagsøgerens navn på reservelisten for den omtvistede udvælgelsesprøve skulle opretholdes.

18      Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 4. maj 2020 anlagde sagsøgeren sag med påstand om annullation af de afgørelser fra Kommissionen, som er indeholdt i e-mails af 28. februar og 9. april 2020 (jf. præmis 11 og 12 ovenfor) om afslag på at give sagsøgeren aktindsigt i visse oplysninger, der angiveligt er af personlig karakter. Sagen blev registreret under nr. T-265/20.

 Faktiske omstændigheder efter anlæggelsen af søgsmålet

19      Den 16. juli 2020 fremsendte Kommissionen en kopi af den omhandlede flipover til sagsøgeren med de notater, som sidstnævnte havde udarbejdet i forbindelse med sin fremlæggelse under den mundtlig prøve.

20      Den 22. juli 2020 fik sagsøgeren under en telefonsamtale med formanden for udvælgelseskomitéen for den omtvistede udvælgelsesprøve oplysninger om hendes præstation under den mundtlige prøve, og det blev præciseret, at de tildelte point var blevet afrundet til 0,25.

 Retsforhandlinger og parternes påstande

21      Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 7. juli 2020 har sagsøgeren anlagt nærværende søgsmål.

22      Ved særskilt retsakt indleveret til Rettens Justitskontor samme dag har sagsøgeren anmodet om at blive tildelt anonymitet i medfør af artikel 66 i Rettens procesreglement. Ved afgørelse af 21. september 2020 tog Retten (Syvende Afdeling) denne anmodning til følge.

23      Ved processkrift indleveret til Rettens Justitskontor den 22. juli 2020 i sag T-265/20, JR mod Kommissionen, har sagsøgeren anmodet om, at denne sag blev forenet med den foreliggende sag i medfør af procesreglementets artikel 68. I sine bemærkninger til denne anmodning indleveret til Rettens Justitskontor den 31. august 2020 har Kommissionen nedlagt påstand om, at denne anmodning skal afslås. Ved afgørelse af 30. september 2020 har formanden for Rettens Syvende Afdeling afslået denne anmodning.

24      Den skriftlige forhandling blev afsluttet den 13. januar 2021.

25      Den 20. april 2021 opfordrede Retten (Syvende Afdeling) som led i foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse i henhold til artikel 89 i Rettens procesreglement Kommissionen til at angive, hvad der havde foranlediget udvælgelseskomitéen for den omtvistede udvælgelsesprøve til i afgørelsen af 16. december 2019 at forbinde den verbale bedømmelse »god« med det samlede antal point 13/20, som var blevet tildelt sagsøgeren, når det første konverteringsskema omfattede point fra 1 til 10.

26      Efter forslag fra Syvende Afdeling besluttede Retten den 28. april 2021 i henhold til procesreglementets artikel 28 at henvise den foreliggende sag til et udvidet dommerkollegium.

27      Ved skrivelse af 6. maj 2021 har Kommissionen besvaret de i præmis 25 ovenfor nævnte spørgsmål ved fremlæggelse af et skema, hvoraf fremgår sammenhængen mellem på den ene side pointene eller skalaerne for point »op til 9,5«, »10-11,5«, »12-13«, »13,5«, »14-15,5«, »16-17«, »17,5-19« og »19,5-20«, og på den anden side de verbale bedømmelser »utilstrækkelig«, »tilfredsstillende«, »god«, »god til meget god«, »meget god«, »yderst god«, »udmærket« og »eksemplarisk« (herefter »det andet konverteringsskema«).

28      Ved skrivelse af 26. maj 2021 har sagsøgeren fremsat sine bemærkninger til Kommissionens svar på ovennævnte spørgsmål fra Retten.

29      I henhold til procesreglementets artikel 106, stk. 3, kan Retten, hvis ikke hovedparterne fremsætter en anmodning om afholdelse af retsmøde inden for en frist på tre uger efter, at det er forkyndt for parterne, at retsforhandlingernes skriftlige del er afsluttet, beslutte at træffe afgørelse i sagen, uden at retsforhandlingerne omfatter en mundtlig del. I den foreliggende sag finder Retten (Syvende Udvidede Afdeling), at sagen er tilstrækkeligt oplyst ved sagsakterne, og har besluttet at træffe afgørelse, uden at retsforhandlingerne omfatter en mundtlig del, da der ikke er indgivet en sådan anmodning.

30      Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

–        Annullation af afgørelsen af 15. april 2020 og om fornødent af afgørelsen af 16. december 2019.

–        Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

31      Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

–        Frifindelse.

–        Sagsøgeren tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

 Retlige bemærkninger

 Sagens genstand

32      Sagsøgeren har nedlagt påstand om annullation af afgørelsen af 15. april 2020 og om fornødent af afgørelsen af 16. december 2019.

33      Kommissionen har i svarskriftet fremsat en formalitetsindsigelse, der er rettet mod påstanden om annullation af afgørelsen af 16. december 2019, der blev erstattet af afgørelsen af 15. april 2020.

34      Det bemærkes, at det fremgår af fast retspraksis, at når en ansøger til en udvælgelsesprøve anmoder om en fornyet vurdering af en afgørelse truffet af en udvælgelseskomité, er det den afgørelse, som udvælgelseskomitéen har truffet efter en fornyet vurdering af ansøgerens situation, som er den akt, der går ham imod, i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 2, eller i givet fald artikel 91, stk. 1. Den afgørelse, der er truffet efter en fornyet vurdering, træder dermed i stedet for udvælgelseskomitéens oprindelige afgørelse (jf. dom af 5.9.2018, Villeneuve mod Kommissionen, T-671/16, EU:T:2018:519, præmis 24 og den deri nævnte retspraksis; jf. ligeledes i denne retning dom af 11.3.1986, Sorani m.fl. mod Kommissionen, 293/84, EU:C:1986:111, præmis 12).

35      Det må derfor fastslås, at den eneste akt, der går sagsøgeren imod, er afgørelsen af 15. april 2020.

36      Følgelig, og for så vidt som sagsøgeren kun har nedlagt påstand om annullation »om fornødent« af afgørelsen af 16. december 2019, skal påstanden om annullation af afgørelsen af 15. april 2020 undersøges først.

 Realiteten

37      Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet fremsat to anbringender, som vedrører for det første et åbenbart urigtigt skøn og en tilsidesættelse af reglerne for udvælgelseskomitéens arbejde, og for det andet en tilsidesættelse af begrundelsespligten og princippet om god forvaltningsskik i artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«).

38      Det andet anbringende skal undersøges først, eftersom det vedrører det forudgående spørgsmål om begrundelsen for afgørelsen af 15. april 2020.

39      Sagsøgeren har gjort gældende, at selv efter, at hun havde modtaget det første konverteringsskema (jf. præmis 11 ovenfor) og forklaringer med hensyn til den af udvælgelseskomitéen anvendte afrundingsmetode (jf. præmis 20 ovenfor), var begrundelsen for afgørelsen af 15. april 2020 ikke tilstrækkelig til, at hun kunne forstå, hvordan de tre verbale bedømmelser »meget god«, »meget god« og »god«, som var opnået for de tre forskellige dele af den mundtlige prøve, gjorde det muligt for udvælgelseskomitéen for den omtvistede udvælgelsesprøve at give den verbale bedømmelse »god« for sagsøgerens samlede præstation ved denne prøve og at konvertere denne bedømmelse til pointene 13/20.

40      Sagsøgeren har tilføjet, at udvælgelseskomitéen nødvendigvis har anvendt en vægtningsmetode, og har gjort gældende, at definitionen af denne metode ikke henhører under udvælgelseskomitéernes arbejde, der skal forblive fortroligt i henhold til retspraksis vedrørende artikel 6 i bilag III til vedtægten, eftersom det er af sammenlignende karakter. Ifølge sagsøgeren vedrører objektive forhold, såsom vægtningen af de point, som udvælgelseskomitéen fastsætter inden prøvernes begyndelse med henblik på at guide dens arbejde og i princippet sikre en forskriftsmæssig og objektiv afvikling af disse, ikke bedømmelsen af ansøgernes fortjenester eller en sammenligning af ansøgernes respektive fortjenester.

41      I sine bemærkninger til Kommissionens svar på spørgsmålene fra Retten (jf. præmis 27 og 28 ovenfor) har sagsøgeren gjort gældende, at hun, selv efter at have fået kendskab til det andet konverteringsskema, ikke er i stand til at forstå grunden til, at hun blev tildelt pointene 13/20. Ifølge sagsøgeren understreger dette skema blot vigtigheden af at vide præcist, hvornår udvælgelseskomitéen afrundede pointene, og hvilken vægtningsmetode der blev anvendt.

42      Kommissionen har hertil svaret, at når henses til den fortrolighed, der er forbundet med udvælgelseskomitéens arbejde, og det vide skøn, som den råder over, udgør en meddelelse om de for de forskellige prøver opnåede karakterer en tilstrækkelig begrundelse af komitéens afgørelser. Da sagsøgeren blev oplyst om, at hun for sin mundtlige prøve havde opnået karakteren 13/20, og at kun de ansøgere, der havde opnået en karakter på mindst 14/20, ville få deres navne opført på reservelisten, er afgørelsen af 15. april 2020 tilstrækkeligt begrundet. Ifølge Kommissionen var det kun for fuldstændighedens skyld, at udvælgelseskomitéen i henhold til princippet om god forvaltningsskik meddelte sagsøgeren de verbale bedømmelser, den havde tildelt sagsøgeren for hver enkelt del af den mundtlige prøve, og den i forbindelse hermed modtagne samlede verbale bedømmelse, og derefter fremsendte konverteringsskemaet og flipoveren til sagsøgeren, inden den indkaldte hende til telefonsamtale med dens formand, der bl.a. oplyste hende om, hvilken afrundingsmetode der var blevet anvendt.

43      Selv om Kommissionen har medgivet, at det samlede antal point, som udvælgelseskomitéen har tildelt sagsøgeren i forbindelse med den mundtlige prøve, er et resultat af en vægtning af denne prøves tre dele, har Kommissionen tillige gjort gældende, at fastsættelsen af vægtningsmetoden udgør kernen i det vide skøn, som meddelelsen om udvælgelsesprøven i mangel af præciseringer i denne henseende i overensstemmelse med retspraksis har overladt udvælgelseskomitéen. En offentliggørelse af denne metode ville være til alvorlig skade for den fortrolige karakter af udvælgelseskomitéens arbejde og for dens uafhængighed, eftersom de forbigåede ansøgere ville kunne gøre gældende, at den valgte metode begunstigede en bestemt kategori af ansøgere.

44      Det skal for det første bemærkes, at i henhold til vedtægtens artikel 25, stk. 2, andet punktum, skal enhver afgørelse, der indebærer et klagepunkt, begrundes. Denne forpligtelse svarer til den, der mere generelt er fastsat i artikel 296, stk. 2, TEUF og i chartrets artikel 41 vedrørende princippet om god forvaltningsskik, navnlig chartrets artikel 41 stk. 2, litra c).

45      For det andet bestemmer artikel 6 i bilag III til vedtægten, at »[u]dvælgelseskomitéens arbejde er fortroligt«.

46      Det følger af fast retspraksis, at forpligtelsen til at give en begrundelse har til formål dels at give den pågældende tilstrækkelige oplysninger til at fastslå, om den akt, der indebærer et klagepunkt mod ham, er korrekt, og muligheden for at anlægge sag ved Den Europæiske Unions retsinstanser, dels at gøre det muligt for nævnte retsinstanser at udøve deres kontrol med hensyn til afgørelsens lovlighed (jf. dom af 13.9.2016, Pohjanmäki mod Rådet, T-410/15 P, ikke trykt i Sml., EU:T:2016:465, præmis 77 og den deri nævnte retspraksis; jf. ligeledes i denne retning dom af 11.6.2020, Kommissionen mod Di Bernardo, C-114/19 P, EU:C:2020:457, præmis 51).

47      Det skal ligeledes bemærkes, at retten til god forvaltning, som er fastsat i chartrets artikel 41, indebærer en pligt for forvaltningen til at begrunde sine afgørelser, og at en sådan begrundelse ikke blot er et generelt udtryk for administrativ gennemsigtighed, men ligeledes skal sætte den enkelte person i stand til på grundlag af fuldt kendskab til sagen at afgøre, om det er en fordel for ham at gå rettens vej. Der er altså en nær sammenhæng mellem begrundelsespligten og den grundlæggende ret til en effektiv domstolskontrol tillige med retten til effektive retsmidler, som er sikret ved chartrets artikel 47 (dom af 10.10.2012, Sviluppo Globale mod Kommissionen, T-183/10, ikke trykt i Sml., EU:T:2012:534, præmis 40; jf. ligeledes i denne retning dom af 8.9.2009, ETF mod Landgren, T-404/06 P, EU:T:2009:313, præmis 148 og den deri nævnte retspraksis).

48      Begrundelsen skal derfor i princippet meddeles den berørte part samtidig med den afgørelse, der indeholder et klagepunkt i forhold til parten. En manglende begrundelse kan ikke afhjælpes ved, at den pågældende erfarer grundene til afgørelsen under en sag for Unionens retsinstanser. I tilfælde af ikke manglende, men utilstrækkelig begrundelse, kan det under retsforhandlingerne oplyste imidlertid i ekstraordinære tilfælde afhjælpe denne utilstrækkelighed, således at anbringendet vedrørende sidstnævnte ikke længere kan begrunde en annullation af den pågældende afgørelse (jf. dom af 11.6.2020, Kommissionen mod Di Bernardo, C-114/19 P, EU:C:2020:457, præmis 51 og 52 og den deri nævnte retspraksis).

49      Ifølge Domstolen eksisterer der hverken en ret for EU-institutionerne til for Unionens retsinstanser at lovliggøre deres utilstrækkeligt begrundede afgørelser eller en pligt for sidstnævnte til at tage hensyn til de supplerende forklaringer, som den pågældende retsakts ophavsmand først fremkommer med under sagen, med henblik på at bedømme overholdelsen af begrundelsespligten. En sådan retstilstand ville nemlig risikere at ødelægge kompetencefordelingen mellem administrationen og Unionens retsinstanser, svække legalitetskontrollen og hindre udøvelsen af søgsmålsretten. Det er kun i disse ekstraordinære tilfælde, hvor det er godtgjort, at det i praksis var umuligt for den pågældende EU-institution i behørigt omfang at begrunde den anfægtede afgørelse, at begrundelsen kan suppleres ved oplysninger fremlagt af retsaktens ophavsmand under sagen (jf. i denne retning dom af 11.6.2020, Kommissionen mod Di Bernardo, C-114/19 P, EU:C:2020:457, præmis 58 og 59).

50      Hvad angår afgørelser truffet af en udvælgelseskomité må hensynet til opfyldelsen af denne begrundelsespligt afvejes mod hensynet til en overholdelse af princippet om den fortrolige karakter af udvælgelseskomitéens arbejde i henhold til artikel 6 i bilag III til vedtægten, således som Domstolen fastslog i dom af 4. juli 1996, Parlamentet mod Innamorati (C-254/95 P, EU:C:1996:276). Denne fortrolighed er blevet indført for at sikre udvælgelseskomitéen uafhængighed og objektivitet i dens arbejde ved at beskytte den mod enhver udefra kommende indblanding eller pres, det være sig fra EU-myndigheden selv, fra de pågældende ansøgere eller fra tredjemænd. Princippet er således til hinder for dels, at der videregives oplysninger om de enkelte komitémedlemmers stillingtagen, dels, at der afsløres forhold, der angår en vurdering af de enkelte ansøgere eller disse indbyrdes (dom af 4.7.1996, Parlamentet mod Innamorati, C-254/95 P, EU:C:1996:276, præmis 24).

51      Der må ved kravet om, at en udvælgelseskomités afgørelser skal begrundes, under disse omstændigheder tages hensyn til karakteren af det pågældende arbejde (dom af 4.7.1996, Parlamentet mod Innamorati, C-254/95 P, EU:C:1996:276, præmis 25).

52      En udvælgelseskomités arbejde består i almindelighed af mindst to adskilte stadier, nemlig for det første vurderingen af ansøgningerne for at udskille de ansøgere, der skal gives adgang til udvælgelsesprøven, og for det andet vurderingen af ansøgernes egnethed til at beklæde stillingerne med henblik på at opstille en liste over egnede ansøgere (dom af 4.7.1996, Parlamentet mod Innamorati, C-254/95 P, EU:C:1996:276, præmis 26).

53      Det første stadium består, navnlig når der tale om en udvælgelse på grundlag af kvalifikationsbeviser, i en sammenligning af de af ansøgerne fremlagte kvalifikationsbeviser med de i meddelelsen om udvælgelsesprøven fordrede kvalifikationer. Da denne sammenligning sker på grundlag af objektive oplysninger, som hver enkelt ansøger for sit vedkommende i øvrigt har kendskab til, er princippet om den fortrolige karakter af udvælgelseskomitéens arbejde ikke til hinder for at give underretning om objektive oplysninger af denne art, herunder navnlig om de vurderingskriterier, der ligger til grund for udvælgelsen i de indledende stadier af en udvælgelsesprøve, således at personer, hvis ansøgninger er blevet afvist, inden de har aflagt personlig prøve, vil kunne gøre sig bekendt med den eventuelle begrundelse for deres udelukkelse (dom af 4.7.1996, Parlamentet mod Innamorati, C-254/95 P, EU:C:1996:276, præmis 27).

54      Hvad derimod angår det andet stadium af udvælgelseskomitéens arbejde er dette først og fremmest af sammenlignende karakter og er af denne grund omgærdet med den fortrolighed, der er forbundet med en udvælgelseskomités arbejde (dom af 4.7.1996, Parlamentet mod Innamorati, C-254/95 P, EU:C:1996:276, præmis 28).

55      De bedømmelseskriterier, som udvælgelseskomitéen fastlægger forud for prøverne, er en uadskillelig del af de sammenlignende bedømmelser, som komitéen foretager af de forskellige ansøgeres kvalifikationer. Sådanne kriterier har til formål i ansøgernes interesse at sikre en vis ensartethed i forbindelse med komitéens bedømmelser, navnlig i tilfælde, hvor der er et stort antal ansøgere. Disse kriterier er derfor på samme måde som komitéens bedømmelser omfattet af princippet om den fortrolige karakter af udvælgelseskomitéens arbejde (dom af 4.7.1996, Parlamentet mod Innamorati, C-254/95 P, EU:C:1996:276, præmis 29).

56      Udvælgelseskomitéens sammenlignende bedømmelser afspejles i de karakterer, som komitéen giver ansøgerne. Disse karakterer er udtryk for de vurderinger, der anlægges af de enkelte ansøgere (dom af 4.7.1996, Parlamentet mod Innamorati, C-254/95 P, EU:C:1996:276, præmis 30).

57      På grundlag af disse principper fastslog Domstolen i præmis 31 og 32 i dom af 4. juli 1996, Parlamentet mod Innamorati (C-254/95 P, EU:C:1996:276), at når henses til den fortrolighed, der bør være forbundet med udvælgelseskomitéens arbejde, udgør en meddelelse om de for de forskellige prøver opnåede karakterer en tilstrækkelig begrundelse af komitéens afgørelser, og at en sådan begrundelse ikke tilsidesætter ansøgernes rettigheder, da den gør det muligt for dem at få kendskab til den vurdering, der er blevet anlagt af deres præstationer, og skaber grundlag for, at de i givet fald kan få klarlagt, at de ikke har opnået det antal point, der efter meddelelsen om udvælgelsesprøven kræves.

58      Det er i lyset af disse principper, at det skal undersøges, om afgørelsen af 15. april 2020 er tilstrækkeligt begrundet.

59      Det skal for det første konstateres, at afgørelsen af 15. april 2020 ikke henhører under det første stadium, der er omhandlet i Domstolens praksis vedrørende ansøgernes adgang til at deltage i udvælgelsesprøven, efter at det er undersøgt, om ansøgerne overholder de betingelser, der er fastsat med henblik herpå i meddelelsen om udvælgelsesprøven. Afgørelsen henhører under det andet stadium, eftersom udvælgelseskomitéen for den omtvistede udvælgelsesprøve skulle foretage en bedømmelse af sagsøgerens præstation ved den mundtlige prøve, ikke alene med det formål at undersøge, om hun kunne tildeles den minimumskarakter på 10/20, der var fastsat i meddelelsen om udvælgelsesprøven, men også for at bedømme denne præstation i forhold til den bedømmelse, der er foretaget af andre ansøgeres præstationer. Det fremgik nemlig af meddelelsen om udvælgelsesprøven, at inden for det af sagsøgeren valgte område kunne kun de 30 ansøgere, der havde opnået de bedste resultater ved den mundtlige prøve, opføres på reservelisten (jf. præmis 3, 6 og 7 ovenfor).

60      Der skal dernæst henvises til de oplysninger, som sagsøgeren allerede var blevet givet i afgørelsen af 16. december 2019, og som blev bekræftet ved afgørelsen af 15. april 2020. I denne afgørelse anførte udvælgelseskomitéen, som anført i præmis 9 ovenfor, først, at sagsøgerens præstation under den mundtlige prøve i forbindelse med den omtvistede udvælgelsesprøve havde medført, at hun fik tildelt det samlede antal point 13/20, selv om sammenligningen mellem præstationerne hos de ansøgere, der havde fået adgang til denne prøve, var medvirkende til, at udvælgelseskomitéen på reservelisten kun opførte navnene på de ansøgere, der samlet set som minimum havde opnået 14/20 point.

61      Udvælgelseskomitéen præciserede dernæst, at sagsøgerens samlede præstation under den mundtlige prøve kunne betegnes som »god«.

62      Endelig meddelte udvælgelseskomitéen de verbale bedømmelser, som den havde givet sagsøgeren for hver af de tre bestanddele af den mundtlige prøve, der var nævnt i afdeling 4 i afsnit III i meddelelsen om den omtvistede udvælgelsesprøve (jf. præmis 5 ovenfor), og hvoraf det fremgik, at denne prøve bestod af to dele, hvoraf den første del omfattede to led.

63      For det tredje, og som det er bemærket i præmis 11 ovenfor, fremsendte Kommissionen efterfølgende det første konverteringsskema til sagsøgeren, hvori der var redegjort for overensstemmelsen mellem de af udvælgelseskomitéen anvendte verbale bedømmelser og pointene mellem 1 og 10. Det fremgår af dette skema, at de verbale bedømmelser »god« og »meget god«, svarer til pointene 6/10 og 7/10.

64      For det fjerde har Kommissionen for Retten fremlagt det andet konverteringsskema, som er nævnt i præmis 27 ovenfor, og hvoraf fremgår overensstemmelsen mellem, på den ene side, pointene mellem 1 og 20, og, på den anden side, de verbale bedømmelser, der blev meddelt ansøgerne efter den mundtlige prøve.

65      For det femte bemærkes, at udvælgelseskomitéen, således som det fremgår af afgørelsen af 15. april 2020, har anvendt en vægtningsmetode, der finder anvendelse på de tre led i den mundtlige prøve, som er omhandlet i meddelelsen om den omtvistede udvælgelsesprøve. Kommissionen har i svarskriftet bekræftet, at det samlede antal point 13/20, som sagsøgeren har opnået, ikke er det aritmetiske gennemsnit af evalueringerne vedrørende disse tre led, men er resultatet af et vægtet gennemsnit af disse.

66      Det må følgelig konstateres, at udvælgelseskomitéen for den omtvistede udvælgelsesprøve har anvendt en vægtningskoefficient for hvert led af den mundtlige prøve, som fremgår af meddelelsen om denne udvælgelsesprøve (herefter »de omhandlede vægtningskoefficienter«). De pågældende vægtningskoefficienter blev anvendt på de bedømmelser, som udvælgelseskomitéen foretog af ansøgernes præstationer i forbindelse med disse led af prøven med henblik på at opnå et vægtet gennemsnit af disse tre bedømmelser. Disse vægtningskoefficienter bidrager således væsentligt til den forståelse, som sagsøgeren kan have af den måde, hvorpå vedkommendes præstation, efter at være blevet bedømt under disse tre led af prøven, er blevet konverteret til det samlede antal point 20 i overensstemmelse med meddelelsen om den omtvistede udvælgelsesprøve (jf. præmis 6 ovenfor). Sagsøgeren råder således over det første og det andet konverteringsskema. Uden at kende de pågældende vægtningskoefficienter er sagsøgeren imidlertid ikke i stand til at forstå, hvordan de verbale bedømmelser »meget god«, »meget god« og »god«, som hun blev tildelt for de tre led af den mundtlige prøve, og som ifølge det første konverteringsskema svarer til pointene 7, 7 og 6, kunne føre til, at sagsøgeren samlet set blev tildelt 13/20 point, der ifølge det andet konverteringsskema svarer til den verbale bedømmelse »god«. Det skal bemærkes, at det alt efter vigtigheden af hver af disse koefficienter ikke kan udelukkes, at det vægtede gennemsnit af disse point fører til et samlet antal afrundede point, der, efter de er konverteret til tyvendedele, når den tærskel på 14/20, som kræves for, at en ansøger er blandt de ansøgere, som har bestået den omtvistede udvælgelsesprøve (jf. præmis 9 ovenfor).

67      Det skal imidlertid afgøres, om meddelelsen af de omhandlede vægtningskoefficienter er forenelig med den fortrolige karakter af udvælgelseskomitéens arbejde som omhandlet i artikel 6 i bilag III til vedtægten, således som fortolket af Domstolen.

68      Som nævnt i præmis 57 ovenfor er det korrekt, at Domstolen i dom af 4. juli 1996, Parlamentet mod Innamorati (C-254/95 P, EU:C:1996:276, præmis 31 og 32), efter at have foretaget en afvejning af de krav, der følger af begrundelsespligten, på den ene side, og af princippet om den fortrolige karakter af udvælgelseskomitéens arbejde, på den anden side, fastslog, at meddelelsen af de for de forskellige prøver opnåede karakterer udgør en tilstrækkelig begrundelse af komitéens afgørelser, og at en sådan begrundelse ikke tilsidesætter ansøgernes rettigheder.

69      I den sag, der gav anledning til dom af 4. juli 1996, Parlamentet mod Innamorati (C-254/95 P, EU:C:1996:276), havde sagsøgeren imidlertid ikke fået adgang til de prøver i en udvælgelsesprøve, der fulgte efter den skriftlige prøve, som han havde opnået en lavere bedømmelse for end det i meddelelsen om udvælgelsesprøven krævede minimum. Det fremgik ikke af meddelelsen, at denne skriftlige prøve bestod af flere elementer. Følgelig kan Domstolens henvisning til »de for de forskellige prøver opnåede karakterer« ikke fortolkes således, at den alene vedrører de utilstrækkelige individuelle karakterer i modsætning til de foreløbige bedømmelser af de forskellige dele af en prøve, der er fastsat i meddelelsen om udvælgelsesprøven. Det følger således ikke af denne retspraksis, at meddelelsen til en ansøger af en utilstrækkelig individuel karakter under alle omstændigheder udgør en tilstrækkelig begrundelse, uanset hvilke særlige omstændigheder der gør sig gældende i hver udvælgelsesprøve.

70      Det kan endvidere ikke udledes af dom af 4. juli 1996, Parlamentet mod Innamorati (C-254/95 P, EU:C:1996:276), at begrebet »bedømmelseskriterier«, hvorom Domstolen har fastslået, at de er beskyttet af den fortrolige karakter af udvælgelseskomitéens arbejde, omfatter sådanne elementer som de omhandlede vægtningskoefficienter.

71      Det skal bemærkes, at de »bedømmelseskriterier«, der er omhandlet i dom af 4. juli 1996, Parlamentet mod Innamorati (C-254/95 P, EU:C:1996:276), er vejledende for udvælgelseskomitéen i forbindelse med bedømmelsen af ansøgernes præstationer under prøverne i en udvælgelsesprøve og de eventelle led i hver prøve. De udgør et instrument, som udvælgelseskomitéen anvender, når den bedømmer ansøgernes præstationer med henblik på at sikre ensartetheden i forbindelse med dens bedømmelser. Som Domstolen fastslog i denne dom, er disse bedømmelseskriterier en uadskillelig del af de sammenlignende bedømmelser, som komitéen foretager af de forskellige ansøgeres kvalifikationer, og de skal derfor forblive fortrolige (jf. præmis 55 ovenfor). Med henblik på at foretage en objektiv og fri bedømmelse af ansøgerne skal en udvælgelseskomité nemlig kunne tilrettelægge sit arbejde ved om nødvendigt at opstille kriterier og underkriterier, som i givet fald skal vægtes mod hinanden.

72      De koefficienter, som en udvælgelseskomité fastsætter for at afveje de elementer, der udgør en prøve, der er fastsat i meddelelsen om udvælgelsesprøven, opfylder derimod ikke den samme funktion som de bedømmelseskriterier, der er omhandlet i dom af 4. juli 1996, Parlamentet mod Innamorati (C-254/95 P, EU:C:1996:276). Formålet med disse koefficienter er nemlig ikke at bidrage til den sammenlignende bedømmelse af ansøgernes præstationer i den pågældende prøve. De fastsættes af udvælgelseskomitéen under udøvelsen af dens skønsbeføjelse med henblik på at udtrykke den relative betydning, som denne tillægger de forskellige led i den i meddelelsen om udvælgelsesprøven omhandlede prøve i den samlede karakter, som ansøgeren tildeles for hele prøven. Der skal således sondres mellem den forudgående fastsættelse af den relative betydning af de forskellige led i en i en meddelelse om udvælgelsesprøve omhandlet prøve og bedømmelsen af ansøgernes præstationer i ethvert af disse led.

73      Dommen af 4. juli 1996, Parlamentet mod Innamorati (C-254/95 P, EU:C:1996:276), kan derfor ikke fortolkes således, at en afvejning af de krav, der er nævnt i præmis 68 ovenfor, kræver, at når en meddelelse om udvælgelsesprøve fastsætter, at prøven består af flere led, er de koefficienter, som udvælgelseskomitéen forinden har tildelt for ethvert af disse led med henblik på deres vægtning, omfattet af den fortrolige karakter af udvælgelseskomitéens arbejde. Det følger således ikke af den nævnte dom, at disse koefficienter er udelukket fra de oplysninger, der i medfør af begrundelsespligten skal meddeles de ansøgere, der er blevet udelukket fra udvælgelsesprøven.

74      Det skal endvidere bemærkes, at Retten allerede hvad angår en mundtlig prøve, der har til formål at vurdere ansøgernes sprogkundskaber på fransk og engelsk samt på alle de andre EU-sprog, som disse ansøgere havde oplyst at have kendskab til i deres ansøgninger, har fastslået, at når en udvælgelseskomité har foretaget en foreløbig bedømmelse af ansøgernes kundskaber for hvert af disse sprog, indebærer begrundelsespligten, at der på ansøgerens anmodning skal ske en meddelelse af de foreløbige karakterer, som udvælgelseskomitéen har tildelt for de forskellige sprog, der har været genstand for prøven og den metode, som udvælgelseskomitéen anvendte for at nå frem til den endelige karakter. Retten bemærkede nemlig, at videregivelsen af disse oplysninger hverken indebærer, at der videregives oplysninger om de enkelte komitémedlemmers stillingtagen eller afsløres forhold, der angår en vurdering af de enkelte ansøgere eller disse indbyrdes. Meddelelsen var derfor ikke uforenelig med princippet om den fortrolige karakter af udvælgelseskomitéens arbejde (dom af 28.4.2004, Pascall mod Rådet, T-277/02, EU:T:2004:117, præmis 2 og 28).

75      Det følger i øvrigt af Personalerettens praksis, at henset til den fortrolige karakter af udvælgelseskomitéens arbejde og til, at udvælgelseskomitéen har et vidt skøn ved bedømmelsen af resultaterne af prøver i forbindelse med en udvælgelsesprøve, kan en udvælgelseskomité, når den begrunder, hvorfor en ansøger ikke har bestået en prøve, derfor ikke være forpligtet til nærmere at angive, hvilke af ansøgernes svar der var fundet utilstrækkelige, eller til at forklare, hvorfor disse svar var fundet utilstrækkelige. Denne fortrolighed og dette vide skøn indebærer imidlertid ikke, at ansøgerne til en udvælgelsesprøve, der har anmodet om at få meddelelse om de resultater, der er opnået vedrørende hvert led af den mundtlige prøve, der er nævnt i meddelelsen om udvælgelsesprøve, ikke i givet fald kan få oplysninger herom (jf. i denne retning dom af 8.7.2010, Wybranowski mod Kommissionen, F-17/08, EU:F:2010:83, præmis 98 og 99 og den deri nævnte retspraksis). Såfremt en ansøger har anmodet om at modtage denne meddelelse, skal meddelelsen ifølge Personaleretten i princippet gives inden udløbet af den frist, der er fastsat i vedtægtens artikel 90 og 91 (jf. i denne retning dom af 8.7.2010, Wybranowski mod Kommissionen, F-17/08, EU:F:2010:83, præmis 100). Det skal tilføjes, at med henblik på at forkaste et klagepunkt vedrørende en tilsidesættelse af begrundelsespligten fastslog Personaleretten, at sagsøgeren kunne blive oplyst om bl.a. vægtningen af de fire »bedømmelseskriterier«, der var nævnt i meddelelsen om udvælgelsesprøven vedrørende den mundtlige prøve (jf. i denne retning dom af 8.7.2010, Wybranowski mod Kommissionen, F-17/08, EU:F:2010:83, præmis 8, 50, 104 og 106).

76      Denne praksis fra Retten og Personaleretten er i overensstemmelse med den nære sammenhæng, der, som anført i præmis 47 ovenfor, består mellem pligten til begrundelse og retten til en effektiv domstolskontrol og mellem begrænsningen til undtagelsestilfælde, således som det fremgår af Domstolens praksis, der er henvist til i præmis 49 ovenfor, af retten til at supplere en utilstrækkelig begrundelse med oplysninger fremlagt under sagens behandling. I mangel af rettidig kendskab til den metode, som udvælgelseskomitéen har anvendt for at fastsætte den utilstrækkelige samlede karakter, der er tildelt en ansøger for en prøve på grundlag af de bedømmelser, som udvælgelseskomitéen har foretaget af den nævnte ansøgers præstationer under de forskellige led i den i meddelelsen om udvælgelsesprøven omhandlede prøve, er denne ansøger nemlig ikke i stand til at forstå, om udvælgelseskomitéen har begået en fejl, ikke ved udarbejdelsen af disse bedømmelser, der er beskyttet af den fortrolige karakter af udvælgelseskomitéens arbejde, men ved fastlæggelsen af den utilstrækkelige samlede karakter. Denne ansøger er således ikke i stand til at vurdere, om det er hensigtsmæssigt at anlægge sag ved Retten.

77      Begrundelsespligten og retten til en effektiv domstolskontrol er desuden almindelige EU-retlige principper, der nu er knæsat i chartret, mens den fortrolige karakter af udvælgelseskomitéens arbejde er fastsat i en afledt retsakt. Artikel 6 i bilag III til vedtægten skal derfor fortolkes i lyset af chartret.

78      På baggrund af ovenstående betragtninger skal det konkluderes, at eftersom de omhandlede vægtningskoefficienter ikke er instrumenter, som udvælgelseskomitéen for den omtvistede udvælgelsesprøve anvender til at foretage en vurdering af ansøgernes præstationer under de tre led i den mundtlige prøve, der er nævnt i meddelelsen om udvælgelsesprøven, er disse koefficienter ikke omfattet af den fortrolighed, der er fastsat i artikel 6 i bilag III til vedtægten.

79      Denne konklusion drages ikke i tvivl af Kommissionens argumenter, der er baseret på det vide skøn, som udvælgelseskomitéen råder over (jf. præmis 43 ovenfor).

80      Det følger af retspraksis, at udvælgelseskomitéen råder over et vidt skøn ved udførelsen af sit arbejde. Såfremt en meddelelse om udvælgelsesprøve ikke indeholder oplysninger om bedømmelseskriterier, kan udvælgelseskomitéen derfor fastsætte sådanne kriterier, eller såfremt meddelelsen indeholder sådanne oplysninger, men uden angivelse af, hvorledes disse kriterier skal afvejes, kan den fastsætte sådanne afvejningskriterier (jf. dom af 11.12.2012, Mata Blanco mod Kommissionen, F-65/10, EU:F:2012:178, præmis 55 og den deri nævnte retspraksis; jf. ligeledes i denne retning dom af 24.3.1988, Goossens m.fl. mod Kommissionen, 228/86, EU:C:1988:172, præmis 11, 13 og 14, og af 19.4.1988, Santarelli mod Kommissionen, 149/86, EU:C:1988:179, præmis 10).

81      Det følger heraf, at når en meddelelse om udvælgelsesprøve ikke præciserer vægtningen af ethvert af de bedømmelseskriterier, der er nævnt i meddelelsen om udvælgelsesprøven for en given prøve, kan udvælgelseskomitéen fastsætte, hvorledes det samlede antal point, som meddelelsen fastsætter for denne prøve, skal fordeles på de forskellige elementer, der indgår heri, i forhold til den betydning, som udvælgelseskomitéen tillægger disse elementer i forhold til de stillinger, der skal besættes (jf. i denne retning dom af 11.12.2012, Mata Blanco mod Kommissionen, F-65/10, EU:F:2012:178, præmis 56 og den deri nævnte retspraksis).

82      I det foreliggende tilfælde beskrev meddelelsen om den omtvistede udvælgelsesprøve de elementer, som den mundtlige prøve bestod af (jf. præmis 5 ovenfor), uden dog at præcisere den vægtning, som ethvert af disse elementer ville blive tillagt ved fastsættelsen af det samlede antal point.

83      Udvælgelseskomitéen for den omtvistede udvælgelsesprøve var dermed berettiget til at fastsætte de tre omhandlede vægtningskoefficienter.

84      Det følger imidlertid ikke af det ovenstående, at de pågældende vægtningskoefficienter er udelukket fra de oplysninger, der for at sikre overholdelsen af begrundelsespligten skal meddeles de ansøgere, der ikke har bestået udvælgelsesprøven.

85      Det følger nemlig af retspraksis, at i tilfælde, hvor en institution råder over en betydelig skønsbeføjelse, skal der lægges stor vægt på overholdelsen af de garantier, som EU-retten giver med hensyn til den administrative sagsbehandling. Disse garantier omfatter bl.a. kravet om, at den kompetente institution omhyggeligt og upartisk skal efterprøve alle relevante forhold i den konkrete sag samt begrunde sin beslutning tilstrækkeligt (dom af 21.11.1991, Technische Universität München, C-269/90, EU:C:1991:438, præmis 14, og af 8.9.2009, ETF mod Landgren, T-404/06 P, EU:T:2009:313, præmis 163).

86      Ifølge den retspraksis, der er nævnt i præmis 46 og 47 ovenfor, er formålet med begrundelsespligten desuden netop at gøre det muligt for de berørte at udøve deres ret til effektive retsmidler og for Unionens retsinstanser at efterprøve lovligheden af myndighedens afgørelser.

87      Det skal bemærkes, at eftersom udvælgelseskomitéerne råder over et vidt skøn, består retsinstansernes prøvelse af deres afgørelsers lovlighed i at efterprøve, om dette skøn er udøvet på grundlag af objektive kriterier, og om denne udøvelse er behæftet med en åbenbar fejl eller magtfordrejning, eller om grænserne for skønsbeføjelsen åbenbart er overskredet (jf. i denne retning dom af 11.2.1999, Jiménez mod KHIM, T-200/97, EU:T:1999:26, præmis 40 og den deri nævnte retspraksis). Selv om Retten i det foreliggende tilfælde således ikke kan sætte sin bedømmelse i stedet for udvælgelseskomitéens, skal den ikke desto mindre, henset til begrundelsespligten, kunne efterprøve, om sagsøgerens mundtlige præstation er blevet bedømt i forhold til de tre dele, der er fastsat i meddelelsen om den omtvistede udvælgelsesprøve, og at der ikke er begået fejl ved beregningen af vedkommendes samlede karakter, der er baseret på udvælgelseskomitéens bedømmelse af hver af disse tre dele.

88      Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal det konkluderes, at for så vidt som sagsøgeren ikke har haft kendskab til de omhandlede vægtningskoefficienter, er afgørelsen af 15. april 2020 ikke tilstrækkeligt begrundet på trods af de oplysninger, som Kommissionen meddelte sagsøgeren efter vedtagelsen af den nævnte afgørelse, såfremt de kan tages i betragtning i henhold til den retspraksis, der er nævnt i præmis 48 og 49 ovenfor.

89      Det andet anbringende skal derfor tages til følge, og afgørelsen af 15. april 2020 skal annulleres, uden at det hverken er fornødent at undersøge det første anbringende (jf. præmis 38 ovenfor) eller nødvendigt at tage stilling til den af Kommissionen fremsatte formalitetsindsigelse vedrørende påstanden om annullation, om fornødent, af afgørelsen af 16. december 2019 (jf. præmis 30 og 33 ovenfor).

 Sagsomkostninger

90      Ifølge procesreglementets artikel 134, stk. 1, pålægges det den tabende part at betale sagsomkostningerne, hvis der er nedlagt påstand herom. Da Kommissionen har tabt sagen, bør det pålægges denne at betale sagsomkostningerne i overensstemmelse med sagsøgerens påstand.

På grundlag af disse præmisser

udtaler og bestemmer

Retten (Syvende Udvidede Afdeling):

1)      Afgørelsen truffet af udvælgelseskomitéen for den interne udvælgelsesprøve COM/03/AD/18 (AD 6) – Administratorer af 15. april 2020 om ikke at opføre JR på reservelisten med henblik på ansættelse af administratorer i lønklasse AD 6 på området for europæisk offentlig administration annulleres.

2)      Europa-Kommissionen betaler sagsomkostningerne.

da Silva Passos

Valančius

Reine

Truchot

 

      Sampol Pucurull

Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 22. september 2021.

Underskrifter


*      Processprog: fransk.