Language of document :

Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 13. marts 2014 – Marc Brogsitter mod Fabrication de Montres Normandes Eurl. og Karsten Fräßdorf (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landgericht Krefeld – Tyskland)

(Sag C-548/12) 1

(Område med frihed, sikkerhed og retfærdighed – retternes kompetence på det civil- og handelsretlige område – forordning (EF) nr. 44/2001– specielle kompetenceregler – artikel 5, nr. 1) og 3) – erstatningssøgsmål – ansvar inden for eller uden for kontrakt)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landgericht Krefeld

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Marc Brogsitter

Sagsøgte: Fabrication de Montres Normandes Eurl. og Karsten Fräßdorf

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse – Landgericht Krefeld – fortolkning af artikel 5, nr. 1), i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EFT 2001 L 12, s. 1) – specielle kompetenceregler – sag anlagt ved en ret der har kompetence i sager om erstatning uden for kontrakt – situation hvor skadetilføjelsen er sket inden for rammerne af en kontrakt mellem skadevolder og skadelidte, og hvor retten på det sted, hvor forpligtelsen skal opfyldes, er beliggende i en anden medlemsstat – fastlæggelse af den kompetente ret

Konklusion

Erstatningssøgsmål som de i hovedsagen omhandlede, som efter national ret er af deliktsretlig karakter, skal ikke desto mindre anses for at henhøre under »sager om kontraktforhold« som omhandlet i artikel 5, nr. 1), litra a), i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område, hvis den foreholdte adfærd kan anses for en tilsidesættelse af de kontraktmæssige forpligtelser, således som disse kan fastlægges under hensyntagen til kontraktens genstand.

____________

1 EUT C 101 af 6.4.2013.