Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 13. september 2005 - Sportwetten / KHIM

(Sag T-140/02) 1

("EF-varemærker - ugyldighedsbegæring - EF-figurmærke, der indeholder ordbestanddelen INTERTOPS - varemærke, som strider mod den offentlige orden eller sædelighed - artikel 7, stk. 1, litra f), og artikel 7, stk. 2, samt artikel 51 i forordning (EF) nr. 40/94")

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger(e): Sportwetten GmbH Gera (Gera, Tyskland) [ved: Rechtsanwalt A. Zumschlinge]

Sagsøgt(e): Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) [ved: D. Schennen og G. Schneider, som befuldmægtigede]

Andre parter i appelsagen, og intervient(er) for Retten: Intertops Sportwetten GmbH (Salzburg, Østrig) [først ved Rechtsanwalt H. Pfeifer, derefter ved Rechtsanwalt R. Heimler]

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 21. februar 2002 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 338/2000-4) vedrørende en begæring om, at EF-figurmærket INTERTOPS erklæres ugyldigt.

Domskonklusion

Det er ufornødent at tage stilling til sagsøgerens påstand om, at EF-figurmærket, der indeholder ordbestanddelen INTERTOPS, erklæres ugyldigt, og til intervenientens anmodning om, at der til sagens akter tilføres et dokument.

I øvrigt frifindes Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design).

Sagsøgeren betaler sagens omkostninger.

____________

1 - EFT C 169 af 13.7.2002.