Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Naczelny Sąd Administracyjny (Polen) den 21. december 2020 – B. mod Dyrektor Izby Skarbowej w W.

(Sag C-696/20)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Naczelny Sąd Administracyjny

Parter i hovedsagen

Sagsøger: B.

Sagsøgt: Dyrektor Izby Skarbowej w W.

Præjudicielt spørgsmål

Er artikel 41 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem 1 samt proportionalitetsprincippet og neutralitetsprincippet til hinder for anvendelsen, i en situation som den i hovedsagen omhandlede, af en national forskrift som den, der er fastsat i artikel 25, stk. 2, i ustawa z dnia 11 marca 2004 r. o podatku od towarów i usług [(lov af 11. marts 2004 om afgift på varer og tjenesteydelser]) på erhvervelser af varer inden for Fællesskabet, der foretages af en afgiftspligtige person

-    såfremt der allerede er blevet erlagt afgift af erhvervelsen på den medlemsstats område, hvor forsendelsen af varer afsluttedes, af den person, der købte varerne af den afgiftspligtige person,

-    det er blevet fastslået, at den afgiftspligtiges handlinger ikke var forbundet med nogen form for momssvig, men var resultat af en fejlagtig identificering af leverancer inden for rammerne af kædetransaktioner, og at den afgiftspligtiges polske momsregistreringsnummer var udstedt til brug for indenlandsk levering og ikke en levering inden for Fællesskabet?

____________

1     EUT 2006, L 347, s. 1.