Rettens dom (Tredje Afdeling) af 28. maj 2013 – Chiboub mod Rådet

(Sag T-188/11)

»Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger, der er truffet over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien – indefrysning af pengemidler – manglende retsgrundlag«

1.                     Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien – indefrysning af midler tilhørende personer, der er implicerede i misbrug af offentlige midler, og fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer med tilknytning til dem – afgørelse vedtaget i en sammenhæng, som er velkendt for den berørte, og som giver ham mulighed for at forstå rækkevidden af den foranstaltning, der træffes i forhold til ham – kortfattet begrundelse tilladt – grænser – begrundelsen kan ikke bestå i en generel og stereotyp formulering [art. 296 TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 41, stk. 2, litra c); Rådets afgørelse nr. 2011/79] (jf. præmis 38-44)

2.                     Retslig procedure – Domstolen forpligtet til at overholde sagens rammer som fastlagt af parterne – retsinstanserne forpligtet til at træffe afgørelse alene på baggrund af parternes argumenter – foreligger ikke (Rettens procesreglement, art. 48, stk. 2) (jf. præmis 47 og 48)

3.                     Den Europæiske Union – fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien – indefrysning af midler tilhørende personer, der er implicerede i misbrug af offentlige midler, og fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer med tilknytning til dem – indefrysning af midler for hvidvaskning af penge pålagt ved en gennemførelsesafgørelse – overlapning af begreberne misbrug af offentlige midler og hvidvaskning af penge – foreligger ikke – formodning for, at der foreligger den nødvendige forbindelse mellem hvidvaskning af penge, der er begået af familiemedlemmer til landets ledere, og misbrug af offentlige midler – foreligger ikke – annullation (Rådets afgørelse nr. 2011/72, art. 1, stk. 1, og nr. 2011/79) (jf. præmis 52-57, 68-71, 73, 75 og 87)

4.                     Den Europæiske Union – domstolskontrol med lovligheden af institutionernes retsakter – restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien – indefrysning af midler tilhørende personer, der er implicerede i misbrug af offentlige midler, og fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer med tilknytning til dem – vurdering af lovligheden ud fra de oplysninger, der forelå på tidspunktet for vedtagelsen af afgørelsen (Rådets afgørelse nr. 2011/72) (jf. præmis 85)

5.                     Annullationssøgsmål – dom om annullation – retsvirkninger – Domstolens begrænsning heraf – restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien – annullation på to forskellige tidspunkter af to retsakter, der indeholder identiske restriktive foranstaltninger – risiko for alvorlig skade for retssikkerheden – opretholdelse af virkningerne af den første af disse retsakter, indtil annullationen af den anden får virkning (art 264 TEUF; statutten for Domstolen, art. 60; Rådets forordning nr. 101/2011; Rådets afgørelse 2011/72) (jf. præmis 92-95)

Angående

Påstand om annullation af for det første Rådets afgørelse 2011/72/FUSP af 31. januar 2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien (EUT L 28, s. 62), for det andet Rådets gennemførelsesafgørelse 2011/79/FUSP af 4. februar 2011 om gennemførelse af afgørelse 2011/72 (EUT L 31, s. 40) og for det tredje Rådets forordning (EU) nr. 101/2011 af 4. februar 2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Tunesien (EUT L 31, s. 1), for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgeren.

Konklusion

1) Bilaget til Rådets afgørelse 2011/72/FUSP af 31. januar 2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien, som ændret ved Rådets gennemførelsesafgørelse 2011/79/FUSP af 4. februar 2011 om gennemførelse af afgørelse 2011/72, annulleres, for så vidt som det vedrører Mohamed Slim Ben Mohamed Hassen Ben Salah Chiboub.

2) Rådets forordning (EU) nr. 101/2011 af 4. februar 2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Tunesien annulleres, for så vidt som den vedrører Mohamed Slim Ben Mohamed Hassen Ben Salah Chiboub.

3) Virkningerne over for Mohamed Slim Ben Mohamed Hassen Ben Salah Chiboub af bilaget til afgørelse 2011/72, som ændret ved gennemførelsesafgørelse 2011/79, opretholdes, indtil annullationen af forordning nr. 101/2011, for så vidt som forordningen vedrører Mohamed Slim Ben Mohamed Hassen Ben Salah Chiboub, får virkning.

4) Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes ud over dets egne omkostninger at betale Mohamed Slim Ben Mohamed Hassen Ben Salah Chiboubs omkostninger.

5) Europa-Kommissionen og Den Tunesiske Republik bærer deres egne omkostninger.