Language of document : ECLI:EU:T:2013:471





Rettens dom (Ottende Afdeling) af 16. september 2013 – Orange mod Kommissionen

(Sag T-258/10)

»Statsstøtte – kompensationen af public service-udgifter i forbindelse med et projekt vedrørende et elektronisk telekommunikationsnet med meget høj hastighed i departementet Hauts-de-Seine – afgørelse, hvori det fastslås, at der ikke foreligger støtte – manglende indledning af den formelle undersøgelsesprocedure – alvorlige vanskeligheder – Altmark-dommen – tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse – markedssvigt – overkompensering«

1.                     Statsstøtte – påtænkte støtteforanstaltninger – Kommissionens undersøgelse – indledende fase og kontradiktorisk fase – en støttes forenelighed med det indre marked – vanskeligheder ved bedømmelsen – Kommissionens forpligtelse til at indlede den kontradiktoriske fase – alvorlige vanskeligheder – begreb – objektiv karakter – bevisbyrde – omstændigheder, som gør det muligt at fastslå, at der foreligger sådanne vanskeligheder (art. 87, stk. 1, EF og art. 88, stk. 2 og 3, EF; Rådets forordning nr. 659/1999, art. 4, stk. 4) (jf. præmis 30-38, 63-67, 85 og 88)

2.                     Statsstøtte – påtænkte støtteforanstaltninger – Kommissionens undersøgelse – indledende fase – varighed – maksimal frist på to måneder – beregning af varigheden af den foreløbige undersøgelse fra datoen for modtagelsen af en fuldstændig anmeldelse – begrebet fuldstændig anmeldelse (art. 88, stk. 2 og 3, EF; Rådets forordning nr. 659/1999, art. 2, stk. 2, og art. 4, stk. 1 og 5) (jf. præmis 42-53 og 60)

3.                     Retslig procedure – fremsættelse af nye anbringender under sagens behandling – anbringender støttet på omstændigheder, som er kommet frem under sagens behandling i første instans – uddybning af et anbringende, der er fremsat i stævningen, og som har en nær sammenhæng med dette – formaliteten (Rettens procesreglement, art. 48, stk. 2) (jf. præmis 55-57)

4.                     Statsstøtte – påtænkte støtteforanstaltninger – Kommissionens undersøgelse – indledende fase og kontradiktorisk fase – pligt for Kommissionen til at indlede den kontradiktoriske procedure i tilfælde af alvorlige vanskeligheder – anmodning om supplerende oplysninger ikke i sig selv udtryk for alvorlige vanskeligheder (art. 88, stk. 2 og 3, EF) (jf. præmis 70-79)

5.                     Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – kommissionsbeslutning, hvori det fastslås, at der ikke foreligger statsstøtte – interesserede parters søgsmålskompetence i henhold til artikel 88, stk. 2, EF – identifikation af sagens genstand – søgsmål med henblik på at beskytte interesserede parters processuelle rettigheder – anbringender vedrørende vurderingen af de oplysninger og den dokumentation, som Kommissionen har til rådighed – lovlig [art. 88, stk. 2, EF og art. 263, stk. 4, TEUF; Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1, litra c); Rådets forordning nr. 659/1999, art. 1, litra h), art. 4, stk. 3, og art. 6, stk. 1] (jf. præmis 87)

6.                     Statsstøtte – Kommissionens undersøgelse – indførelse af en ramme for støtte i en bestemt erhvervssektor – regler for sektoren for elektronisk kommunikation med høj hastighed meddelt af Kommissionen i retningslinjer – anvendelse af nævnte retningslinjer fra første dag efter deres offentliggørelse – offentliggørelse samme dag som vedtagelsen af den anfægtede beslutning – retningslinjerne ikke anvendelige på nævnte beslutning (art. 88, stk. 1, EF; Kommissionens meddelelse 2009/C 235/07, punkt 3, 7, 59 og 80) (jf. præmis 96 og 108)

7.                     Statsstøtte – begreb – foranstaltninger med henblik på kompensation for udgifter til offentlig tjeneste, som en virksomhed har påtaget sig – ikke omfattet – betingelser opstillet i Altmark-dommen (art. 86, stk. 2, EF og art. 87, stk. 1, EF) (jf. præmis 105-107, 194, 202 og 203)

8.                     Konkurrence – virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse – definition på tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse – medlemsstaternes skøn – grænser – Kommissionens kontrol og domstolsprøvelse begrænset til tilfælde af åbenlyse fejl (art. 86, stk. 2, EF og art. 87, stk. 1, EF; Kommissionens meddelelse 2001/C 17/04, punkt 22, og 2009/C 235/07, punkt 24-26 og 59) (jf. præmis 116-120 og 195)

9.                     Statsstøtte – begreb – bedømmelseskriterier – markedssvigt – indvirkning på kvalificeringen af en tjenesteydelse som tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse – vurderingstidspunkt (art. 86, stk. 2, EF og art. 87, stk. 1, EF; Kommissionens meddelelse 2001/C 17/04, punkt 14, og 2009/C 235/07, punkt 24, 77 og 78) (jf. præmis 149-153 og 163)

Angående

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2009) 7426 endelig af 30. september 2009 vedrørende kompensation for udgifter til offentlige tjenester til at oprette og drive et elektronisk telekommunikationsnet med meget høj hastighed i Département des Hauts-de-Seine (statsstøtte N 331/2008 – Frankrig).

Konklusion

1)

Europa-Kommisisonen frifindes.

2)

Orange bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger.

3)

Département des Hauts-de-Seine, Sequalum SAS og Den Franske Republik bærer deres egne omkostninger.