Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof (Tyskland) den 11. juli 2022 – BM mod LO

(Sag C-462/22)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger og appellant: BM

Sagsøgt og appelindstævnt: LO

Præjudicielt spørgsmål

Begynder fristen på et år henholdsvis seks måneder som omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a), femte og sjette led, i forordningen (EF) nr. 2201/2003 1 for sagsøgeren først ved etableringen af hans sædvanlige opholdssted i medlemsstaten for den domstol, ved hvilken sagen er anlagt, eller er det tilstrækkeligt, hvis sagsøgeren ved begyndelsen af den relevante frist i første omgang kun opholder sig i staten for den domstol, ved hvilken der er anlagt sag, og hans ophold først derefter, i perioden frem til indgivelsen af begæringen, bliver til et sædvanligt opholdssted?

____________

1     Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27.11.2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 (EUT 2003, L 338, s. 1].