Sag C-174/08

NCC Construction Danmark A/S

mod

Skatteministeriet

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Østre Landsret)

»Sjette momsdirektiv – artikel 19, stk. 2 – fradrag for indgående afgift – delvis afgiftspligtig person – goder og tjenesteydelser, som benyttes såvel til afgiftspligtige som til afgiftsfritagne former for virksomhed – beregning af pro rata-satsen for fradraget – begrebet »bitransaktioner vedrørende fast ejendom« – leveringer til sig selv – princippet om afgiftsneutralitet«

Sammendrag af dom

1.        Fiskale bestemmelser – harmonisering af lovgivningerne – omsætningsafgifter – det fælles merværdiafgiftssystem – fradrag for indgående afgift – goder og ydelser, der benyttes såvel til transaktioner, der giver ret til fradrag, som til transaktioner, der ikke giver ret til fradrag

(Rådets direktiv 77/388, art. 19, stk. 2)

2.        Fiskale bestemmelser – harmonisering af lovgivningerne – omsætningsafgifter – det fælles merværdiafgiftssystem – fradrag for indgående afgift

(Rådets direktiv 77/388)

1.        Artikel 19, stk. 2, i sjette direktiv 77/388 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter skal fortolkes således, at en byggevirksomheds salg af faste ejendomme, som den har opført for egen regning, ikke kan kvalificeres som »bitransaktioner vedrørende fast ejendom« i denne bestemmelses forstand, når denne aktivitet ligger i direkte, permanent og nødvendig forlængelse af selskabets afgiftspligtige aktivitet. Det er under disse omstændigheder ufornødent konkret at vurdere, i hvilket omfang denne salgsaktivitet isoleret set indebærer en anvendelse af goder og tjenesteydelser, for hvilke der skal betales merværdiafgift.

(jf. præmis 34 og 35 samt domskonkl. 1)

2.        Princippet om afgiftsneutralitet kan ikke være til hinder for, at en byggevirksomhed, som erlægger merværdiafgift af byggeydelser, som den opfører for egen regning (leveringer til sig selv), ikke fuldt ud kan fradrage merværdiafgiften vedrørende de generalomkostninger, der er afholdt i forbindelse med disse ydelser, når den omsætning, der følger af salget af det således opførte byggeri, er fritaget for merværdiafgift.

Nævnte princip om afgiftsneutralitet er udtryk for, at fællesskabslovgiver har overført det almindelige ligebehandlingsprincip til merværdiafgiftsområdet, men mens sidstnævnte princip i lighed med de øvrige almindelige fællesskabsretlige principper har forfatningsmæssig status, nødvendiggør princippet om afgiftsneutralitet imidlertid, at der udarbejdes forskrifter på lovgivningsniveau, hvilket kun kan bestå i en afledt fællesskabsretsakt. Princippet om afgiftsneutralitet kan derfor i en sådan retsakt gøres til genstand for præciseringer som dem, der følger af anvendelsen af artikel 19, stk. 1, og artikel 28, stk. 3, litra b), i sjette direktiv 77/388 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter samt punkt 16 i bilag F til direktivet, hvorefter en afgiftspligtig, der samtidigt udøver såvel afgiftspligtige som afgiftsfritagne former for virksomhed i form af salg af fast ejendom, ikke kan fradrage merværdiafgiften af sine generalomkostninger fuldt ud.

Princippet om afgiftsneutralitet kan desuden ikke med føje påberåbes mod anvendelsen af de bestemmelser i sjette direktiv, der er gennemført ved den nationale lovgivning, idet den nationale lovgiver under behørig hensyntagen til det almindelige ligebehandlingsprincip med de kritiserede bestemmelser til gennemførelse af sjette direktiv ønskede at stille byggevirksomheder, der ved siden af deres byggeaktivitet udøver en afgiftsfritagen aktivitet med salg af fast ejendom, på samme måde som andre byggevirksomheder, der i betragtning af, at denne sidstnævnte form for aktivitet er fritaget, ikke kan fradrage den merværdiafgift, der påhviler byggeydelser leveret af tredjemænd, som de har anvendt, og det med henblik på at undgå fordrejning af konkurrencen inden for det indre marked.

(jf. præmis 41-43, 46 og 47 samt domskonkl. 2)