RETTENS DOM (Sjette Afdeling)
17. september 2015 (*)
»EF-varemærker – ansøgning om EF-ordmærket COMPETITION – absolut registreringshindring – mangel på fornødent særpræg – artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009«
I sag T-550/14,
Volkswagen AG, Wolfsburg (Tyskland), ved advokat U. Sander,
sagsøger,
mod
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) ved M. Fischer, som befuldmægtiget,
sagsøgt,
angående en påstand om annullation af afgørelse truffet den 15. maj 2014 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 2082/2013-1) vedrørende en ansøgning om registrering af ordtegnet COMPETITION som EF-varemærke,
har
RETTEN (Sjette Afdeling)
sammensat af afdelingsformanden, S. Frimodt Nielsen, og dommerne F. Dehousse og A.M. Collins (refererende dommer),
justitssekretær: E. Coulon,
under henvisning til stævningen, der blev indleveret til Rettens Justitskontor den 23. juli 2014,
under henvisning til svarskriftet, der blev indleveret til Rettens Justitskontor den 7. oktober 2014,
og under henvisning til, at ingen af parterne har fremsat nogen anmodning om fastsættelse af et retsmøde inden for en frist af en måned, efter at det var forkyndt, at den skriftlige forhandling var afsluttet, og Retten derfor på grundlag af den refererende dommers rapport og i henhold til Rettens procesreglements artikel 135a har besluttet at træffe afgørelse, uden at retsforhandlingerne omfatter et mundtligt stadium,
afsagt følgende
Dom
Sagens faktiske omstændigheder
1 Den 11. april 2013 indgav sagsøgeren, Volkswagen AG, en ansøgning om registrering af et EF-varemærke til Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (herefter »Harmoniseringskontoret«) i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26. februar 2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).
2 Varemærket, der blev ansøgt registreret, var ordtegnet COMPETITION.
3 De varer og tjenesteydelser, som varemærkesansøgningen vedrørte, henhører under klasse 12, 28, 35 og 37 i Nicearrangementet af 15. juni 1957 vedrørende international klassificering af varer og tjenesteydelser til brug ved registrering af varemærker, som revideret og ændret, og svarer for hver enkelt af disse klasser til følgende beskrivelse:
– klasse 12: »motoriserede befordringsmidler til brug på land og dele hertil; motorer og drev til befordringsmidler til brug på land, transmissioner til befordringsmidler til brug på land og dele hertil; koblinger til befordringsmidler til brug på land; køreværker til befordringsmidler til brug på land; chassiser (automobil-); karosserier til køretøjer; dæk, slanger til dæk, skridhindrende indretninger til dæk til køretøjer, lappegrej til dæk til køretøjer, selvklæbende gummi til lapning af dækslanger, dæk til hjul til køretøjer, pigge til dæk, snekæder, hjulfælge, massive gummidæk til hjul til køretøjer, hjul til køretøjer, hjulnav til biler; støddæmpere til køretøjer, fjedre til støddæmpere til køretøjer; nakkestøtter til køretøjssæder; sæder til befordringsmidler; bakspejle; tyverialarmer til køretøjer, tyverihindrende indretninger til køretøjer; cigarettændere til automobiler; køretøjer, motorkøretøjer og dele hertil; busser; lastbiler; campingvogne; anhængere og sættevogne til køretøjer, anhængerkoblinger til køretøjer; traktorer; motorcykler; knallerter [køretøjer]; omnibusser«
– klasse 28: »modelkøretøjer, modelbiler og legetøjsbiler; skalamodelsæt [legetøj]; køretøjer til børn (indeholdt i klasse 28), scootere (køretøjer til børn); spillekort; plysdyr og andre plyslegetøjsartikler; spilleapparater, videospilleapparater, bærbare spil med lcd-skærm«
– klasse 35: »detail- og engroshandel med motorkøretøjer, dele og tilbehør til motorkøretøjer; detail- og engroshandel inden for postordrehandel med motorkøretøjer, dele og tilbehør til motorkøretøjer; detailhandel og engroshandel via internettet med motorkøretøjer, dele og tilbehør til motorkøretøjer; detail- og engroshandel via teleshoppingudsendelser med motorkøretøjer, dele og tilbehør til motorkøretøjer; sammensætning af forskellige automobiler eller dele til automobiler eller forskellige tilbehørsdele til automobiler (undtagen transport heraf) for tredjemand med henblik på at lette forbrugernes besigtigelse og anskaffelse af disse varer via detailhandelsforretninger; formidling af kontrakter for tredjemand vedrørende køb og salg af motorkøretøjer, dele og tilbehør til motorkøretøjer; forretningsadministration og organisatorisk administration af vognparker med motorkøretøjer for andre«
– klasse 37: »konvertering, problemløsning, vedligeholdelsesvirksomhed, demontage, vedligeholdelse, pleje, rengøringsvirksomhed og maling af køretøjer, motorer og dele hertil, montering af transportmidler, motorer og de respektive dele hertil for tredjepart, assistance ved sammenbrud [af] befordringsmidler [reparation]; kundespecifik udførelse af ombygninger på karosseri, undervogn og motor til motorkøretøjer (tuning), indeholdt i klasse 37«.
4 Ved afgørelse af 26. august 2013 afslog undersøgeren registreringsansøgningen for de pågældende varer og tjenesteydelser i medfør af artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 og af samme forordnings artikel 7, stk. 2.
5 Den 25. oktober 2013 klagede sagsøgeren over undersøgerens afgørelse i medfør af artikel 58-64 i forordning nr. 207/2009, for så vidt som denne afgørelse afslog registreringsansøgningen for de pågældende varer og tjenesteydelser.
6 Ved afgørelse af 15. maj 2014 (herefter »den anfægtede afgørelse«) afslog Første Appelkammer ved Harmoniseringskontoret denne klage med den begrundelse, at tegnet COMPETITION manglede det fornødne særpræg for alle de pågældende varer og tjenesteydelser, jf. artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009. Appelkammeret anførte bl.a., at dette tegn ville blive opfattet som en angivelse af en bestemt kategori af varer, nemlig sådanne varer, der er tilpasset forholdene ved konkurrencer og således ekstreme forhold, og tjenesteydelser, som forbereder køretøjer til konkurrencer.
Parternes påstande
7 Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:
– Den anfægtede afgørelse annulleres.
– Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.
8 Harmoniseringskontoret har nedlagt følgende påstande:
– Frifindelse.
– Sagsøgeren tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Retlige bemærkninger
9 Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremført et enkelt anbringende om tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009. Sagsøgeren har gjort gældende, at appelkammeret burde have konkluderet, at tegnet COMPETITION havde et tilstrækkeligt særpræg til at kunne tjene som angivelse for de pågældende varers og tjenesteydelsers handelsmæssige oprindelse.
10 Harmoniseringskontoret har bestridt denne argumentation.
11 Det skal bemærkes, at det følger af artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009, at varemærker, som mangler fornødent særpræg, er udelukket fra registrering.
12 Ifølge fast retspraksis er de varemærker, der er omfattet af artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009, varemærker, der anses for uegnede til at opfylde varemærkets væsentligste funktion, nemlig at identificere den omhandlede vares eller tjenesteydelses handelsmæssige oprindelse, med henblik på at give den forbruger, der køber den vare eller tjenesteydelse, som varemærket betegner, mulighed for ved et senere køb at foretage det samme valg, hvis erfaringen var positiv, eller foretage et andet valg, hvis den var negativ (dom af 20.5.2009, CFCMCEE mod KHIM (P@YWEB CARD og PAYWEB CARD), T-405/07 og T-406/07, Sml., EU:T:2009:164, præmis 33, og af 21.1.2011, BSH mod KHIM (executive edition), T-310/08, EU:T:2011:16, præmis 23).
13 Spørgsmålet om, hvorvidt et tegn har fornødent særpræg, skal bedømmes dels i forhold til de varer eller tjenesteydelser, for hvilke det søges registreret, dels i forhold til den opfattelse, som den relevante kundekreds har af det (dom af 21.1.2010, Audi mod KHIM, C-398/08 P, Sml., EU:C:2010:29, præmis 34, og af 9.9.2010, KHIM mod Borco-Marken-Import Matthiesen, C-265/09 P, Sml., EU:C:2010:508, præmis 32).
14 Hvad angår varemærker, der består af tegn eller angivelser, som i øvrigt finder anvendelse som reklameslogans, kvalitetsangivelser eller opfordringer til at købe de varer eller tjenesteydelser, som dette varemærke vedrører, er registrering af disse ikke som sådan udelukket på grund af en sådan anvendelse (dom Audi mod KHIM, nævnt i præmis 13 ovenfor, EU:C:2010:29, præmis 35, og dom af 11.12.2012, Fomanu mod KHIM (Qualität hat Zukunft), T-22/12, EU:T:2012:663, præmis 15).
15 Hvad angår bedømmelsen af sådanne varemærkers fornødne særpræg skal der ikke anvendes strengere kriterier på disse end dem, der anvendes på andre typer af tegn (domme Audi mod KHIM, nævnt i præmis 13 ovenfor, EU:C:2010:29, præmis 36, og Fomanu mod KHIM (Qualität hat Zukunft), nævnt i præmis 14 ovenfor, EU:T:2012:663, præmis 16).
16 Domstolen har således fastslået, at det ikke kan kræves, at et reklameslogan – for at det har det minimalt fornødne særpræg som påkrævet i medfør af artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 – udviser »fantasifulde kendetegn«, eller at der er en »spænding mellem begreberne, der medfører en overraskelsesvirkning og således en mærkningsvirkning« (dom Audi mod KHIM, nævnt i præmis 13 ovenfor, EU:C:2010:29, præmis 39, og dom af 21.10.2004, KHIM mod Erpo Möbelwerk, C-64/02 P, Sml., EU:C:2004:645, præmis 31 og 32).
17 Det følger heraf, at et varemærke bestående af et reklameslogan bør anses for at mangle fornødent særpræg, hvis den relevante kundekreds udelukkende kan opfatte det som et salgsfremmende udtryk. Et sådant varemærke skal derimod anses for at have fornødent særpræg, hvis den relevante kundekreds uden videre kan opfatte det således, at det ud over dets funktion som reklame udgør en angivelse af de omhandlede varers og tjenesteydelsers handelsmæssige oprindelse (kendelse af 12.6.2014, Delphi Technologies mod KHIM, C-448/13 P, EU:C:2014:1746, præmis 37, dom Fomanu mod KHIM (Qualität hat Zukunft), nævnt i præmis 14 ovenfor, EU:T:2012:663, præmis 22, og dom af 6.6.2013, Interroll mod KHIM (Inspired by efficiency), T-126/12, EU:T:2013:303, præmis 24).
18 Det er på baggrund af disse betragtninger, at det skal undersøges, om appelkammeret, således som sagsøgeren har gjort gældende, tilsidesatte artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 ved at fastslå, at det ansøgte varemærke manglede fornødent særpræg.
19 Hvad for det første angår den relevante kundekreds fandt appelkammeret, at de varer og tjenesteydelser, der var omfattet af ansøgningen om registrering af tegnet COMPETITION ikke kun var rettet mod den specialiserede kundekreds, som deltager i automobilkonkurrencer, men også mod en bredere kundekreds, der f.eks. interesserer sig for køretøjer eller dele til køretøjer til konkurrencer. Sidstnævnte kundekreds, der består af gennemsnitsforbrugeren, blev anset for at være almindeligt oplyst, rimeligt opmærksom og velunderrettet. Sagsøgeren har ikke anfægtet denne vurdering, som i øvrigt ikke er fejlagtig, og som skal tiltrædes.
20 Sagsøgeren har heller ikke anfægtet appelkammerets konstatering, hvorefter den relevante kundekreds er den engelsktalende og fransktalende kundekreds i Den Europæiske Union. Denne konstatering skal tiltrædes, og der skal i medfør af artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 207/2009 foretages en vurdering af den absolutte registreringshindring i forhold til den engelsktalende og fransktalende kundekreds. Eftersom det omhandlede tegn i sin helhed består af et ord fra det engelske sprog, vil det nemlig let blive forstået både af en engelsktalende kundekreds og af en fransktalende kundekreds som »konkurrence« (jf. i denne retning dom af 7.7.2011, Cree mod KHIM (TRUEWHITE), T-208/10, EU:T:2011:340, præmis 18 og den deri nævnte retspraksis).
21 Hvad for det andet angår det ansøgte varemærkes særpræg fandt appelkammeret, at den relevante kundekreds for så vidt angår de køretøjer og dele til køretøjer, der er indeholdt i klasse 12, ville genkende en angivelse af en bestemt kategori af køretøjer og dele hidrørende fra disse, der er tilpasset kravene til racerløb. Det fandt endvidere, at det ansøgte varemærke ville blive opfattet som en angivelse af, at de tjenesteydelser, der er indeholdt i klasse 37, forberedte køretøjerne til konkurrencer. Hvad dernæst gjaldt det legetøj, der er indeholdt i klasse 28, havde dette varemærke hverken særpræg for det legetøj, som gjorde det muligt at deltage i konkurrencer, eller for de varer, der »gengiver« »konkurrenceartikler«. Endelig havde de tjenesteydelser, der er indeholdt i klasse 35, en forbindelse til de pågældende varer i klasse 12, med hensyn til hvilke det omhandlede tegn ikke havde fornødent særpræg.
22 I det foreliggende tilfælde har sagsøgeren anfægtet den forbindelse, som appelkammeret har fastslået mellem begrebet konkurrence og de pågældende varer og tjenesteydelser. Ifølge sagsøgeren kræver en sådan forbindelse en vis fortolkningsindsats og vil være på grænsen for tegnets betydning. Da dette tegn hverken har et beskrivende eller et rent lovprisende indhold, har det et tilstrækkeligt særpræg til at kunne tjene som EF-varemærke.
23 Det skal bemærkes, at det omtvistede tegn består af et enkelt ord, der er almindeligt på engelsk og fransk, og hvis betydning er både »konkurrence« og »væddeløb«. Sagsøgeren deler denne vurdering i stævningen.
24 Det skal tilføjes, at ordet »competition« er et almindeligt ord, der – således som sagsøgeren selv har gjort gældende – er kendt »i mange sammenhænge« af de relevante forbrugere. Dette ord angiver åbenbart en vare eller en tjenesteydelse, der er beregnet til konkurrencer, og som således er at meget høj kvalitet. Ordet »competition« har således karakter af en lovprisning i reklameøjemed, som skal fremhæve de positive egenskaber ved de varer og tjenesteydelser, som det skal bruges til at præsentere (jf. i denne retning dom af 30.6.2004, Norma Lebensmittelfilialbetrieb mod KHIM (Mehr für Ihr Geld), T-281/02, Sml., EU:T:2004:198, præmis 29 og den deri nævnte retspraksis). Det nævnte ord vil således øjeblikkeligt blive opfattet af den relevante kundekreds som et lovprisende budskab med reklamekarakter, der angiver, at de pågældende varer og tjenesteydelser har en kvalitetsmæssig fordel for forbrugerne i forhold til de konkurrerende varer og tjenesteydelser (jf. i denne retning dom af 3.7.2003, Best Buy Concepts mod KHIM (BEST BUY), T-122/01, Sml., EU:T:2003:183, præmis 29).
25 Hvad angår »motoriserede befordringsmidler til brug på land; køretøjer, motorkøretøjer; busser; lastbiler; campingvogne; traktorer; motorcykler; knallerter [køretøjer]; omnibusser«, der er omfattet af klasse 12, skal det bemærkes, at tegnet COMPETITION formidler et lovprisende budskab, der har til formål at understrege disse varers positive kvaliteter, såsom deres niveau for præstation og deres robuste karakter, således som det er krævet i konkurrencer, og således ligeledes det forhold, at de er tilpasset ekstreme forhold ved brugen. Som appelkammeret med rette har anført i den anfægtede afgørelses punkt 11, er de køretøjer, der skal bruges til konkurrencer, f.eks. ved racerløb, hurtigere og mere solide end de andre køretøjer. Derudover indeholder det ansøgte varemærke ikke noget element, som – ud over dets åbenbare reklamebetydning – gør det muligt for den relevante kundekreds let og direkte at huske det som et varemærke, der angiver den virksomhed, som de pågældende køretøjer hidrører fra.
26 I modsætning til, hvad sagsøgeren har gjort gældende, er det ord, som det ansøgte varemærke består af, ikke utvetydigt, og det har ikke nogen semantisk dybde, der forhindrer den relevante kundekreds i at skabe en direkte forbindelse til disse varer (jf. i denne retning dom af 29.1.2015, Blackrock mod KHIM (INVESTING FOR A NEW WORLD), T-59/14, EU:T:2015:56, præmis 33 og den deri nævnte retspraksis). Det er med urette, at sagsøgeren har gjort gældende, at det kun kan godtgøres, at der er en sådan forbindelse, for så vidt som de pågældende køretøjer i givet fald også kan bruges i forbindelse med en konkurrence. Det af sagsøgeren fremførte argument, hvorefter ordet »competition« bruges i andre sammenhænge end i automobilsektoren, såsom på konkurrenceretsområdet, har heller ingen betydning, idet særpræget skal vurderes i forhold til de varer, som registreringen er ansøgt for (jf. præmis 13 ovenfor).
27 Sagsøgerens argument, hvorefter ordet »competition«, i modsætning til angivelser som Turbo, ABS eller 4x4, ikke kan tjene til direkte at beskrive et motorkøretøj til brug på land eller en af dets væsentlige egenskaber, er i øvrigt uvirksomt, for så vidt som den anfægtede afgørelse er støttet på artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 og ikke på denne forordnings artikel 7, stk. 1, litra c). I denne forbindelse kan sagsøgeren ikke med føje påberåbe sig dom af 2. december 2008, Ford Motor mod KHIM (FUN) (T-67/07, Sml., EU:T:2008:542), eftersom appelkammerets analyse af det omhandlede tegns særpræg i den sag, der gav anledning til denne dom, helt og holdent hvilede på en fejlagtig analyse af tegnets beskrivende karakter som omhandlet i den nævnte forordnings artikel 7, stk. 1, litra c) (dom Ford Motor mod KHIM (FUN), EU:T:2008:542, præmis 53 og 54).
28 Samtidig med, at sagsøgeren har anerkendt, at ordet »competition« kan udgøre en særlig angivelse i forhold til køretøjerne, har denne gjort gældende, at ordet ikke vil blive opfattet »udelukkende« af den relevante kundekreds som en oplysning om typen af varer eller tjenesteydelser og deres oprindelse. Sagsøgeren har gjort gældende, at det informative indhold af det ansøgte varemærke med hensyn til de pågældende varer ikke er så tydeligt og åbenbart, at dette varemærke alligevel kan tjene som oprindelsesangivelse for den relevante kundekreds. Det skal fastslås, at sagsøgeren ikke har bevist, at der foreligger en opfindsom, overraskende eller uventet bestanddel, der kan tillægge det ansøgte varemærke et særpræg i den relevante kundekreds bevidsthed, som kan stille spørgsmålstegn ved den konklusion, der fremgår af præmis 25 ovenfor.
29 Hvad angår dele og komponenter til køretøjer, der er indeholdt i klasse 12, dvs. »dele til [motoriserede befordringsmidler til brug på land]; motorer og drev til befordringsmidler til brug på land, transmissioner til befordringsmidler til brug på land og dele hertil; koblinger til befordringsmidler til brug på land; køreværker til befordringsmidler til brug på land; chassiser (automobil-); karosserier til køretøjer; dæk, slanger til dæk, skridhindrende indretninger til dæk til køretøjer, lappegrej til dæk til køretøjer, selvklæbende gummi til lapning af dækslanger, dæk til hjul til køretøjer, pigge til dæk, snekæder, hjulfælge, massive gummidæk til hjul til køretøjer, hjul til køretøjer, hjulnav til biler; støddæmpere til køretøjer, fjedre til støddæmpere til køretøjer; nakkestøtter til køretøjssæder; sæder til befordringsmidler; bakspejle; tyverialarmer til køretøjer, tyverihindrende indretninger til køretøjer; cigarettændere til automobiler; dele til [køretøjer, motorkøretøjer]; anhængere og sættevogne til køretøjer, anhængerkoblinger til køretøjer«, skal det, således som det med rette blev anført i den anfægtede afgørelses punkt 17, konstateres, at tegnet COMPETITION formidler et generelt reklamebudskab, for så vidt som det angiver, at de pågældende varer kan anvendes under konkurrenceforhold eller i konkurrencer, og at de således er af bedre kvalitet eller har en mere robust karakter end almindelige varer. På motorsportsområdet er dækkene f.eks. blevet afstemt for at gennemføre på den bedst mulige tid under kvalifikationen (jf. i denne retning og analogt dom af 13.12.2011, Goodyear Dunlop Tyres UK mod KHIM – Sportfive (QUALIFIER), T-424/09, EU:T:2011:735, præmis 44). Tegnet udgør således en simpel lovprisende angivelse i forbindelse med de pågældende varer.
30 Det skal i denne henseende bemærkes, at de relevante forbrugere normalt ønsker klarhed over, hvorvidt denne type varer er teknisk kompatible med deres køretøjer (jf. i denne retning og analogt dom af 23.4.2013, Apollo Tyres mod KHIM – Endurance Technologies (ENDURACE), T-109/11, EU:T:2013:211, præmis 54). Der foreligger således en klar og direkte forbindelse mellem de pågældende varer og køretøjer indeholdt i klasse 12, for hvilke tegnet COMPETITION mangler det fornødne særpræg, således at dette tegn ligeledes mangler særpræg i forhold til førstnævnte.
31 Hvad angår de tjenesteydelser, der er indeholdt i klasse 37 (jf. præmis 3 ovenfor), fandt appelkammeret, at det ansøgte varemærke alene indikerede, at disse tjenesteydelser forberedte køretøjerne til konkurrencer, og at det derfor manglede særpræg i forhold til disse. Sagsøgeren har anfægtet denne konstatering og har fremhævet, at ordet »competition« ikke har nogen logisk forbindelse med de nævnte tjenesteydelser, og at appelkammerets fortolkning går ud over grænserne for dette varemærkes semantiske indhold. Dels minder det ansøgte varemærke i forbindelse med de tjenesteydelser, der er indeholdt i klasse 37, ifølge sagsøgeren »ikke automatisk« den relevante kundekreds om racerløb og rallyer, dels går denne kundekreds f.eks. ikke ud fra, at den omstændighed, at der skiftes dæk på dens køretøj, forbereder det til en sådan konkurrence.
32 Sådanne argumenter kan ikke tiltrædes, henset til betydningen af ordet »konkurrence« og den måde, hvorpå den relevante kundekreds forstår dette. Alle disse tjenesteydelser har nemlig udtrykkeligt en forbindelse til de omtvistede varer, der er indeholdt i klasse 12, for hvilke det er blevet bevist, at der ikke foreligger fornødent særpræg. Retten har allerede haft lejlighed til at fastslå, at tjenesteydelser, der består i reparation, vedligeholdelse og eftersyn af køretøjer, der er indeholdt i klasse 37, kan anses for at være accessoriske eller supplerende i forhold til køretøjer indeholdt i klasse 12, da de ofte leveres af de samme virksomheder som dem, der markedsfører motorkøretøjer (dom af 26.1.2006, Volkswagen mod KHIM – Nacional Motor (Variant), T-317/03, EU:T:2006:27, præmis 44). Den relevante kundekreds vil således i forhold til de tjenesteydelser, der er indeholdt i klasse 37, herunder navnlig vedligeholdelse af køretøjer, motorer og dele hertil, opfatte dette tegn som en lovprisende angivelse, for så vidt som disse tjenesteydelser tjener til at gøre køretøjer konkurrenceegnede og bedre til at præstere. Betydningen af ordet »competition«, som sagsøgeren ikke har anfægtet (jf. præmis 23 ovenfor), følger øjeblikkeligt og klart af dets ordlyd og forudsætter ikke en fortolkningsindsats fra den relevante kundekreds’ side.
33 Hvad angår tjenesteydelserne engros- og detailhandel, der er indeholdt i klasse 35 (jf. præmis 3 ovenfor), fandt appelkammeret i den anfægtede afgørelses punkt 22, at disse udtrykkeligt havde en forbindelse til de pågældende varer, der er indeholdt i klasse 12, med hensyn til hvilke tegnet COMPETITION ikke havde det fornødne særpræg. Sagsøgeren har anfægtet denne vurdering og har gjort gældende, at vurderingen vedrørende de nævnte tjenesteydelser også er fejlagtig, fordi appelkammeret havde foretaget en fejlagtig vurdering af særpræget for de varer, der er indeholdt i klasse 12. Det skal bemærkes, at sagsøgeren ikke har anfægtet den forbindelse, som appelkammeret havde fastslået mellem de varer, der er indeholdt i klasse 12, og de tjenesteydelser, der er indeholdt i klasse 35, herunder »sammensætning af forskellige automobiler eller dele til automobiler eller forskellige tilbehørsdele til automobiler (undtagen transport heraf) for tredjemand med henblik på at lette forbrugernes besigtigelse og anskaffelse af disse varer via detailhandelsforretninger; formidling af kontrakter for tredjemand vedrørende køb og salg af motorkøretøjer, dele og tilbehør til motorkøretøjer; forretningsadministration og organisatorisk administration af vognparker med motorkøretøjer for andre«, der er indeholdt i sidstnævnte klasse. Idet Retten har konstateret, at det ansøgte varemærke mangler særpræg for alle disse varer, skal det fastslås, at for den relevante kundekreds, der konfronteres med tegnets åbenbare betydning på tidspunktet for beslutning om købet af disse varer, har ordet heller ikke særpræg for aktiviteter med salg af de nævnte varer, uanset om dette sker i forbindelse med detail- eller engroshandel eller via internettet.
34 Hvad angår de varer, der er indeholdt i klasse 28 (jf. præmis 3 ovenfor) sondrede appelkammeret mellem dels legetøj, der gør det muligt at deltage i konkurrencer, herunder kortspil og videospil, dels andre varer, der »gengiver« »konkurrenceartikler«. Appelkammeret fandt, at det ansøgte varemærke ikke havde særpræg for nogen af disse varer. Sagsøgeren har ikke fremført noget argument, der gør det muligt at anfægte denne konklusion, for så vidt som den vedrører den første varekategori.
35 Hvad angår den anden varekategori har sagsøgeren i det væsentlige begrænset sig til at fremføre, at eftersom appelkammeret havde foretaget en fejlagtig vurdering af særpræget med hensyn til de varer, der er indeholdt i klasse 12, var vurderingen vedrørende disse varer også fejlagtig. Det skal bemærkes, at sagsøgeren ikke har anfægtet den forbindelse, som appelkammeret har fastslået mellem de to vareklasser. Idet Retten har konstateret, at det omtvistede tegn mangler det fornødne særpræg for alle de varer, der er indeholdt i klasse 12, kan sagsøgerens argument ikke tiltrædes for de varer, der er indeholdt i klasse 28. Under alle omstændigheder skal det konstateres, at det ansøgte varemærke formidler et lignende reklamebudskab for alle de varer, der er indeholdt i klasse 28 (jf. ovenfor præmis 25), således at det ikke vil blive opfattet som en angivelse af disses handelsmæssige oprindelse.
36 Det følger af det ovenstående, at det ansøgte varemærke hverken gør det muligt for den relevante kundekreds at identificere de pågældende varers eller tjenesteydelsers oprindelse eller at adskille dem fra andre virksomheders varer eller tjenesteydelser, og at det følgelig ikke har det fornødne særpræg. Følgelig gør dette tegn det ikke muligt for den relevante kundekreds at identificere de nævnte varers og tjenesteydelsers oprindelse. Under disse omstændigheder har sagsøgeren intet grundlag for at gøre gældende, at der er sket en tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.
37 Denne konklusion drages ikke i tvivl af sagsøgerens andre argumenter.
38 Sagsøgeren har for det første gjort gældende, at den relevante kundekreds i automobilsektoren er vant til varemærker og undermærker, der i større eller mindre udstrækning har reklamekarakter. Ifølge sagsøgeren vil forbrugeren således uden problemer opfatte tegnet COMPETITION som en oprindelsesangivelse for alle de pågældende varer og tjenesteydelser og således som et tegn med særpræg.
39 Det skal konstateres, at dette argument direkte modsiger det argument, der fremgår af stævningens punkt 16, hvormed sagsøgeren har gjort gældende, at ordet »competition« ikke har nogen lovprisende karakter. Det skal endvidere bemærkes, at sagsøgeren hverken har kritiseret den betydning af det ansøgte varemærke, som appelkammeret har taget hensyn til, eller sidstnævntes konklusioner med hensyn til den relevante kundekreds’ identitet og opmærksomhedsniveau. Det skal bemærkes, at tegnet COMPETITION, således som det fremgår af de ovenstående betragtninger, endda som reklameord, ikke er tilstrækkeligt originalt eller stærkt til, at det kræver et minimum af indsats med hensyn til fortolkning, overvejelse eller analyse fra den relevante kundekreds’ side, idet denne foranlediges til først at forbinde det med de pågældende varer og tjenesteydelser. Det budskab, der formidles til denne kundekreds, er nemlig, henset til den betydning af tegnet, som er anført i præmis 23 ovenfor, af reklamemæssig art. Dets funktion er at fremhæve de positive egenskaber ved de udbudte varer og tjenesteydelser som værende tilpasset konkurrenceforhold. Det skal endvidere bemærkes, at for så vidt som personer inden for den relevante kundekreds ikke ofrer megen opmærksomhed på et tegn, der ikke giver dem oplysninger om oprindelsen eller anvendelsen af det, de ønsker at købe, men snarere giver dem et budskab af rent abstrakt, reklamemæssig karakter, vil de ikke bruge tid på at finde ud af, hvilke forskellige funktioner det omhandlede ord måtte have, eller på at huske det som et varemærke (jf. dom Fomanu mod KHIM (Qualität hat Zukunft), nævnt i præmis 14 ovenfor, EU:T:2012:663, præmis 30 og den deri nævnte retspraksis). Sagsøgerens argumenter vedrørende de andre varemærker fra samme aktivitetssektor må derfor forkastes.
40 Det samme gælder med hensyn til sagsøgerens hævdelse, hvorefter appelkammeret i det væsentlige ikke med næsten sikkerhed har udelukket, at den relevante kundekreds kunne opfatte det ansøgte varemærke således, at det besidder det krævede særpræg. Det skal fastslås, at der ikke kan tillægges det ansøgte varemærke noget særpræg, således at appelkammeret ikke har foretaget en for streng vurdering af det kriterium, der er fastsat i artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009, idet det har afslået den klage, der var blevet indbragt for det.
41 Hvad for det andet angår sagsøgerens argument, hvorefter appelkammeret i det væsentlige, henset til sin egen praksis på registreringsområdet, burde have fundet, at det ansøgte varemærke havde særpræg, skal det bemærkes, at Harmoniseringskontoret har en pligt til at udøve sine beføjelser i overensstemmelse med EU-rettens generelle principper, såsom ligebehandlingsprincippet og princippet om god forvaltningsskik (dom af 10.3.2011, Agencja Wydawnicza Technopol mod KHIM, C-51/10 P, Sml., EU:C:2011:139, præmis 73).
42 Med hensyn til disse to principper skal Harmoniseringskontoret i forbindelse med behandlingen af en EF-varemærkeansøgning tage hensyn til allerede trufne afgørelser vedrørende lignende ansøgninger og særligt overveje spørgsmålet, hvorvidt der i den foreliggende situation skal træffes samme afgørelse (dom Agencja Wydawnicza Technopol mod KHIM, nævnt i præmis 41 ovenfor, EU:C:2011:139, præmis 74).
43 I denne forbindelse skal ligebehandlingsprincippet og princippet om god forvaltningsskik forliges med legalitetsprincippet (dom Agencja Wydawnicza Technopol mod KHIM, nævnt i præmis 41 ovenfor, EU:C:2011:139, præmis 75).
44 En person, der ansøger om varemærkeregistrering af et tegn, kan følgelig ikke til egen fordel påberåbe sig en ulovlighed, der er begået til fordel for andre, med henblik på at opnå identisk afgørelse (dom Agencja Wydawnicza Technopol mod KHIM, nævnt i præmis 41 ovenfor, EU:C:2011:139, præmis 76).
45 Under alle omstændigheder skal undersøgelsen af enhver ansøgning om registrering af hensyn til retssikkerheden og kravet om god forvaltningsskik være streng og fuldstændig for at undgå, at der sker uretmæssige registreringer af varemærker. Denne undersøgelse skal foretages i hvert enkelt konkret tilfælde. Registreringen af et tegn som varemærke afhænger nemlig af specifikke kriterier, der i den foreliggende sag finder anvendelse under faktiske omstændigheder, hvorved det kontrolleres, at varemærket ikke er omfattet af en registreringshindring (dom Agencja Wydawnicza Technopol mod KHIM, nævnt i præmis 41 ovenfor, EU:C:2011:139, præmis 77).
46 I det foreliggende tilfælde har det vist sig, at den foreliggende registreringsansøgning – i modsætning til, hvad der kan have været tilfældet for visse ældre ansøgninger om registrering af tegn – kolliderer med en af de registreringshindringer, der er fastsat i artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 207/2009.
47 Henset til, at det ansøgte varemærke ikke har særpræg, kan sagsøgeren under disse omstændigheder ikke med føje påberåbe sig ældre afgørelser fra Harmoniseringskontoret, hvilket appelkammeret med rette konstaterede i den anfægtede afgørelses punkt 24.
48 For det tredje er der ikke anledning til at undersøgte det argument, hvorefter det ansøgte varemærke i det væsentlige ikke er beskrivende og ikke kolliderer med noget friholdelsesbehov. Da appelkammeret ikke støttede den anfægtede afgørelse på den absolutte registreringshindring i artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 207/2009, og da sagsøgeren udelukkende tilsigter at få denne afgørelse annulleret, er anvendelsen af artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 207/2009 ikke genstand for denne tvist i den i forordningens artikel 65 omhandlede forstand og dermed ikke omfattet af den legalitetskontrol, som Unionens retsinstanser skal udøve i denne sag (jf. i denne retning dom CFCMCEE mod KHIM (P@YWEB CARD og PAYWEB CARD), nævnt i præmis 12 ovenfor, EU:T:2009:164, præmis 93 og den deri nævnte retspraksis).
49 Det fremgår under alle omstændigheder af fast retspraksis, at det er tilstrækkeligt, at en af de absolutte registreringshindringer finder anvendelse, for at det omtvistede tegn ikke kan registreres som EF-varemærke (jf. dom af 16.3.2006, Telefon & Buch mod KHIM – Herold Business Data (WEISSE SEITEN), T-322/03, Sml., EU:T:2006:87, præmis 110 og den deri nævnte retspraksis)
50 Det følger af alt det foregående, at Harmoniseringskontoret må frifindes i det hele.
Sagens omkostninger
51 I henhold til artikel 134, stk. 1, i Rettens procesreglement pålægges det den tabende part at betale sagsomkostningerne, hvis der er nedlagt påstand herom. Sagsøgeren har tabt sagen og pålægges derfor at betale sagens omkostninger i overensstemmelse med Harmoniseringskontorets påstand herom.
På grundlag af disse præmisser
udtaler og bestemmer
RETTEN (Sjette Afdeling):
1) Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.
2) Volkswagen AG betaler sagens omkostninger.
Frimodt Nielsen | Dehousse | Collins |
Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 17. september 2015.
Underskrifter