Sag T-548/14

Kongeriget Spanien

mod

Europa-Kommissionen

»Toldunion – indførsel af varer på basis af tun fra El Salvador – efteropkrævning af importafgifter – anmodning om undladelse af opkrævning af importafgifter – artikel 220, stk. 2, litra b), og artikel 236 i forordning (EØF) nr. 2913/92 – meddelelse til importørerne offentliggjort i Tidende – god tro – anmodning om fritagelse for importafgifter – artikel 239 i forordning (EØF) nr. 2913/92«

Sammendrag – Rettens dom (Femte Afdeling) af 15. december 2016

1.      Den Europæiske Unions egne indtægter – efteropkrævning af import- eller eksportafgifter – betingelser for ikke at bogføre importafgifter som omhandlet i artikel 220, stk. 2, litra b), i forordning nr. 2913/92 – kumulativ karakter

[Rådets forordning nr. 2913/92, art. 220, stk. 2, litra b)]

2.      EU-ret – principper – retssikkerhed – bestemmelser der kan medføre økonomiske virkninger

3.      Den Europæiske Unions egne indtægter – efteropkrævning af import- eller eksportafgifter – betingelser for ikke at bogføre importafgifter som omhandlet i artikel 220, stk. 2, litra b), i forordning nr. 2913/92 – meddelelse til importørerne offentliggjort i Tidende om, at der foreligger begrundet tvivl om, hvorvidt præferenceordningen er anvendt korrekt – meddelelsen skal være klar og præcis

[Rådets forordning nr. 2913/92, art. 220, stk. 2, litra b), fjerde og femte afsnit]

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 27-29)

2.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 44)

3.      Det fremgår således af selve ordlyden af artikel 220, stk. 2, litra b), i forordning nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks, at når der er offentliggjort en meddelelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende om, at der foreligger begrundet tvivl om, hvorvidt det præferenceberettigede tredjeland har anvendt præferenceordningen korrekt, kan importørerne fra tidspunktet for offentliggørelsen ikke påberåbe sig at have handlet i god tro, hvorved der sikres et meget højt retssikkerhedsniveau, og hvilket betyder, at de nationale myndigherder eller Kommissionen giver afslag på anmodningen om fritagelse for importafgifter. Henset til den særlige vigtighed af en sådan meddelelse, skal den være særligt klar bl.a. vedrørende spørgsmålet om, hvilke lande den vedrører. Som det direkte fremgår af ordlyden af EF-toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b), femte afsnit, gør dette sig desto mere gældende, idet en sådan meddelelse skal angive, at der foreligger begrundet tvivl om, at »det præferenceberettigede land« har anvendt præferenceordningen korrekt. Når meddelelsen ikke kan fortolkes som tilstrækkeligt præcis til ligeledes at omfatte indførsler fra et tredjeland, kan det ikke kræves af den afgiftspligtige, at selskabet ændrer sin adfærd i forhold til indførsler fra dette land, efter offentliggørelsen af denne meddelelse. Et andet synspunkt ville svække retssikkerheden for de erhvervsdrivende, for så vidt som de i tilfælde af tvivl vedrørende rækkevidden af en meddelelse til importørerne af forsigtighedshensyn altid ville være forpligtede til at træffe yderligere beskyttelsesforanstaltninger, og dette også for indførsler fra lande, der ikke klart er identificeret som værende dem, Kommissionen nærede tvivl i forhold til.

(jf. præmis 46, 60 og 76)