Language of document :

Rettens dom af 21. maj 20125 – Yoshida Metal Industry mod KHIM – Pi Design m.fl. (gengivelse af en trekantet overflade dækket af sorte prikker)

(Sag T-331/10 og T-416/10 RENV) 1

(EF-varemærker – ugyldighedssag – EF-figurmærke, der gengiver en overflade med sorte prikker – absolut registreringshindring – udformning af varen, som er nødvendigt for at opnå et teknisk resultat – artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning (EF) nr. 207/2009)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Yoshida Metal Industry Co. Ltd (Tsubame-shi, Japan) (ved advokaterne S. Verea, K. Muraro og M. Balestriero)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved A. Folliard-Monguiral, som befuldmægtiget)

De andre parter i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenienter ved Retten: Pi-Design AG (Triengen, Schweiz), Bodum France (Neuilly-sur-Seine, Frankrig) og Bodum Logistics A/S (Billund, Danmark) (ved advokaterne H. Pernez og R. Löhr)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelser truffet den 20. maj 2010 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sagerne R 1235/2008-1 og R 1237/2008-1) vedrørende en ugyldighedssag mellem på den ene side Pi-Design AG, Bodum France og Bodum Logistics A/S og på den anden side Yoshida Metal Industry Co. Ltd.

Konklusion

1)    Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)    Yoshida Metal Industry Co. Ltd bærer sine egne omkostninger og betaler omkostningerne afholdt for Retten og Domstolen af Harmoniseringskontoret samt af Pi Design AG, Bodum France og Bodum Logistics A/S.

____________

1 EUT C 274 af 9.10.2010.