Appel iværksat den 24. november 2022 af AO Nevinnomysskiy Azot og AO Novomoskovskaya Aktsionernaya Kompania NAK »Azot« til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Udvidede Afdeling) den 14. september 2022 i sag T-865/19, Nevinnomysskiy Azot og NAK »Azot« mod Kommissionen
(Sag C-725/22 P)
Processprog: engelsk
Parter
Appellanter: AO Nevinnomysskiy Azot og AO Novomoskovskaya Aktsionernaya Kompania NAK »Azot« (ved advokaterne P. Vander Schueren, A. de Moncuit og T. Martin-Brieu)
De øvrige parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og Fertilizers Europe
Appellanterne har nedlagt følgende påstande
Den appellerede dom ophæves.
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1688 af 8. oktober 2019 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af blandinger af urinstof og ammoniumnitrat med oprindelse i Rusland, Trinidad og Tobago samt Amerikas Forenede Stater 1 annulleres, for så vidt angår de dele, der blev anfægtet i det første, det andet, det tredje og det fjerde led i det første anbringende såvel som i det første og det fjerde led i det fjerde anbringende, som appellanterne fremsatte i deres søgsmål for Retten, såfremt sagen er moden til påkendelse.
Subsidiært hjemvises sagen til Retten til fornyet behandling.
Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne i appelsagen og i sagen for Retten.
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanterne har til støtte for appellen fremsat fem anbringender.
Med det første anbringende gøres det gældende, at Retten begik en fejl ved sin fortolkning af artikel 2, stk. 9, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union 1 (herefter »grundforordningen«).
Med det andet anbringende gøres det gældende, at Retten med urette afviste at realitetsbehandle argumentet om Kommissionens angivelige tilsidesættelse af grundforordningens artikel 2, stk. 3-5, overskred sin prøvelsesret, ikke behandlede appellanternes anbringende og foretog en fejlagtig fortolkning af grundforordningens artikel 2, stk. 10, og/eller artikel 2, stk. 10, litra k).
Med det tredje anbringende gøres det gældende, at Retten begik en retlig fejl ved fortolkningen af grundforordningens artikel 5, stk. 1, 3, 6 og 9, og artikel 7, stk. 2a.
Med det fjerde anbringende gøres det gældende, at Retten ved at fastslå, at det i klagen er påvist, at der eksisterer et dobbelt prissystem i Rusland, ikke undersøgte eller gengav bevismaterialet urigtigt.
Med det femte anbringende gøres det gældende, at Retten fordrejede den klare betydning af det fremlagte bevismateriale og tilsidesatte sin begrundelsespligt ved at fastslå, at subsidierede naturgasindkøb i Trinidad og Tobago ikke er ensbetydende med et dobbelt prissystem i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i grundforordningens artikel 7, stk. 2a, samt begik en fejl ved sin fortolkning.
____________
1 EUT 2019, L 258, s. 21.
1 EUT 2016, L 176, s. 21.