Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 22. juli 2004 af Vittorio Di Bucci mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-312/04)

(Processprog: fransk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 22. juli 2004 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Vittorio Di Bucci, Bruxelles, ved avocats Marc van der Woude og Valérie Landes, og med valgt adresse i Luxembourg.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

-    Annullation af den af generaldirektøren for Juridisk Tjeneste trufne afgørelse om at tildele sagsøgeren et enkelt prioritetspoint fra generaldirektoratet i forfremmelsesåret 2003, en afgørelse, som er stadfæstet og gjort definitiv ved ansættelsesmyndighedens afvisning af den administrative klage.

-    Annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse om ikke at tildele sagsøgeren et specielt prioritetspoint fra "Forfremmelsesudvalget for supplerende aktiviteter i institutionens interesse" i forfremmelsesåret 2003.

-    Annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse om at tildele sagsøgeren i alt 20 points i forfremmelsesåret 2003, af listen over fortjenester for tjenestemændene i lønklasse A5 i forfremmelsesåret 2003, af listen over de tjenestemænd, der blev forfremmet til lønklasse A4 i forfremmelsesåret 2003, og under alle omstændigheder af afgørelsen om ikke at opføre sagsøgeren på de nævnte lister.

-    Annullation af afgørelsen om afvisning af klagen i det omfang, det er nødvendigt.

-    Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

De i denne sag påberåbte søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter er de samme som dem, der er påberåbt i sag T-311/04, José Luis Buendia Sierra mod Kommissionen.

____________