Forenede sager T-309/04, T-317/04, T-329/04 og T-336/04

TV 2/Danmark A/S m.fl.

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Statsstøtte – foranstaltninger truffet af de danske myndigheder over for det offentlige tv-selskab TV2 til finansiering af dets public service-opgaver – foranstaltninger kvalificeret som statsstøtte, der er delvis forenelig og delvis uforenelig med fællesmarkedet – annullationssøgsmål – formaliteten – retlig interesse – ret til forsvar – radio- og tv-selskabers public service-opgaver – definition og finansiering – statsmidler – begrundelsespligt – undersøgelsesforpligtelse«

Sammendrag af dom

1.      Annullationssøgsmål – retlig interesse i søgsmål – nødvendigheden af en eksisterende og faktisk interesse

(Art. 230 EF)

2.      Konkurrence – virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse – definition af tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse – medlemsstaternes skøn

(Art. 86, stk. 2, EF; Amsterdamprotokollen)

3.      Statsstøtte – Kommissionens beslutning om at indlede en formel undersøgelsesprocedure vedrørende en statslig foranstaltning, der midlertidigt kvalificeres som ny støtte – begrundelsespligt

(Art. 88, stk. 2, EF; Rådets forordning nr. 659/1999, art. 6)

1.      Annullationssøgsmål anlagt af en fysisk eller juridisk person kan alene antages til realitetsbehandling, hvis sagsøgeren har en interesse i, at den anfægtede retsakt annulleres.

En sådan interesse forudsætter, at en annullation af den pågældende retsakt i sig selv kan have retsvirkninger, eller – sagt med andre ord – at søgsmålet med sit resultat kan tilføre sagsøgeren en fordel.

En statsstøttemodtager har således interesse i at anlægge sag til prøvelse af en kommissionsbeslutning, hvori det fastslås, at den pågældende støtte er delvis forenelig og delvis uforenelig med fællesmarkedet, når Kommissionens undersøgelse viser, hvordan foranstaltningernes kvalificering som forenelige eller uforenelige er indbyrdes afhængige og ikke kan adskilles, hvilket er til hinder for en undersøgelse af, om sagen kan antages til realitetsbehandling ved at opdele den anfægtede beslutning i to dele, hvor den ene del kvalificerer de anfægtede støtteforanstaltninger som delvis uforenelige, og den anden del kvalificerer støtten som delvis forenelig.

Den retlige interesse, som skal være en eksisterende og faktisk interesse, som skal bedømmes på det tidspunkt, hvor søgsmålet er anlagt, kan udledes af en »risiko«, der følger af, at sagsøgernes retsstilling kan blive berørt af sagsanlæg, eller at »risikoen« for sagsanlæg er eksisterende og faktisk.

(jf. præmis 67, 68, 72-74 og 79)

2.      Medlemsstaterne har en stor skønsbeføjelse med hensyn til definitionen af det, de anser for at være tjenesteydelser af almen økonomisk interesse. Kommissionen kan således kun sætte spørgsmålstegn ved en medlemsstats definition af disse tjenesteydelser i tilfælde af en åbenbar fejl.

Muligheden for en medlemsstat for at definere tjenesteydelser af almen økonomisk interesse med hensyn til radio- og tv-virksomhed i brede vendinger som omfattende sending af bredspektrede programmer kan der ikke rejses tvivl om ved den omstændighed, at public service-operatøren desuden udøver kommercielle aktiviteter, navnlig salg af reklametid. Hvis der rejstes tvivl om en sådan mulighed, ville det nemlig være ensbetydende med at lade selve definitionen af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse med hensyn til radio- og tv-virksomhed afhængige af disses finansiering. En tjenesteydelse af almen økonomisk interesse defineres, hypotetisk, i forhold til den almindelige interesse, som den har til formål at opfylde, og ikke i forhold til de midler, der sikrer leveringen.

(jf. præmis 101, 107 og 108)

3.      Når Kommissionen beslutter at indlede en formel undersøgelsesprocedure vedrørende en national foranstaltning, kan beslutningen herom i henhold til artikel 6 i forordning nr. 659/1999, »statsstøtteprocedure«, begrænses til blot at gengive de relevante faktiske og retlige momenter, at indeholde en »foreløbig vurdering« med hensyn til støttekarakteren af den påtænkte statslige foranstaltning og til at anføre, om der er tvivl om, hvorvidt den er forenelig med fællesmarkedet. I henhold til samme artikel 6 skal beslutningen om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure gøre det muligt for de interesserede parter at deltage aktivt i den formelle undersøgelsesprocedure, under hvilken de kan gøre deres argumenter gældende. Det er i denne henseende tilstrækkeligt, at de interesserede parter får kendskab til Kommissionens begrundelse for midlertidigt at anse den omhandlede foranstaltning for at være en ny støtte, der er uforenelig med fællesmarkedet.

(jf. præmis 138 og 139)