Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Najwyższy (Polen) den 31. juli 2023 – S. sp. z o.o. mod V. sp. z o.o.
(Sag C-486/23, S.)
Processprog: polsk
Den forelæggende ret
Sąd Najwyższy
Parter i hovedsagen
Sagsøger: S. sp. z o.o.
Sagsøgt: V. sp. z o.o.
Præjudicielle spørgsmål
1. Skal artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU, set i lyset af den fortolkning, som Domstolen har anlagt i dommen i sag C-487/19 W.Ż., fortolkes således, at en udpegelse af en dommer ved den øverste domstol, uden dennes samtykke, til midlertidigt at deltage i pådømmelsen i en anden afdeling ved den øverste domstol, ligesom forflyttelsen af en dommer ved en almindelig domstol til en anden afdeling ved den samme domstol er i strid med princippet om dommernes uafsættelighed og uafhængighed, når:
- dommeren udpeges til at deltage i pådømmelsen i sager, hvis genstand ikke hører under den materielle kompetence i den afdeling, som dommeren ved den øverste domstol er udpeget til at deltage i pådømmelsen i;
- dommeren ingen mulighed har for ad rettens vej at kunne anfægte afgørelsen om en sådan udpegelse efter kravene, der er beskrevet i præmis 118 i dommen i sag C-487/19;
- kendelsen fra førstepræsidenten for den øverste domstol om overførsel af dommerne til at deltage i pådømmelsen i en anden afdeling, og kendelsen fra formanden, der leder den civilretlige afdeling ved den øverste domstol om tildeling af specifikke sager, blev udstedt i forhold til personer, der var udnævnt til at varetage dommerstillinger i den øverste domstol under samme omstændigheder, som i sag C-487/19, og set i lyset af den eksisterende retspraksis, er retssager, hvor sådanne personer deltager, enten ugyldige eller krænker partens ret til en retfærdig rettergang i henhold til EMRK’s artikel 6;
- udpegelse af en dommer, uden den pågældendes samtykke, til at deltage i pådømmelsen, for en bestemt periode i en anden afdeling ved den øverste domstol end den, hvori dommeren sædvanligvis indgår, og hvor en samtidig opretholdelse af pligten til at deltage i pådømmelsen i dommerens sædvanlige afdeling, ikke har noget retligt grundlag i national lovgivning;
- udpegelse af en dommer, uden den pågældendes samtykke, til at deltage i pådømmelsen, for en bestemt periode i en anden afdeling ved den øverste domstol end den, hvor dommeren sædvanligvis indgår, fører til en overtrædelse af artikel 6b, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden 1 ?
2. Uanset besvarelsen af det første spørgsmål, skal artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU fortolkes således, at en domstol med en sammensætning, der er oprettet ved kendelse fra førstepræsidenten for den øverste domstol om udpegelsen af dommerne til at deltage i pådømmelsen i en anden afdeling i den øverste domstol, og kendelse fra formanden, der leder den civilretlige afdeling ved den øverste domstol om tildeling af specifikke sager til personer, der er udnævnt til at varetage dommerstillinger i den øverste domstol under samme omstændigheder, som i sag C-487/19, ikke er en domstol, der er »oprettet ved lov«, når det af retspraksis følger, at retssager, hvor der deltager personer, der er udnævnt på denne måde, er ugyldige eller krænker partens ret til en retfærdig rettergang i henhold til EMRK’s artikel 6?
3. Hvis det første spørgsmål skal besvares bekræftende, eller svaret på det andet spørgsmål er, at den således sammensatte ret ikke er en domstol, der forudgående er »oprettet ved lov« – skal artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU og princippet om EU-rettens forrang da fortolkes således, at dommere, der er udpeget til en ret, som er sammensat på den måde, der er beskrevet i det første og det andet spørgsmål, kan nægte at deltage i pådømmelsen af en sag, der er tildelt til dem, herunder at afsige dom, med den begrundelse, at kendelserne om dommernes udpegelse til at deltage i pådømmelsen i en anden afdeling ved den øverste domstol og om tildeling af konkrete sager er en nullitet, eller skal dommerne afsige en dom, hvorefter det overlades til parterne at beslutte, om dommen skal anfægtes, da der er sket en krænkelse af partens ret til at få sagen behandlet ved en domstol, der opfylder kravene i artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU og artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder?
____________
1 EUT 2003, L 199, s. 9.