Sag anlagt den 7. juli 2010 - Arrieta D. Gross mod KHIM - Toro Araneda (BIODANZA)

(Sag T-298/10)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Christina Arrieta D. Gross (Hamburg, Tyskland) (ved lawyer J.-P. Ewert)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Rolando Mario Toro Araneda (Santiago de Chile, Chile)

Sagsøgerens påstande

-    Afgørelse truffet den 13. april 2010 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1149/2009-2) annulleres.

-    Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

-    Den anden part i sagen for appelkammeret tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder de omkostninger, sagsøgeren har haft for appelkammeret, såfremt denne part intervenerer i den foreliggende sag

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Rolando Mario Toro Araneda

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket "BIODANZA" for varer og tjenesteydelser i klasse 16, 41 og 44

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Christina Arrieta D. Gross

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Den tyske varemærkeregistrering nr. 2905152 af ordmærket "BIODANZA" for varer og tjenesteydelser i klasse 16 og 41 og den danske varemærkeregistrering nr. VA 199500708 af ordmærket "BIODANZA" for varer og tjenesteydelser i klasse 16, 41 og 44

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Medhold i indsigelsen for en del af de omstridte varer og tjenesteydelser og antagelse af ansøgningen til behandling med hensyn til de resterende varer i ansøgningen

Appelkammerets afgørelse: Medhold i appellen, annullation af Indsigelsesafdelingens afgørelse og forkastelse af indsigelsen i sin helhed

Søgsmålsgrunde: Sagsøgeren har anført to anbringender til støtte for sine påstande.

På grundlag af det første anbringende gør sagsøgeren gældende, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter artikel 42, stk. 2, og artikel 42, stk. 5, i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009, da appelkammeret fejlagtigt fandt, at sagsøgeren ikke havde bevist, at det ældre varemærke har været genstand for reel brug i en medlemsstat, hvor det ældre nationale varemærke er beskyttet med henblik på brug i Fællesskabet.

Med det andet anbringende har sagsøgeren anført, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter regel 22, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95, da appelkammeret ikke opfordrede sagsøgeren til at fremlægge fornødent bevis, som det skulle have specificeret

____________